Spørgsmål og svar

Spørgsmål

Jeg har hørt, at der er kommet nye gunstige skatteregler vedrørende forsøgs- og forskningsudgifter. Vil du forklare mig, hvad de går ud på?

 

Svar

Ja, det er rigtigt, at der er blevet vedtaget nogle nye gunstige regler vedrørende forsøgs- og forskningsudgifter. De nye regler indebærer, at selskaber mv. og personer, der driver selvstændig virksomhed i virksomhedsordningen, kan få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra straksafskrevne forsøgs- og forskningsudgifter. Den nyere ordning er begrænset til årlige udgifter på maks. DKK 5 mio., hvilket svarer til en skatteværdi på DKK 1,25 mio. Begrænsningen gælder samlet for de af samme fysiske person kontrollerede personligt drevne virksomheder i virksomhedsordningen, selskaber og sambeskattede koncerner. Selve udbetalingen er skattefri. Modstykket er, at de fremførbare underskud reduceres med den del af underskuddet, som er udbetalt under reglerne. Reglerne har virkning fra indkomståret 2012. Hvis virksomheden ønsker at anmode om udbetaling af skatteværdien af underskud, skal det gøres sammen med indsendelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår.

 

Karina Hejlesen Jensen, d. 21/01-2013
Partner i PwC

Spørg os

om alt inden for revision, skat og rådgivning. En af vores eksperter vil svare dig hurtigst muligt.

Spørgsmål:
Send
Mange tak

Du vil få svar på dit spørgsmål hurtigst muligt!