Tyverialarm som personalegode

I de fleste tilfælde er private tyverialarmer til ansatte et skattepligtigt personalegode. Der er dog undtagelser

En arbejdsgiverbetalt tyverialarm er som udgangspunkt skattepligtig som løn for medarbejderen, selv om den er installeret på medarbejderens bopæl for at sikre arbejdsgiveres aktiver som f.eks. pc’er og andet computerudstyr. Beskatningen omfatter i så fald både installationsomkostningerne samt det løbende abonnement.
 

Undtagelser til skattepligt på arbejdsgiverbetalte tyverialarmer

I ganske særlige situationer kan der dog være skattefrihed.

Skatterådet har i en konkret sag afgjort, at der var den nødvendige sammenhæng mellem medarbejdernes arbejde og installeringen af en overfaldsalarm i hjemmet, så overfaldsalarmen var omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder. Skatterådet lagde i den forbindelse bl.a. vægt på politiets konkrete advarsler om overfald. Oversteg værdien af alarmen bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede goder, var medarbejderne dog skattepligtige af hele værdien.
 

Beskatning af integrerede alarmer

Skatterådet har endvidere taget stilling til, hvorvidt en alarm, der var integreret i et mobilt bredbånd var omfattet af multimedieskatten. Skatterådet fandt, at det ikke er sædvanligt, at alarmer indgår som en integreret del af mobile bredbåndsabonnementer m.v., og der skulle derfor ske særskilt beskatning af værdien af den alarm, der blev stillet til rådighed.
 

Moms på arbejdsgiverbetalte tyverialarmer

Der vil formentlig ikke være momsfradrag herfor. Hvis det dog konkret kan påvises, at virksomheden vil afholde udgifterne for at beskytte virksomhedens værdier, kan et vist fradrag (delvist efter et skøn) ikke udelukkes.
 

Overhold skattereglerne for finansiering af privat tyverialarm og andre personalegoder

PwC’s skatterådgivere er specialister i lovgivningen angående personalegoder til ansatte.

Er I i tvivl om, hvordan I kan tilbyde jeres ansatte frynsegoder som tyverialarm og andre personalegoder som firmabil, internet i privat regi og gratis avis? Kontakt os via kontaktformularen til venstre eller ring direkte til os på 3945 3945 og få kompetent rådgivning, så I får det optimale ud af jeres muligheder.

 

Opdateret december 2011

 

 

Ovenstående tekst er udarbejdet alene som en generel orientering om de pågældende forhold og gør det ikke ud for professionel rådgivning. Du bør ikke disponere på baggrund af de oplysninger, der er indeholdt i teksten uden forinden at indhente specifik professionel rådgivning. Vi afgiver ingen erklæringer eller garantier (udtrykkeligt eller underforstået) hvad angår nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der findes i teksten, og, i det omfang loven tillader, accepterer eller påtager PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, dets aktionærer, medarbejdere og repræsentanter sig ikke nogen forpligtelse, ansvar eller agtpågivenhedspligt for eventuelle konsekvenser, som følger af, at du eller andre handler eller undlader at handle i tillid til de oplysninger, der findes i teksten, eller for eventuelle beslutninger truffet på baggrund af teksten.


© 2012 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Alle rettigheder forbeholdes. I denne tekst refererer “PwC” til PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, som er et medlemsfirma af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt juridisk enhed.