Sommerbolig som personalegode

Det er populært at tilbyde de ansatte fri sommerbolig, men reglerne for beskatning af værdien kan være komplicerede.

Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhuse, fjeldhytter, ferielejligheder og lignende.

Den skattepligtige værdi af sommerbolig i Danmark opgøres som en procentdel af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober i året før brugsåret.

Eksempel:

Beregningsgrundlag Procentsats
Ejendomsvurderingen pr. 1/10
– ugerne 22-34 0,5 %
– øvrige uger 0,25 %


For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, f.eks. sommerboliger i udlandet, skal der opgøres en skønnet ejendomsværdi pr. 1. oktober i året før brugsåret. Dette skøn foretages efter de retningslinjer, som skattemyndighederne har fastsat for beregning af ejendomsvurdering til brug for ejendomsværdiskat.

Stilles en sommerbolig til rådighed for medarbejderen i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi i antal døgn, dog mindst for ét døgn.

 

Oplysningspligt ved udlån af sommerbolig til ansatte

Arbejdsgiveren har pligt til at oplyse, hvis medarbejderen har haft en sommerbolig til rådighed, og arbejdsgiver skal samtidig oplyse værdien af boligen til SKAT.

Betaler medarbejderen leje for sommerboligen, skal arbejdsgiver kun indberette forskellen mellem den fastsatte skattemæssige værdi og den faktisk betalte leje foretaget af medarbejderen, idet den skattemæssige værdi nedsættes med medarbejderens egenbetaling.

Værdi af frit ophold i sommerbolig i ugerne 26 og 27
1 % af 600.000 kr. = 6.000 kr.
Betaling for opholdet -2.000 kr
Indberetning til skattemyndighederne 4.000 kr


Reglerne gælder også for sommerboliger, der stilles til rådighed af fx en feriefond, hvorpå arbejdsgiveren har en væsentlig medindflydelse, som arbejdsgiveren har været med til at oprette eller helt eller delvist dækker udgifterne til.
 

Beskatning af sommerhus stillet til rådighed af uafhængig feriefond

Har arbejdsgiveren ikke væsentlig indflydelse på feriefonden eller feriefondens sommerboliger, skal medarbejderne ikke beskattes efter de skematiske satser som nævnt ovenfor (henholdsvis ½ eller ¼ % af ejendomsvurderingen). I stedet skal medarbejderne beskattes af forskellen mellem den faktisk betalte leje og ”markedslejen”, dvs. den pris, som lejen ville have været, hvis sommerboligen var lejet på det almindelige udlejningsmarked.

Procentreglerne gælder heller ikke goder, der ydes af en faglig sammenslutning eller en funktionærforening på den pågældende arbejdsplads, hvor arbejdsgiveren ikke afholder nogen del af foreningens udgifter.

 

Sommerbolig til hovedaktionærer m.fl.

Hovedaktionærer og ansatte direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning, der har adgang til en sommerbolig, formodes at have sommerboligen til rådighed hele året.

Formodningsreglen får den konsekvens, at hovedaktionæren m.fl. årligt skal beskattes med 16,25 % af den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober i året før brugsåret og skal betale AM-bidrag af den skattepligtige værdi.

Formodningsreglen gælder kun, hvis den ansatte hovedaktionær m.fl. råder privat over sommerboligen. Landsskatteretten har i en kendelse fundet, at der ikke skulle ske beskatning af fri sommerbolig, da selskaberne, som ejede sommerboligen i Frankrig – og dermed hovedanpartshaverne – havde fraskrevet sig rådigheden over ejendommen. Det var en forudsætning, at hovedanpartshaverne ikke tog ophold eller overnattede i lejligheden.



Fordeling af den skattepligtige værdi ved flere brugere af sommerboligen

Er sommerboligen stillet til rådighed for flere (fx hovedaktionæren og direktøren, hvis denne har en bestemmende indflydelse), fordeles den skattepligtige værdi lige imellem de pågældende. De beskattes hver med en halvdel af værdien, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes, hvis sommerboligen har været stillet til rådighed eller udlejet til andre, ikke-nærtstående personer. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller.

Eksempler på beskatning, inkl. AM-bidrag (i kr.):
Ejendomsværdi Procentsats Værdi af sommerbolig Skat ved 56,14 % (2011)
500.000 16,25 % 81.250 ca. 45.500
1.000.000 16,25 % 162.500 ca. 91.000

Regler for hovedaktionærers brug af deciderede personalesommerhuse

Er der tale om et decideret personalesommerhus, er det antaget, at hovedaktionæren m.fl. ikke har huset til rådighed hele året. Formodningsreglen bortfalder derfor, hvis sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år er stillet til rådighed for eller udlejet til andre medarbejdere, som ikke er nærtstående med hovedaktionæren m.fl.

Det er yderligere en betingelse, at mindst otte ud af de 13 uger falder i højsæsonen, dvs. i ugerne 22-34. Er begge betingelser opfyldt, beskattes hovedaktionæren m.fl. alene af den faktiske anvendelse som andre medarbejdere.




Leje versus egenbetaling for sommerhuse til ansatte og hovedaktionærer

Betaler hovedaktionæren og andre medarbejdere leje for sommerhuset, fragår egenbetalingen i den skattepligtige værdi af fri sommerbolig.

Arbejdsgiveren skal indberette værdien af fri sommerbolig i Danmark på oplysningssedlen. Har hovedaktionæren m.fl. betalt leje for sommerboligen, skal kun forskellen mellem den faktiske leje og den fastsatte skattemæssige værdi indberettes.

 

Moms ved afskaffelse og drift af sommerhuse til personalegoder

Momsen ved anskaffelse og drift af sommerhus for virksomhedens indehaver og medarbejdere er ikke fradragsberettiget.

 

Overhold reglerne for brug af sommerbolig som personalegode

PwC’s skatterådgivere er specialister i lovgivningen angående personalegoder til ansatte.

Er I i tvivl om, hvordan I kan tilbyde jeres ansatte brug af sommerhus som personalegode eller andre fordele som firmabil, internet i hjemmet og gratis avis? Kontakt os via kontaktformularen til venstre eller ring direkte til os på 3945 3945 og få kompetent rådgivning, så I får det optimale ud af jeres muligheder.

Opdateret december 2011