Spørgsmål og svar

Spørgsmål

Min virksomhed importerer varer fra Kina. Vi betaler told og importmoms af varerne, når de ankommer til Danmark. Nogle af varerne sælges til kunder i Norge. Er det muligt at få tilbagebetalt tolden på de varer,der eksporteres til Norge?

 

Svar

I modsætning til moms (og visse andre afgifter) er der som udgangspunkt hverken mulighed for at fradrage toldbeløb, der betales ved import af varer eller søge om toldgodtgørelse, når varerne reeksporteres til lande uden for EU. Der findes imidlertid forskellige toldprocedurer, der gør det muligt helt at undgå eller at nedbringe toldbetaling ved import til EU. I dit tilfælde, hvor du importerer varer, der skal videresælges til kunder i Norge, vil du med fordel kunne oplægge varerne på et toldoplag. Når varer oplægges på et toldoplag suspenderes told, moms og afgifter. Dette betyder, at der først skal betales told, moms og afgifter af varerne, hvis de sælges til kunder inden for EU. Hvis varerne derimod sælges til kunder uden for EU som eksempelvis Norge, skal der således hverken betales told, moms eller afgifter i Danmark/ EU. Ved at anvende et toldoplag undgår du således at betale told både i Danmark og i Norge.

 

Karina Hejlesen Jensen, København d. 2. juni 2014
Partner i PwC

Spørg os

om alt inden for revision, skat og rådgivning. En af vores eksperter vil svare dig hurtigst muligt.

Spørgsmål:
Send
Mange tak

Du vil få svar på dit spørgsmål hurtigst muligt!