Spørgsmål og svar

Spørgsmål

Min revisor anbefaler, at mit selskab indbetaler frivillig selskabsskat. Kan det overhovedet betale sig at indbetale skat før SKAT selv opkræver den?

 

Svar

Dette afhænger af om den rente, dit selskab sparer ved en frivillig acontoindbetaling, er større end den rente, dit selskab ”mister” ved en frivillig indbetaling. Hvis dit selskab forventer en restskat, vil det ofte være en god ide, forudsat at låne- eller investeringsrenten er mindre, end den rente der skal betales til SKAT. De ordinære acontoskatter beregnes som 50 procent af gennemsnittet af de seneste tre års indkomstskatter. Derfor opstår der typisk restskat, hvis dit selskab har haft en stigende eller en nogenlunde uændret indkomst i de senere år. En eventuel restskat vil blive pålagt et restskattetillæg på 4,3 procent af den skyldige restskat. Overskydende skat godtgøres med 0,8 procent. Fristen for indbetaling af anden rate af den ordinære og en eventuel frivillig acontoskat er den 20. november 2012.

 

Karina Hejlesen Jensen, København d. 05.11.12
Partner i PwC

Spørg os

om alt inden for revision, skat og rådgivning. En af vores eksperter vil svare dig hurtigst muligt.

Spørgsmål:
Send
Mange tak

Du vil få svar på dit spørgsmål hurtigst muligt!