Reklamebureauet fokuserer nu på det kreative

Reklamebureauet Republica har mere end 40 års historie bag sig og et særligt fokus på detailhandelen. Taktisk kommunikation ad alle kanaler, on- og offline, er sagens kerne for bureauet. Derfor var det frustrerende for Republicas ledelse, at virksomhedens økonomifunktioner krævede meget tid og opmærksomhed. Der var et stærkt ønske om at få mere tid til det kreative, hvor Republica gør en forskel for kunderne.

Outsourcing som konfliktknuser

Republica oplevede, at der var en stor kulturforskel på de kreative og bogholderne, da begge dele blev varetaget af virksomhedens medarbejdere. Den konflikt er forsvundet efter økonomifunktionerne er outsourcet til PwC.

Selv om vi befinder os på to lokaliteter, er PwC med hele tiden

På det tidspunkt, hvor frustrationerne var klar til at blive omsat til handling, modtog Republica en henvendelse fra PwC. "Ledelsen brugte alt for meget tid på at støtte økonomiafdelingen. Det fjernede opmærksomheden fra det, vi brænder for. Derfor kom tilbuddet fra PwC på det helt rigtige tidspunkt,” siger Kenneth Pedersen, adm. direktør i Republica.

En hel økonomiafdeling til rådighed

I dag, hvor PwC står for løn og bogføring, fakturerer, periodiserer og gør alting klar til månedsafslutningerne, oplever Kenneth Pedersen, at han har en hel økonomiafdeling til rådighed.

”En gang om måneden kommer PwC på besøg. Så sætter vi os sammen og gennemgår alle tallene, men der kommer ikke de store overraskelser. I det daglige ringer og mailer vi sammen, og én gang om dagen samler vi bilag sammen og sender af sted med posten. På den måde er PwC hele tiden med,” siger Kenneth Pedersen.

Tre gevinster gennem samarbejdet

En af de afgørende anledninger til, at outsourcingen af økonomifunktionerne fungerer godt, er, at arbejdet hele tiden foregår med de samme konsulenter.

”Jeg oplever, at PwC kender os godt. Jeg skal ikke starte forfra med nye folk, men kan bygge videre på vores fælles indsigter. Det er meget værdifuldt. Vi har realiseret tre gevinster gennem samarbejdet. Vi har fået frigjort ressourcer hos ledelsen, vi har fået en højere grad af pålidelighed, og vi har fået sænket vores omkostninger. Det er en stor succes,” siger Kenneth Pedersen.

Få et uforpligtende møde om jeres administration

Udfyld kontaktformularen til Morten Bille, så kontakter han dig
Eller ring direkte på tlf: 3945 3430 eller mobil 4045 4070.
Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.