Revision af ledelsesmodellen hos PricewaterhouseCoopers

København, 3. feb. 2009: Der er lagt op til væsentlig forandring i PwCs organisation med tre nybesatte stillinger med reference til direktionen. Ansættelserne er en direkte konse-kvens af ønsket om øget professionalisering af styringen af PwC. Dette er tættere på en ”corporate” model end den, som PwC traditionelt har været vant til i en partnerskabsdrevet organisation
”Vi har lige afleveret et pænt regnskab og en årsrapport, der viser gennemsigtighed på alle kanter, og nu er tiden kommet til at geare organisationen til yderligere vækst og en langt højere professionalisering af vores tilgang til markedet og kunderne,” siger adm. dir. Carsten Gerner.

"Vores verden har alt for længe været præget af, at den typiske partner, som er statsautori-seret revisor, har varetaget alle typer af opgaver selv, også salg og marketing, personale og forskellige konsulentopgaver. Vi vil have vores partnere til at fokusere på det, de er gode til, nemlig regnskab, økonomi og ledelse. Og lade de andre opgaver håndtere af de rigtige mennesker med den rigtige kompetence og erfaring," forklarer Carsten Gerner. PwC er blevet væsentligt mere markedsdrevet. Der arbejdes på at gå fra en tekniker-kultur til en salgsorienteret kultur. Dette skal faciliteres af nye direktører på 3 nøglefunktioner: Finans/IT/Service, Salg/Marketing og Personale. Dette er hidtil uset i branchen, idet de sto-re selskaber i branchen typisk ledes af partnere, der er statsautoriserede revisorer.
 
PwC har fået Hans Christain Teisen som CFO (Chief Finansial Officer). Hans Christian Teisen kommer fra en stilling som CFO i Lifecycle Pharma. Han har før dette bestredet stillinger som Executive Vice President og CFO hos Bavarian Nordic A/S, hvor han også var ansvarlig for “commercial affairs”. Tidligere har Hans Christian været Vice President of Finance, IT, Procurement & Strategy hos Rockwool A/S og han har været diplomat i Udenrigsministeriet, bl.a. med 3 år på Den Danske Ambassade i London.

”Med en omsætning på 1,6 mia. kr. og vækst på alle forretningsområder, har PwC stor brug for effektiv styring af processer og pengestrømme,” siger Hans Christian Teisen, ny CFO i PwC. ”Mit fokus bliver især at skabe optimering og forretningsorientering på tværs af de barrie-rer der kan opstå mellem forskellige dele af virksomheden. Dertil kommer, at jeg som mangeårig kunde til konsulent og revisionsydelser, har en klar holdning til, hvordan de ydelser og værdier bør tilpasses og leveres til kunderne,” siger Hans Christian Teisen

PwC har desuden fået Thomas Reenberg som salgs- og marketingdirektør. Thomas Reenberg har tidligere været partner i PWC, hvor han frem til 2002 stod i spidsen for daværende konsulentenhed i Nord Europa.  Da PwC’s daværende globale konsulentenhed i 2002 blev solgt til IBM blev han nordisk chef for den samlede konsulent enhed i IBM med mere en 1500 konsulenter. Efter knap 3 år i IBM herunder deltagelse i opkøbet af Maersk Data, har Thomas Reenberg prøvet kræfter med at vækste mindre virksomheder, senest i konsulent-virksomheden BusinessMinds, som just er blevet købt af PwC.
”PwC er allerede en velkørende maskine, der er på rette vej, men selvom man er på rette vej, bliver man som bekendt stadig kørt over, hvis man ikke hele tiden flytter sig,” siger Thomas Reenberg, ny salg- og marketingdirektør i PwC. ”Væksten kommer ikke, uden at hele organisationen spiller sammen i en fornuftig proces på tværs af forretningsområder, og hvor fokus hele tiden er på, hvor kunderne er og hvad deres behov er. Jeg skal hovedsageligt koncentrere mig om at facilitere mere tid ude hos kunderne, så vi får endnu bedre mulighed for at skabe og dyrke relationer der, og sikre en fortsat vækst for PwC,” siger Thomas Reenberg.

Professionaliseringen blev indledt allerede sidste år, hvor PwC fik en ny personaledirektør udefra, grundet ønsket om at stramme op på personalesiden - hvor udfordringerne er mange. Det var Karin Boel, der kom til PwC fra HP.
”Vores ambitioner er høje. Og vi må aldrig blive så selvsmagende, at vi kun kan forholde os til det, som vi altid har gjort. Markedet og kunderne udvikler sig - og vi bliver nødt til at følge med. Jeg forventer mig meget af vores nye nøglemedarbejdere og dét, som de kan skabe i forening med vores 1800 andre, dygtige medarbejdere,” slutter Carsten Gerner, adm. dir. i PwC.