Årsrapport fra PricewaterhouseCoopers sætter igen nye standarder

PricewaterhouseCoopers vil være førende i revisions- og rådgivningsbranchen. Dette skinner igennem i virksomhedens årsrapporter, der i tre år har sat standarden i branchen for åben og transparent kommunikation. I år har PwC taget yderligere skridt i denne retning.

København, 28. nov. 2008: I dag offentliggør PricewaterhouseCoopers (PwC) sin årsrap-port for regnskabsåret 2007/2008. PwCs omsætning er steget med 11,3% til kr. 1.574 mio. Alle tre forretningsområder har udviklet sig positivt i det forgangne år. Både inden for re-vision, skat og rådgivning har PwC vækstet sin forretning.

”Resultaterne er bevis på, at vi har indfriet vores ambition om at være et af de to største revisions- og rådgivningsselskaber i Danmark - også målt på omsætning”, siger Carsten Gerner, adm. direktør i PwC i Danmark. ”Vi har gennem en målrettet indsats for at sikre kunderne et bredt og tidssvarende udvalg af ydelser og kompetent rådgivning yderligere styrket vores position på det danske marked. Og det vil vi bygge videre på i det kommende år”, siger Carsten Gerner.

Stadig mere gennemsigtighed
PwCs første årsrapport for 05/06 udløste en specialpris ved uddelingen af Årsrapportprisen 2007. I årsrapporten 06/07 valgte PwC som de første i branchen at overgå til den internati-onale regnskabsstandard IFRS, som alle børsnoterede danske selskaber anvender ved regn-skabsaflæggelsen. Således udviste PwC allerede her den højeste standard for virksomheder i denne branche.

I både 05/06 og 06/07 inkluderede PwC et såkaldt ’transparensafsnit’ som fortolkning af EU’s 8. direktiv. Dette direktiv er nu indarbejdet i dansk lovgivning. Det indebærer, at alle revisionsfirmaer skal offentliggøre en gennemsigtighedsrapport inden tre måneder efter udløbet af det førstkommende regnskabsår, der starter den 1. juli 2008 eller senere. EU’s 8. direktiv om transparens er nu indarbejdet i dansk lovgivning. Det betyder, at alle danske revisionsvirksomheder, der reviderer børsnoterede virksomheder skal offentliggøre en gennemsigtighedsrapport.

Kravet gælder først til næste år, men PwC har valgt at være på forkant med lovgivningen og har udarbejdet gennemsigtighedsrapporten allerede i år. Rapporten findes på PwCs hjemmeside (pwc.dk) sammen med årsrapporten.

”Nøgleelementet i PwCs strategi er, at vi skal være førende i de markeder, vi opererer i. Det gælder for vores betjening af kunderne og for de aktiviteter, vi gennemfører. Derfor er det også naturligt for os at lade denne indstilling komme til udtryk i vores finansielle rap-portering. Derfor har vi i år endnu en gang valgt at gå foran med nye oplysninger, som øger gennemsigtigheden yderligere”, siger Carsten Gerner, adm. direktør i PwC.

Medarbejdere
Det stigende aktivitetsniveau for PwC har medført, at virksomheden i løbet af året fik man-ge nye medarbejdere. PwC har haft en medarbejdertilgang på næsten ti procent. Det er fortsat en succesfaktor for PwC at arbejde indgående på at gøre PwC til et endnu bedre sted at arbejde, gennem tilbud om uddannelse og løbende udvikling af gode rammer for faglig og personlig udvikling.

Social ansvarlighed
Hos PwC tages den samfundsmæssige rolle og det medfølgende ansvar meget alvorligt. På dette område har PwC også markeret sig med et godt eksempel. Som de første i branchen formulerede virksomheden derfor i 2008 en omfattende klimastrategi. PwC rapporterer om de indledende resultater i årsrapporten. Det samfundsmæssige ansvar vil også fremover være et fokusområde for PwC.

”Den øjeblikkelige finansielle krise påvirker vores kunder og derfor naturligvis også os”, siger Carsten Gerner. ”Men der opstår også nye muligheder, som vi med udgangspunkt i vores styrkede position vil søge at udnytte til gavn for vores ejere, medarbejdere og kunder”, siger han. I det kommende år forventer PwC en omsætningsvækst på 4-6% baseret på en fortsat løn-som udvikling af samtlige forretningsområder. Udviklingen vil også fremover blive drevet af den fælles ambition hos alle PwC’s medarbejdere om at være førende i alt, hvad de gør.

For spørgsmål til denne meddelelse, kontakt venligst:

• Carsten Gerner, adm. dir.: 3945 9206 / 4025 6522 / e-mail

• Claus Fonnesbech, pressekoordinator: 3945 3577 / 2588 4107 / e-mail

Om PricewaterhouseCoopers
PricewaterhouseCoopers tilbyder branchespecifikke ydelser inden for revision, skat og rådgivning med hen-blik på at skabe tillid hos offentligheden og øge værdien for klienter og klienternes interessenter. Mere end 155.000 medarbejdere i 153 lande inden for vores netværk arbejder sammen gennem et forenet tankesæt og udveksler erfaringer og løsninger for at udvikle nye perspektiver og praktisk rådgivning.

"PricewaterhouseCoopers" betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.