Dyster udsigt for det europæiske ejendomsmarked i 2009 - ifølge branchens egne eksperter

Ejendomsbranchen må ruste sig yderligere til en særdeles vanskelig tid i det kommende år, i takt med, at den dårlige stemning breder sig i Europa. København falder tilbage på listen over gunstige ejendomsinvesteringer under det europæiske ejendomsmarkeds forberedelse på 2009. Det viser årets undersøgelse fra PricewaterhouseCoopers og ULI.

København, 4. feb. 2009: København falder tilbage til en 22. plads på listen over gunstige europæiske ejendomsinvesteringer ifølge forudsigelser omkring fast ejendom i den ansete rapport, Emerging Trends in Real Estate® Europe 2009. Rapporten, der udgives af Urban Land Institute (ULI) og PricewaterhouseCoopers (PwC), dækker 27 markeder i europæiske lande og er baseret på undersøgelser og interviews med omkring 500 af branchens førende eksperter - også fra Danmark.

Ifølge undersøgelsens svar falder København 1 plads fra en 21. plads i 2008. Rangeringen af byens udviklingsmuligheder er faldet fra en 17. plads i 2008 til en 18. plads i 2009, men investorerne er fortsat bekymret over risikoen forbundet med København, da byen er faldet til en 16. plads i risiko-vurderingen mod en 11. plads i 2008. Risikovurderingen er dog fortsat på niveau med finanscentre som Frankfurt og Milano. Rapporten henviser til den fortsatte nedgang i dansk økonomi som den væsentligste årsag med bruttonationalproduktet i et skarpt fald siden 2006. Resultatet af undersøgelsen viser, at alle områder inden for fast ejendom er i venteposition i 2009.

"Det vil blive et udfordrende år for mange investorer," siger Karsten Rasmussen, der er partner og ejendomsekspert i PwC, som har medvirket til udarbejdelsen af årets rapport.
"Mange mener at ejendomsmarkedet har nået et lavpunkt. Det vi ser, er en udbredt forståelse for, at finanskrisen skal overståes, før priserne igen kan stige. I mellemtiden er udviklingen i markedet i total venteposition," siger Karsten Rasmussen.

Investorer, entreprenører, banker og mæglere i hele Europa bekræfter, at 2009 bliver et "særdeles vanskeligt" år. Der vil stadig være mangel på kapital både på equity- og lånemarkederne, og der er stor usikkerhed om, hvornår denne tendens vender. Det er endnu ikke klart, om man venter på, at prissætningen bliver bedre, eller om der er en mere basal grund. De generelle lånemuligheder er på det laveste niveau, der nogensinde er registreret af Emerging Trends in Real Estate® Europe.

"For de, der købte, da markedet var på sit højeste, kan det blive en kamp for at overleve, især hvis bankerne bliver mere aggressive i deres holdning til misligholdelse af låneaftaler. På den anden side vil der for dem, der har midler til at investere, åbnes nye muligheder, når bankerne begynder at reagere," vurderer Karsten Rasmussen, ejendomsekspert i PwC.


Svarpersonerne har i overvældende grad meldt tilbage, at det er praktisk talt umuligt at indhente nye lån, og at det vil det fortsat være i 2009. Køberne søger derfor efter alternative strategier til at få en handel igennem som f.eks. finansiering gennem sælger eller kontakt med eksisterende långiver.

München har vist sig at være det førende europæiske marked for ejendomsinvesteringer og er rykket 3 pladser op i forhold til 2008. Man bør dog huske på, at selvom München er kommet op i toppen i år, er byens investeringsmuligheder i lighed med de andre byer i undersøgelsen faldet i sammenligning med sidste år.

Detailmarkedet er endnu en gang placeret på 1. pladsen over ejendomstyper med investeringsmu-ligheder, men kun lige akkurat, da hotelmarkedet følger lige efter. Den økonomiske udvikling vil afgøre, hvor givtige disse investeringer bliver.

Undersøgelsen, der offentliggøres i dag, er den 4. europæiske udgave af Emerging Trends in Real Estate®. Den kan rekvireres ved henvendelse til PwC.

For spørgsmål til denne meddelelse, kontakt venligst:
Karsten Rasmussen, Real Estate leder hos PwC: 3945 3125 / 2020 6104 / krm@pwc.dk
Claus Fonnesbech, Pressekoordinator hos PwC: 3945 3577 / 2588 4107 / cfo@pwc.dk

Om Urban Land Institute
Urban Land Institute (www.uli.org) er et globalt undervisnings- og forskningsinstitut med almennyttigt for-mål, der støttes af medlemmerne. Instituttets idegrundlag er at være førende inden for ansvarlig anvendelse af fast ejendom samt skabe og støtte blomstrende samfund verden over. Instituttet blev grundlagt i 1936 og har næsten 40.000 medlemmer, der kommer fra alle områder inden for anvendelse og udstykning af fast ejen-dom.

Om PricewaterhouseCoopers
PricewaterhouseCoopers tilbyder branchespecifikke ydelser inden for revision, skat og rådgivning med hen-blik på at skabe tillid hos offentligheden og øge værdien for klienter og klienternes interessenter. Mere end 155.000 medarbejdere i 153 lande inden for vores netværk arbejder sammen gennem et forenet tankesæt og udveksler erfaringer og løsninger for at udvikle nye perspektiver og praktisk rådgivning.

"PricewaterhouseCoopers" betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. www.pwc.dk