Rusland er klar til forandring

Rusland har brug for en innovativ økonomisk vækstmodel

Ifølge Forums Global Agenda Council for Rusland 2012-2014 er Rusland kommet hurtigt ud af den globale finanskrise i 2009 og har sikret sin position i gruppen af hurtigt voksende vækstmarkeder. Det betyder dog også, at Rusland har behov for at opbygge en robust og innovativ økonomisk vækstmodel. F.eks. er en hurtig gevinst fra udvinding af naturlige ressourcer ikke længere en selvfølge, og de seneste 10 års globale vækst inden for handel af varer ser ud til at stilne af.

Fokus på russiske regioner

Rusland har indset behovet for forandring. Ifølge den russiske præsident Vladimir Putin er Rusland nødt til at sætte gang i kapløbet efter investorer og investeringer. Hver region i landet bør gøre sit bedste for at tilbyde ikke kun gode, men de bedst mulige betingelser for at drive forretning. Uden dette har Rusland ikke meget håb for at opnå succes i det globale kapløb efter de udenlandske investeringer, som er så tiltrængte i Rusland.

Effektivitet, ansvarlighed og åbenhed

De regionale myndigheder i Rusland bestræber sig på at øge handlen og forandre forholdene for erhvervslivet. Investorer vender sig mod de regioner, som er mestre inden for effektivitet, ansvarlighed og åbenhed omkring det politiske styre. Mange har fremmet deres regions konkurrenceevne til over det nationale gennemsnit.

World Economic Forum den 20. oktober 2013: Russia’s Regions: Drivers of Growth

Derfor vil World Economic Forum-mødet, som afholdes i Moskva den 20. oktober 2013, være dedikeret til teamet 'Russia’s Regions: Drivers of Growth'. Omkring 150 seniorregeringsmedlemmer og ledere inden for den private sektor samt akademiske eksperter vil deltage og være med til at undersøge og hjælpe med at forme disse igangværende forandringer i Rusland. Ved at sætte fokus på de russiske regioner vil mødet også give mulighed for en uformel udveksling mellem nationale og regionale politikere samt mellem det internationale og nationale erhvervsliv.

Mødet i Moskva er et ud af en række af engagementer mellem World Economic Forum og Rusland. Disse omfatter en diskussion omkring forskellige russiske scenarier med premierminister Dmitry Medvedev på årsmødet 2013 i Davos samt indledende diskussioner omkring de russiske regioner på St. Petersburg International Economic Forum i juni og på det kommende årsmøde 2014.

World Economic Forum: Punkter på agendaen

Følgende punkter er på agendaen ved World Economic Forum-mødet i Moskva:

  • Rusland: Spotlight på regioner

Flere russiske regioner har indledt strukturelle og institutionelle reformer med det formål at stimulere vækst og forandre deres økonomier. Hvordan adskiller erhvervslivet sig i de forskellige regioner, og hvilke erfaringer kan man lære af?

  •  Adgang til finansiering: Fremme innovation

Hvordan kan Rusland sikre, at innovative virksomheder har nem adgang til finansiering i alle udviklingsfaser?

  • Uddannelse og kvalifikationer: Investering i vækst baseret på talent

Hvordan kan Rusland udnytte potentialet fra dets befolkning og forsyne virksomheder med de kvalifikationer, der er nødvendige for at fremme produktivitet og innovation?

  • Regional forbindelse: Forbinde mennesker og varer

Hvordan kan Rusland øge forbindelsen mellem forskellige vækstcentre både inden for landets grænser og med dets naboer?

  • Ruslands regioner: Udnyttelse af potentialet

Hvordan kan Rusland bygge videre på best practice fra dets regioner for at fremme vedvarende vækst over hele landet?

Læs mere på World Economic Forums hjemmeside – klik her

PwC’s Russian Desk vil følge med i, hvad der foregår på mødet og vil følge op omkring udfaldet af diskussionerne.

Om PwC’s Russian Desk

PwC’s Russian Desk er en integreret del af PwC’s omfattende globale netværk, som tilbyder international rådgivning til virksomheder, der ønsker at investere i Rusland og til russiske virksomheder, der ønsker at etablere sig i Europa.

Hvis du har spørgsmål til at drive forretning på det russiske marked, er du velkommen til at kontakte vores eksperter i PwC's Russian Desk – klik her

September 2013