Økonomiske tilskud, som en arbejdsgiver betaler til en personalekunstforening, hvor kunstforeningsaktiviteterne foregår på arbejdspladsen, er ikke skattepligtige for medarbejderne.
Som udgangspunkt skal vinderen af et kunstværk beskattes af gevinsten, uanset om lodtrækningen sker via en personaleforening på arbejdspladsen eller en forening uden for arbejdspladsen.
Hvis arbejdsgiver ikke har væsentlig indflydelse på kunstforeningen, skal medarbejderen beskattes af den subjektive værdi af kunstværket, dvs. den værdi kunstværket har for modtageren. Den subjektive værdi kan konkret være lavere end markedsværdien af kunstværket. Ved opgørelsen af den skattepligtige værdi kan medarbejderen desuden fratrække eget bidrag til kunstforeningen i det indkomstår, hvori kunstværket vindes.
Skal kunstværket derimod anses for ydet af arbejdsgiveren, fordi arbejdsgiver har væsentlig indflydelse på kunstforeningen, skal medarbejderen beskattes af markedsværdien, dvs. den pris det må antages, at medarbejderen skal betale for kunstværket i almindelig fri handel. Medarbejderen har fradrag for eget bidrag til kunstforeningen i det indkomstår, hvori kunstværket vindes.
Vi henviser til afsnittet om ”Personaleforeninger” for en beskrivelse af vilkårene for, hvornår arbejdsgiver kan anses for at have væsentlig indflydelse på en personaleforening.
Der vil ikke være moms på tilskuddet til kunstforeninger.
PwC’s skatterådgivere er specialister i lovgivningen angående personalegoder til ansatte.
Er I i tvivl om, hvordan I kan tilbyde jeres ansatte gratis medlemskaber og andre personalegoder som avis, firmabil og fri bolig, så kontakt os via nedenstående kontaktformular eller ring direkte til os på 3945 3945 og få kompetent rådgivning, så I får det optimale ud af jeres muligheder.
Opdateret december 2011
Ovenstående tekst er udarbejdet alene som en generel orientering om de pågældende forhold og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i teksten uden forinden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået) hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i teksten, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i teksten, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af teksten.
© 2012 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I denne tekst refererer “PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.
Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.
Vi kontakter dig og aftaler nærmere.
