Året slutter med et festfyrværkeri af børsnoteringer i Europa

Europas marked for børsintroduktioner er væsentligt forbedret i løbet af 2013, viser nye tal fra PwC. Mens året er gået på held, har der været travlt på de europæiske børser, og det varsler godt for det nye år.

Markedet for børsintroduktioner har i det forgangne år vist rigtig gode takter, og året slutter flot med introduktioner i 4. kvartal til en værdi af €14.7 mia. Det viser nye tal fra PwC. Dermed overgår perioden både 3. kvartal 2013 med introduktioner til en værdi af € 3 mia. og 4. kvartal 2012 med € 7,6 mia.

Det flotte provenu på børsintroduktioner i 4. kvartal 2013 betyder, at vi kan konstatere, at 4. kvartal 2013 bliver det mest succesfulde kvartal siden 4. kvartal 2007,” fortæller Jens Otto Damgaard, partner i PwC og i børsnoteringer.

Udviklingen er trukket af særligt børsen i London. Med 41 børsintroduktioner til en værdi af € 8,6 mia. tegnede London sig for mere end 58 % af de samlede europæiske provenu, der blev rejst i 4. kvartal 2013. 6 af Storbritanniens top 10 børsintroduktioner er afsluttet i dette kvartal

Der har været særlig meget aktivitet på børsen i London i 4. kvartal 2013, men også i resten af Europa oplever vi positive takter. Fx har det franske marked haft sit travleste kvartal siden 2010 med 6 børsintroduktioner til en værdi af € 1,2 mia. alene i oktober og november,” fortæller Jens Otto Damgaard.

Desuden drev kapitalfonde og privatiseringer en stor del af aktiviteterne i 4. kvartal 2013, hvor kapitalfondsejede virksomheder blev børsnoteret til en værdi af € 5,4 mia. og privatiseringer til en værdi af € 3,8 mia.

Året slutter med et brag

Den øgede aktivitet i hele det sidste kvartal betyder, at 2013 sluttede med et brag. I 4. kvartal  2014alene tegnede de 105 børsintroduktioner sig forover halvdelen af årets provenu på € 24,4 mia, .

Den positive udvikling på markedet for børsintroduktioner i 2013, hvor vi også i Danmark har oplevet succes med fx introduktionen af Matas, afspejler en genvunden tillid hos investorerne. Den er stærkt hjulpet på vej af lav volatilitet, gode resultater på nylige introduktioner, samt at de økonomiske udsigter er positive,” fortæller Jens Otto Damgaard. Han mener da også, at den positive tendens lover godt for det nye år:

Det stærke marked for børsintroduktioner kan være opmuntrende for mange virksomheder, og det kan få dem til at overveje, om det er værd at fremskynde eventuelle planer om børnsnoteringer. I denne forbindelse er det klogt at forberede sig grundigt og sikre størst mulig fleksibilitet inden en lancering," slutter han.