Regeringen overvejer solidarisk hæftelse for skatter mellem sambeskattede selskaber
Indledning
Regeringen har med Dansk Folkeparti og Pia Christmas Møller (herefter regeringen) indgået en vækstaftale. Under de nævnte finansieringsforslag findes en række forslag med betydning for selskabsskatten. Nogle af initiativerne har tidligere været fremsat i regeringens handlingsplan fra sommeren 2010.
Oplysningerne om regeringens planer er på nuværende tidspunkt sparsomme. Vi redegør her kort for planerne.
Stramninger
Noget overraskende har regeringen planer om at indføre solidarisk hæftelse for selskabsskatter og kildeskatter i sambeskatningsforhold.
I planen anføres, at:
”Det sker, at staten taber indtægter, fordi sambeskattede selskaber går konkurs – også selvom der i koncernforbundne selskaber er tilstrækkelige værdier til, at skatten kan betales. Derfor indføres solidarisk hæftelse for selskabsskatter i sambeskattede selskaber. Der indføres også solidarisk hæftelse for kildeskatter på renter og udbytter. Dette vil sikre, at koncernforbundne danske selskaber hæfter for selskabsskat og kildeskat på renter og udbytter, samt mindske risikoen for tabte indtægter, som følge af et selskab går konkurs”.
Planen er overraskende, idet et forslag om hæftelse for skatter mellem sambeskattede selskaber tidligere har været stærkt kritiseret.
I forbindelse med indførelsen af den obligatoriske nationale sambeskatning i 2004/2005 indeholdt det først fremsatte lovforslag en bestemmelse, hvorefter alle sambeskattede selskaber hæftede solidarisk for skatten af sambeskatningsindkomsten. Efter stærk kritik blev forslaget ændret, og den solidariske hæftelse fjernet. Ifølge gældende ret hæfter hvert enkelt sambeskattet selskab således kun for sin del af skatten.
Ved ændring af lovforslaget udtalte Skatteministeriet, at:
”Det vurderes, at formålet med en generel solidarisk hæftelse ikke står mål med ulempen i form af usikkerhed om den økonomiske påvirkning af de sambeskattede selskaber set i sammenhæng med den foreslåede koncerndefinition og obligatoriske nationale sambeskatning.”
Skulle planen blive udmøntet i et egentligt lovforslag, vil der være tale om et opgør med tidligere anførte kommentarer fra Skatteministeriet, hvilket må forventes igen at blive genstand for stærk kritik.
Problemstillingen er nemlig den, at sådanne hæftelser skal fremgå af selskabernes årsregnskab, hvorved det har en betydelig negativ indvirkning i forhold til låneforhold og investorer. Hæftelsesproblemet er især aktuelt i koncerner, hvor der er minoritetsaktionærer.
Krav om særlige revisorpåtegninger i forhold til underskudsselskaber
Som også anført i handlingsplanen fra 2010 ønsker regeringen, at der over for virksomheder, der vedvarende over en årrække har underskud samt virksomheder, der har transaktioner med lavskattelande, indføres krav om særlig revisorpåtegning.
Bøder for mangelfuld transfer pricing-dokumentation
Regeringen ønsker at forhøje den normale bødestraf, når overtrædelse af transfer pricing-reglerne er begået som led i en systematisk omgåelse af skattereglerne, og når virksomhedens gevinst heraf er stor i forhold til omsætningen.
Afregningsreglerne
Af planene fremgår, at staten til tider vinder skattesager ved domstolene, men ikke modtager skatten pga. manglende sikkerhedsstillelse fra modpartens side.
Skatteministeriet vil derfor gennemgå gældende regler om sikkerhedsstillelse og henstand i forbindelse med klage til domstolene eller Landsskatteretten med henblik på at sikre, de virker efter hensigten.
Lempelser
Nedsættelse af selskabsskatten
Regeringen ønsker at nedsætte selskabsskatten fra 25 pct. til 20 pct. over en årrække.
Regeringen vil derfor nedsætte et udvalg med deltagelse af relevante eksperter samt bred repræsentation fra erhvervslivet, som skal udarbejde forslag til finansiering inden for erhvervsområdet.
Udvalgets analyser skal blandt andet omfatte mulighederne for at reducere erhvervsstøtten, men andre finansieringselementer fra erhvervsområdet kan også inddrages. Der lægges til grund, at lempelser for banker og andre dele af den finansielle sektor neutraliseres. Udvalget skal afrapportere i februar 2012.
Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter
Regeringen arbejder på en ordning, hvorefter virksomheder skal have mulighed for at få udbetalt negativ selskabsskat af den del af deres underskud, der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter (skattekreditter).
Ifølge planene vil skattekreditter understøtte innovation, fordi de kan give en kapitalindsprøjtning for virksomheder, hvor forsknings- og udviklingsindsatsen endnu ikke har givet tilstrækkeligt afkast til, at de betaler selskabsskat.
Det fremgår af planen, at ordningen skal have virkning fra 2012, således at virksomheder kan trække forsknings- og udviklingsudgifter for 5 mio. kr. årligt ind under ordningen.
