Spørgsmål og svar

Spørgsmål

Er nedsættelse af personfradraget med 900 kr. og forhøjelse af bundskatten med ca. 0,2 procent med i mit forskud for 2013?

 

Svar

Nej, det er det ikke. Nedsættelse af personfradraget med de 900 kr. for alle over 18 år og forhøjelse af bundskatten med 0,19 procent var en del af finanslovsaftalen for 2013. På det tidspunkt, den blev vedtaget, var forskudsregistreringen for 2013 sendt ud, så disse skatteforhøjelser er ikke med i din forskudsregistrering i 2013. Det betyder som udgangspunkt, at du får en restskat for 2013. Hvad, det kommer til at betyde, afhænger af, hvor meget du tjener. Hvis du tjener omkring 400.000 kr., vil du få en restskat i størrelsesordenen 1.000 - 1.100 kr. Tjener du 600.000 kr., vil det blive mellem 1.300 og 1.400 kr. Hvis du vil undgå at betale renter til skattevæsenet, kan du frivilligt indbetale restskatten inden den 31. december 2013.

 

Søren Bech, København d. 11. februar 2013
Partner i PwC

Spørg os

om alt inden for revision, skat og rådgivning. En af vores eksperter vil svare dig hurtigst muligt.

Spørgsmål:
Send
Mange tak

Du vil få svar på dit spørgsmål hurtigst muligt!