Indberetningspligten for personalegoder

Indberetningspligterne er blevet lempet i 2011, men det er stadig vigtigt, at arbejdsgiveren har godt styr på både skattepligtsspørgsmål, værdiansættelse og indberetningskravene.

Reglerne om beskatning af enkelte personalegoder varierer løbende, men det grundlæggende princip om, at personalegoder som udgangspunkt er skattepligtige, er ikke ændret. Fra 2010 blev der imidlertid indført skærpede regler for arbejdsgivernes indberetningspligter, så hvor det før var medarbejderen selv, der skulle selvangive en række personalegoder, blev det arbejdsgiveren, der skulle hjælpe til med dette.

Indberetningsreglerne viste sig dog meget vanskelige at administrere, og derfor blev reglerne justeret med virkning for 2011, så der fortsat gælder en generel indberetningspligt, men at denne dog er modificeret af en bundgrænse.

Nedenfor gennemgår vi afgrænsningen mellem skattepligtige og skattefri goder, undtagelserne for indberetningspligterne, virkningen af ikke at skulle indberette samt forskellen mellem A- og B-skattepligtige goder.

Afgrænsningen mellem skattepligtige goder og skattefri aktiviteter

Ifølge indberetningsbekendtgørelsen omfatter arbejdsgiverens indberetningspligt alle skattepligtige personalegoder omfattet af Ligningslovens § 16. Dette er goder, der ydes i forbindelse med ansættelsesforhold, men også til bestyrelsesmedlemmer og andre, der er valgt eller udpeget til et lønnet hverv.

Det er både de goder, der er fast aftalt med medarbejderen, men også de belønninger, der ydes ad hoc, der er indberetningspligtige.

I den sammenhæng er det væsentligt, at ethvert gode, der tildeles en medarbejder som belønning for en god indsats – lige fra tre flasker vin til en middag med lederen – er omfattet af indberetningspligten. Også goder, som medarbejderen modtager fra tredjemand på grund af sin ansættelse hos arbejdsgiver, og hvor arbejdsgiveren har indflydelse på, hvem af medarbejderne, der modtager godet, er indberetningspligtige for arbejdsgiveren.

Omvendt er der nogle goder, som i den rette sammenhæng og under særlige forudsætninger ikke udløser skatte- og indberetningspligt.

Man bør derfor være bevidst om formålet med at yde et gode – og i den sammenhæng være opmærksom på, at goder ydet til en enkelt eller få personer ofte vil blive vurderet til at have belønningskarakter.

I særlig grad ved middage og aktiviteter for grupper og afdelinger kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt formålet med aktiviteten er belønning eller at fremme det sociale fællesskab og den gode stemning på arbejdspladsen. Samtidig er det ikke enhver aktivitet med sociale formål, der er skattefri, idet godet kan have så stor økonomisk værdi, at det ligger ud over normal (skattefri) personalepleje.

Der er tale om en konkret vurdering, hvor ikke alene karakteren, formålet, omfanget og omkostningerne skal inddrages, men også deltagerkredsen og sammenhængen med øvrige erhvervsmæssige aktiviteter.

Belønninger og andre skattepligtige aktiviteter bliver således ikke skattefri ved blot at kalde dem noget andet eller ved at koble dem sammen med øvrige erhvervsmæssige aktiviteter.

Undtagelserne til den generelle indberetningspligt

Enkelte skattepligtige goder er specifikt undtaget fra indberetningspligten, og samtidig er en række personalegoder undtaget fra indberetningspligten, fordi goderne er skattefri, enten via skattelovgivningen eller fordi de er omfattet af reglerne om generel personalepleje (se i øvrigt vores bemærkninger til de enkelte goder, personalepleje mv.). Særligt er det værd at være opmærksom på reglerne for arbejdsmæssigt begrundede goder samt den nye 1.000 kr.-grænse for privat begrundede goder.

Bagatelgrænsen for arbejdsmæssigt begrundede goder

Som nærmere belyst i teksten om bagatelgrænsen er enkelte goder, der er begrundet i arbejdsmæssige forhold, omfattet af den særlige bagatelgrænse og skal kun beskattes, hvis den samlede værdi per år (2012) overstiger 5.500 kr. Det vil i givet fald være medarbejderen selv, der skal sætte godet på selvangivelsen, idet goder omfattet af bagatelgrænsen specifikt er undtaget fra arbejdsgiverens indberetningspligt.

Som arbejdsgiver er det til gengæld meget vigtigt at være opmærksom på, at det kun er ganske få goder, der er omfattet af disse specielle regler.

Bagatelgrænsen for mindre personalegoder

Den væsentligste del af lempelsen af indberetningspligten i forhold til reglerne i 2010 består i, at arbejdsgiverne nu kun har pligt til at indberette personalegoder, der ikke er fastlagt en særskilt indberetningspligt for, hvis de enkelte personalegoder har en værdi inkl. moms på over 1.000 kr. per gave/gaveanledning. Se nærmere om skattepligten for de mindre personalegoder.

Det vil sige, at skattepligten og indberetningspligten nu er delvist skilt ad, så skattepligten af goder afhænger af den samlede værdi af goder modtaget i løbet af året, mens indberetningspligten afhænger af godets værdi per gode. Arbejdsgiveren kan altså godt i årets løb give en række større eller mindre gaver/belønninger, der har en samlet værdi på over 1.000 kr. (og dermed er skattepligtige for medarbejderen), men som ikke skal indberettes af arbejdsgiveren, fordi ingen af goderne hver for sig overstiger indberetningsgrænsen på de 1.000 kr.

I den sammenhæng gælder det, at det er hele værdien, der skal indberettes, hvis beløbet overstiger 1.000 kr.

Samtidig skal man være opmærksom på, at det er den samlede værdi af goder ydet ved en gaveanledning, der anvendes ved vurdering af indberetningspligten; man kan altså ikke undgå indberetningspligten ved at splitte et gode op i mindre enkeltdele. Hvis en arbejdsgiver eksempelvis som belønning for en ekstraordinær indsats giver en medarbejder tre flasker vin til 500 kr., en stor æske chokolade til 300 kr. og en buket blomster til 250 kr., vil værdien af enkeltgoderne være mindre end 1.000 kr. Da den samlede gave dog har en værdi på 1.050 kr., vil hele beløbet skulle indberettes.

Med hensyn til løbende ydelser, hvor medarbejderen fast får tildelt et gode, hvor den enkelte betaling er mindre end 1.000 kr., vil SKAT sandsynligvis mene, at der er tale om et samlet gode. Dette kunne eksempelvis være, hvis arbejdsgiveren løbende betaler et abonnement på en avis eller et tidsskrift, et månedskort til et fitnesscenter eller kontingentet til en fritidsforening. Værdien skal i så fald vurderes ud fra den samlede betaling til godet i det pågældende indkomstår.

Som nævnt ovenfor gælder bundgrænsen kun goder, der ikke er fastlagt en særskilt indberetningspligt for.Der gælder eksempelvis særskilte indberetningspligter for fri telefon, fri bil, fri bolig, kost og logi, skattepligtige sundhedsforsikringer, fri sommerbolig, visse aktieordninger mv., og her skal der ske indberetning, uanset om værdien skulle være mindre end de 1.000 kr.

Indberetningsfrihed er ikke det samme som skattefrihed

Det må understreges, at det forhold, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at indberette værdien af et gode, dermed ikke betyder, at godet er skattefrit. Hvis medarbejderen får tilstrækkeligt mange goder til at overstige 1.000 kr.-grænsen for skattepligtige goder per år, vil det blot være medarbejderen selv, der har ansvaret. Vedkommende skal derfor selv oplyse om det skattepligtige beløb på selvangivelsen, hvilket normalt sker i rubrik 20.

De konkrete enkeltgoder

På mange punkter er skatte- og indberetningspligten klar og entydig, men på enkelte punkter kræver den en konkret vurdering fra situation til situation.

Se vedlagte oversigt over beskatning og indberetning af goder ydet til medarbejdere. Heraf fremgår det, om godet er skattepligtigt, om det i givet fald er A- eller B-indkomst, og om det skal indberettes af arbejdsgiveren. Samtidig er den momsmæssige behandling af godet anført.

A-indkomst ctr. B-indkomst?

I vores oversigt [tekst ”oversigt” indsættes som link]over den skattemæssige behandling af de enkelte goder er der for en lang række goder angivet, at der er tale om B-indkomst. Dette indebærer, at arbejdsgiveren ikke skal indeholde kildeskat af godets værdi, http://pwc.dk/da/personalegoder/index.jhtmlmen at medarbejderen i stedet selv skal sørge for at betale skatten direkte til SKAT.

Angivelserne af B-indkomst er dog givet under forudsætning af, at det er arbejdsgiveren, som bestiller og betaler for en ydelse, dvs. stiller selve godet til rådighed for medarbejderen. Er der derimod tale om, at medarbejderen selv bestiller et gode eller en ydelse hos tredjemand, og at arbejdsgiveren derefter betaler regningen (eller medarbejderen selv betaler og får refunderet udgiften), vil der i stedet være tale om, at arbejdsgiveren har givet medarbejderen penge. I givet fald skal arbejdsgiveren i stedet indberette betalingen som A-indkomst i rubrik 13 og indeholde kildeskat.

Opdateret december 2011

_{Ovenstående tekst er udarbejdet alene som en generel orientering om de pågældende forhold og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i teksten uden forinden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået) hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i teksten, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i teksten, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af teksten.

© 2012 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I denne tekst refererer “PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.}