Spørgsmål og svar

Spørgsmål

Jeg er regnskabschef i et mindre selskab, som er ejet af tre personer med en tredjedel til hver. Den ene ejer ønsker at træde ud af selskabet og sælge sine anparter tilbage til selskabet. Jeg er blevet i tvivl om, hvorvidt jeg skal indeholde skat af den udbetalte salgssum?

 

Svar

Når en anpartshaver sælger sine anparter til det selskab, som har udstedt dem, skal hele salgssummen som udgangspunkt beskattes som udbytte og ikke som aktieavance. Det betyder, at anskaffelsessummen for de solgte anparter ikke kan reducere salgssummen. Der er dog nogle situationer, hvor salget skal beskattes som aktieavance. Dette er eksempelvis tilfældet, hvor der er opnået dispensation fra Skat.

Såfremt den udtrædende anpartshaveren ikke har opnået en dispensation fra Skat, skal du/ selskabet indeholde 27 pct. i udbytteskat af den samlede udbetaling. Denne skat forfalder til betaling, så snart selskabet har truffet beslutning om at købe anparterne.

Skatten skal indbetales af selskabet senest den følgende måned samtidigt med udløbet af betalingsfristen for selskabets indbetaling af indeholdt A-skat og AM-bidrag. Det vil sige, at såfremt selskabet beslutter at købe anparterne af den udtrædende anpartshaver i august måned, skal udbytteskatten betales senest 1. september.

Hvis selskabet ikke indeholder udbytteskatten, hæfter selskabet herfor. Dermed vil Skat kunne opkræve skatten hos selskabet.
 

Karina Hejlesen Jensen, København d. 4. august 2014
Partner i PwC

Spørg os

om alt inden for revision, skat og rådgivning. En af vores eksperter vil svare dig hurtigst muligt.

Spørgsmål:
Send
Mange tak

Du vil få svar på dit spørgsmål hurtigst muligt!