Personalesammenkomster som frynsegode

Der er forskel på fradragsmulighederne alt efter, hvor personalesammenkomsten afholdes.

Deltagelse i firmafester og lignende arrangementer, som arbejdsgiveren afholder udgifterne til, beskattes ikke, når festerne har almindeligt omfang og hyppighed. Dette gælder også ved lejlighedsvis deltagelse af ægtefælle/ledsager og børn.

Kan medarbejderne ikke deltage i firmafesten og i stedet får kompensation herfor, f.eks. et gavekort til restaurant eller lignende, er beløbet skattepligtigt som A-indkomst.
 

Moms på personalesammenkomster

Momsen af virksomhedens udgifter til julefrokost og andre personalesammenkomster kan fradrages med ½, hvis der er tale om en hotelydelse, og ¼, hvis der er tale om en restaurationsydelse.
 

Regler for momsfradrag ved afholdelse af personalesammenkomst i egen kantine

Hvis sammenkomsten derimod afholdes i virksomhedens egen kantine, eller hvis maden bringes ud af et cateringfirma, er der ikke momsfradrag for nogen del af udgiften. Landsskatteretten har i den forbindelse nægtet momsfradrag for indkøb af mad til et jubilæum og personalets juleafslutning, idet maden blev leveret til og indtaget i virksomhedens egne lokaler. Der var således her tale om udgifter for kost til personalet, der ikke er momsfradrag for.

Hvis personalesammenkomsten afholdes i en fremmed kantine, sidestilles dette med en restaurationsydelse, og der vil derfor kunne tages momsfradrag med ¼ af momsen som ovenfor nævnt. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor tilknytningen mellem virksomheden og kantinen er så tæt, at en konkret vurdering vil føre til, at der reelt er tale om egen kantine, hvorfor der ikke vil være mulighed for momsfradrag på personalesammenkomsten.

Fradragsretten for hotel- og restaurationsydelser udelukkes ikke af, at der even¬tuelt deltager ledsagere, såfremt deltagelsen er erhvervsmæssigt begrundet.
 

Overhold skattereglerne for afholdelse af personalesammenkomster og andre frynsegoder

PwC’s skatterådgivere er specialister i lovgivningen angående personalegoder til ansatte.

Er I i tvivl om, hvordan I kan tilbyde jeres ansatte frynsegoder som personalesammenkomster og andre goder som firmabil, internet i privat regi og gratis avis? Kontakt os via nedenstående kontaktformular eller ring direkte til os på 3945 3945 og få kompetent rådgivning, så I får det optimale ud af jeres muligheder.

 

Opdateret december 2011

 

 

Ovenstående tekst er udarbejdet alene som en generel orientering om de pågældende forhold og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i teksten uden forinden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået) hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i teksten, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i teksten, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af teksten.


© 2012 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I denne tekst refererer “PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.