Vinderne af C20 regnskabsprisen kåret hos PwC

’Kvalitet’ og ’resultater’ var nøgleordene for de priser, der i dag blev uddelt hos PwC til de bedste årsrapporter i Danmark. ”C20 Regnskabsprisen” blev for første gang uddelt til tre C20-selskaber af den uafhængige dommerkomité.

27.10.11 – C20 Regnskabsprisen har til formål at fremme en bedre regnskabsaflæggelse i Danmark. Dette er helt afgørende i disse år, hvor såvel regnskabsregulering som indholdet i årsrapporterne er blevet meget mere kompleks end tidligere. Den nye regnskabspris fremhæver de C20-virksomheder, hvis årsrapporter udmærker sig særligt inden for udvalgte temaer og som kan skabe inspiration og præcedens for andre virksomheder.

”Det afgørende er ikke, hvad der er teknisk korrekt, for det anser vi for at være opfyldt. Det afgørende er, hvad der kan forstås af brugerne. At virksomhederne har sikret, at der er en overskuelig og let forståelig kommunikation af budskaberne i årsrapporten, som kan benyttes af brugerne til at opnå et relevant og retvisende billede af virksomheden,” siger Henrik Steffensen, regnskabsekspert og partner i PwC.

Priserne skal give sit bud på, hvad danske virksomheder gør godt, og hvad der kan tjene som rollemodel for alle virksomheder.

Hvem vandt?

  • Topdanmark
    tildeles C20 regnskabsprisen for bedste beskrivelse i årsrapporten 2010 af:
    virksomhedens performance og opfølgning på udmeldte forventninger.
  • Novo Nordisk
    tildeles C20 regnskabsprisen for bedste beskrivelse i årsrapporten 2010 af:
    virksomhedens indtjeningskvalitet og likviditet.
  • DS Norden
    tildeles C20 regnskabsprisen for bedste beskrivelse i årsrapporten 2010 af:
    virksomhedens værdiskabelse, langsigtede målsætninger samt risici (drift og finansiel) og likviditet.

 

Dommerkomiteen

Vinderne er blevet vurderet og udvalgt af en professionel, uafhængig og bredt sammensat dommerkomité. Medlemmerne er:

  • Thomas Plenborg, Professor, Copenhagen Business School (CBS)
  • Niels Leth, Analytiker, Finansanalytikerforeningen
  • Torben Sand, Porteføljeforvalter, ATP
  • Poul Kjær, Kontorchef, Finansrådet
  • Charlotte Beder, Journalist, TV2 Finans
  • Ole Steen Andersen, Professionelt bestyrelsesmedlem
  • Jens Otto Damgaard, Partner, PwC’s regnskabsfaglige afdeling
  • Henrik Steffensen, Partner, leder af PwC’s regnskabsfaglige afdeling

Prisuddelingen fandt sted hos PwC på Strandvejen i København i en fyldt sal med repræsentanter fra hele erhvervslivet.

C20 Regnskabsprisen i 2012

Regnskabsprisen vil være en årligt tilbagevendende event. Temaer for næste års uddeling vil være:

  • Virksomhedens performance og opfølgning på udmeldte forventninger
  • En stringent struktureret årsrapport uden unødvendigt fyld – kaldet ”cutting clutter”
  • Virksomhedens strategiske målsætninger samt risici (drift og finansiel)

 

Uddelingen vil i 2012 ske tidligere, nemlig den 12. juni 2012, hos PwC i Hellerup.
 

Årsrapporten er for mange en central del af virksomhedens kommunikation om økonomi og finansielle forhold. Dog skal det understreges, at regnskabsprisen intet har med en vurdering af virksomhedens økonomiske forhold at gøre. Når prisen uddeles, laves der ikke nogen form for ”due dilligence” på den virksomhed, der modtager den.
 

Læs mere på: www.pwc.dk/regnskabsprisen
 

 

For spørgsmål til denne meddelelse, kontakt:

Henrik Steffensen
partner, leder af Accounting Services, PwC
Tlf.: 3945 3214
Mobil: 2373 2147
Mail: hns@pwc.dk

 
Claus Fonnesbech
presseansvarlig, PwC
Tlf.: 3945 3577
Mobil: 2588 4107
Mail: cfo@pwc.dk