Spørgsmål og svar

Spørgsmål

Er det rigtigt, hvad jeg hører, at befordringsfradraget bliver afskaffet?

 

Svar

Det, som du formentlig har hørt, er, at i forbindelse med den nye klimaplan, som klima-, energi og bygningsminister Martin Lidegaard har fremlagt for at reducere udledningen af drivhusgasser med 40 procent i 2020 i forhold til 1990, er der i et »virkemiddelkatalog« for klimatiltag anført, at en mulighed for at reducere forbruget er at afskaffe befordringsfradraget.

Man skønner, at en afskaffelse af befordringsfradraget vil mindske det årlige forbrug af benzin med ca. 33,5 mio. liter og ca. 22 mio. liter dieselolie. Alt afhængig af hvor man bor, kan det blive alvorligt at miste befordringsfradrag. Har man f.eks. 50 kilometer til sit arbejde, svarer det til et mistet befordringsfradrag på ca. 35.000 kr. om året med 220 arbejdsdage. Det svarer til en merskat pr. måned på ca. 950 kr.

Det kan måske berolige, at der ikke ser ud til at være flertal i Folketinget til at afskaffe fradraget.

 

Søren Bech, København d. 16. september 2013
Partner i PwC

Spørg os

om alt inden for revision, skat og rådgivning. En af vores eksperter vil svare dig hurtigst muligt.

Spørgsmål:
Send
Mange tak

Du vil få svar på dit spørgsmål hurtigst muligt!