CO2-budgettet for de næste 90 år er brugt inden 2034

Verden er på vej til at springe det CO2-budget, som The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) har lagt for de næste knap 90 år for at begrænse den globale opvarmning til 2 grader. Budgettet vil dog allerede være brugt inden 2034, viser en ny analyse fra PwC.

Verden er på vej mod en potentiel global opvarmning på cirka 4 grader inden 2100. Sådan ser det mest ekstreme scenarie ud i IPCC’s femte videnskabelige rapport om klimaets tilstand, som blev udsendt for nylig. PwC’s nye analyse PwC Low Carbon Economy Index undersøger mængden af energirelateret-CO2, som kan udledes pr. BNP-enhed for at begrænse den globale opvarmning til 2 grader.

”Analysen viser, at hvis verden fortsætter reduktionen af CO2-udledningen i det nuværende tempo, vil det CO2-budget, som IPCC har fastsat for perioden 2012 til 2100, være brugt på mindre end en fjerdedel af tiden og være sprængt inden 2034,” fortæller Anne-Louise Thon Schur, der er CSR Director i PwC

Farlige klimaforandringer er ikke afværget

Udledninger ud over de budgetterede mængder vil øge risikoen for farlige klimaforandringer og medføre en stigning af overfladetemperaturen ud over de 2 grader.

”Politikker og teknologier til begrænsning af CO2-udledning har ikke formået at bryde sammenhængen mellem vækst og udledning af CO2 i den globale økonomi. Verdens energiforbrug er stadig domineret af fossile brændstoffer,” påpeger Anne-Louise Thon Schur.

Analysen fra IPPC advarer om, at et sådant niveau af global opvarmning “vil have alvorlige og vidtrækkende konsekvenser”. Derfor er det nødvendigt at inddrage dette aspekt i planlægningen af større investeringer for virksomheder og infrastrukturinvesteringer.

“G20-landene forbruger stadig fossile brændstoffer, som om der ikke er en dag i morgen. På trods af en vækst i vedvarende energikilder udgør disse stadig kun en lille del af energiforbruget og overgås af stigningen i kulforbruget,” udtaler Anne-Louise Thon Schur og fortsætter:

”Resultaterne rejser reelle spørgsmål ved levedygtigheden af vores enorme reserver af fossile brændstoffer og den måde, vi bruger energien på i vores økonomi. CO2-budgettet med et mål om 2 graders opvarmning er simpelthen ikke tilstrækkeligt til at hamle op med verdens udnyttelse af disse reserver.”

Brug for nye målsætninger

Fremskridtet inden for energieffektivitet udgjorde et lyspunkt i analysen. 92 % af den lille reduktion i CO2-intensiteten, som blev opnået sidste år, skyldes forbedringer i energieffektiviteten, mens de resterende 8 % relaterer til et skift hen imod et energiforbrug, hvor renere energi udgør en større andel.
Analysen advarer dog om, at der er grænser for, hvor meget vi kan reducere energiforbruget pr. BNP-enhed.

”For fem år siden var målet for den globale reduktion af CO2-udledningen 3,5 % om året. Nu er udfordringen at nå op på næsten det dobbelte, nemlig 6 %. Det er mere end otte gange vores nuværende reduktionshastighed – et niveau, som ikke tidligere har været opnået, og slet ikke over flere årtier. Hvis man skulle opnå det, som IPCC anser for ‘sikre’ mængder af CO2 i atmosfæren, ville det kræve en halvering af CO2-intensiteten over de næste ti år, så udledningen i 2050 kun udgør en tiendedel af det nuværende niveau. Og i 2100 skulle det globale energisystem så være så godt som CO2-frit,” slutter Anne-Louise Thon Schur.

Fakta fra analysen:

  • Reduktionerne i den globale udledning af drivhusgasser har gennemsnitligt udgjort 0,7 % om året i de seneste fem år – altså kun en brøkdel af den årlige reduktion på 6 %, som nu er nødvendig frem til år 2100.
  • G7-landene har reduceret udledningen med gennemsnitlig 2,3 %, mens E7-landene – som omfatter en stor del af det produktionsmæssige grundlag for verdensøkonomien – kun har opnået en reduktion på 0,4 %.
  • USA, Australien og Indonesien opnåede betydelige reduktioner i CO2-intensiteten i 2012, men ingen af landene har opretholdt større reduktioner over flere år.
  • Mens “fracking-revolutionen” – dvs. udvinding af skifergas ved hjælp af hydraulisk frakturering – har hjulpet til at reducere udledningen i USA, har billigere kul øget kulforbruget andre steder i verden, f.eks. i EU. Dette har givet anledning til bekymringer om, hvorvidt lavere udledning i ét land blot vil føre til en øget udledning andre steder i verden.  

Læs mere her