Privacy

I det følgende redegøres der for, hvordan PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ("PwC") anvender de personlige oplysninger, som du efterlader dig og/eller afgiver, når du besøger PwC’s hjemmeside samt anvender hjemmesidens forskellige tjenester, tilmelder dig kurser og nyhedsbreve m.v.

1. Hvilke oplysninger indsamles og hvorfor?
1.1 På hjemmesiden vil du altid blive informeret forud for indsamlingen af personlige oplysninger om dig. Det er op til dig selv, om du vil afgive personlige oplysninger. Brug af tjenester på hjemmesiden, tilmelding til kurser og nyhedsbreve, m.v. forudsætter dog, at du afgiver visse personlige oplysninger. De personlige oplysninger, som indsamles på hjemmesiden, kan for eksempel omfatte dit navn, din e-mailadresse, din firmaadresse, din stillingsbetegnelse og lignende identifikationsoplysninger samt loginoplysninger, hvis du tildeles sådanne i forbindelse med udnyttelse af PwC’s tjenester. Vi indsamler alene personligt identificerbare oplysninger for at kunne gennemføre din tilmelding eller levere en given tjeneste til dig, tilmelde dig ønskede faciliteter, til brug for interne markedsundersøgelser og statistik, og for at kunne fremsende nyhedsbreve og andre oplysninger vedrørende vores virksomhed og vores tjenester, såfremt du anmoder herom. Kun de personer, som anmoder om det, vil modtage e-mails eller andre meddelelser fra os med nyhedsbreve, tilbud mv. Du har altid mulighed for efterfølgende at angive, at du ikke fremover ønsker at modtage henvendelser fra os.

1.2 Dine oplysninger bliver alene gjort til genstand for koncernintern behandling og videregivelse i enheder og selskaber tilhørende PwC, herunder datterselskaber og associerede selskaber samt til databehandlere, der behandler oplysningerne på vegne af og efter instruks fra PwC. Oplysningerne vil ikke uden indhentelse af dit samtykke blive gjort til genstand for anden ekstern videregivelse, medmindre der er hjemmel hertil i lov el.lign. PwC hverken benytter eller videregiver dine personlige oplysninger til markedsføringsmæssige formål, herunder til udsendelse af e-mails med reklameindhold, medmindre du har anmodet om og accepteret dette.

2. Sikkerhed
2.1 PwC bestræber sig på bedst muligt at beskytte kvaliteten og integriteten af dine personlige oplysninger. PwC har således implementeret sikkerhedsforanstaltninger med henblik herpå.

3. Interaktive faciliteter
3.1 Det kan forekomme, at vi tilbyder mulighed for deltagelse i interaktive fora i hvilken forbindelse, du kan diskutere med andre brugere af hjemmesiden. Inden du benytter sådanne faciliteter, skal du læse vores disclaimer for brug af PwC’s hjemmeside. Enhver meddelelse, som du sender online, vil være tilgængelig for alle med adgang til det pågældende forum, og PwC påtager sig ikke nogen forpligtelser i forbindelse dermed.

4. Adgang til dine personlige oplysninger
4.1 Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som PwC behandler om dig med visse lovmæssige begrænsninger. Du har endvidere ret til at gøre indsigelse mod indsamlingen og mod den videre behandling af dine personlige oplysninger. Du har herudover også ret til at få rettet dine personlige oplysninger, hvis der er behov herfor.

5. Cookies
5.1 På hjemmesiden gøres der brug af ”cookies” til at styre login samt til at indsamle webstatistik. En cookie er en lille tekstfil, der sendes fra PwC’s server til din browser og lagres på din computers harddisk. Cookies er ensbetydende med, at du mere effektivt og nemmere kan bruge PwC’s hjemmeside. PwC behandler ikke information om brugeradfærd, som indsamles via cookies på en måde, der kan forbinde brugeradfærden med bestemte personer. Du kan indstille din browser til at informere dig, når du modtager en cookie således, at du altid har mulighed for at tage stilling til, om du vil acceptere den. Eller du kan også vælge helt at slå funktionen fra. Hvis du gør det, så vil hjemmesiden dog ikke fungere optimalt. Cookierne indeholder ikke personlige oplysninger såsom oplysninger om din e-mailadresse, loginoplysninger eller andre personlige oplysninger.

6. Ændring af oplysninger eller framelding af tjenester mv.
6.1 Hvis du ønsker, at vi opdaterer, ændrer eller sletter personlige oplysninger, som vi har registreret om dig eller ikke ønsker at modtage flere meddelelser fra os, eller hvis du har spørgsmål til denne Fortrolighedspolitik, kan du rette henvendelse til os ved at brugge denne mailformular.