Guide til virksomhedshandel i vækstøkonomier

Bliv klogere på, hvordan man kan reducere risikoen for problemer før og efter en virksomhedshandel. Undersøgelsen ”Getting on the Right Side of the Delta: A Deal-maker’s Guide to Growth Economies” viser, hvordan man:
  • undgår at indgå dårlige handler,
  • gennemfører en handel med et godt resultat, og
  • sikrer, at en god handel ikke bliver til en dårlig handel, efter at den er kommet i hus.

Virksomhedshandel i vækstmarkeder er risikabel

For mange virksomheder er det at indgå en virksomhedshandel den bedste – eller eneste – måde at komme ind på vækstmarkeder, primært fordi det er hurtigere end at gøre det alene. Men virksomhedshandler på vækstmarkeder er stadig en stor udfordring. Vores undersøgelse viser, at mere end 50 % af alle handler, der indgår i en detaljeret ekstern due diligence på vækstmarkederne, ikke lykkes. Vi tror, at dette er et væsentligt højere tal end på de højtudviklede markeder.

I forbindelse med undersøgelsen har PwC gennemgået mere end 200 virksomhedshandler og interviewet 20 ledende virksomheder, som har købt virksomheder på vækstmarkederne. Formålet har været at forstå de grundlæggende problemer, og hvordan de overvandt de udfordringer, de stod over for.

Resultatet kan svinge fra stor succes til store tab

Selvom der er utallige eksempler på vellykkede virksomhedshandler på vækstmarkederne, erkendte de virk-somheder, som vi talte med, at handler på et vækstmarked er mere risikable. Der er meget større variation, eller spredning, i det mulige resultat. Vi kalder denne spredning for et delta, og i vækstøkonomier er deltaet mellem en god handel og en dårlig handel meget større. Hvis alt går vel, kan investorerne tjene rigtig mange penge. Men hvis det går dårligt, kan investorerne opleve voldsomme tab.

Skab et lokalt netværk i vækstmarkedet

Vækstmarkeder er forskellige, og derfor anbefaler vi, at man opbygger det nødvendige lokale netværk til at gennemføre en virksomhedshandel, lang tid før man gennemfører den første handel.

Kontakt vores specialister

PwC har et omfattende globalt netværk, der spænder over de fleste vækstmarkeder. Vores specialister står klar til at rådgive dig, hvis du har spørgsmål om køb og salg af virksomheder i vækstmarkeder. Se vores kontaktdetaljer i højre hjørne og kontakt os for et uforpligtende møde.