Halvdelen af Danmarks største virksomheder taber penge

Halvdelen af Danmarks godt 900 største virksomheder har tabt penge inden for de sidste tre år. Især mediebranchen, møbelindustrien og detailhandelen er hårdt ramt. Det viser en ny analyse fra PricewaterhouseCoopers.

København, 18. sept. 2008: PwC i Danmark har udført en analyse af de 885 største virksomheder i landet med det formål at afdække de aktuelle likviditeter og afkast. Analysen er udført på virksomheder med over 200 mio. i omsætning og den tegner et billede af hvilke virksomheder, der vinder og taber under den økonomiske krise.

Analysen, der er kaldet ”Ledelse i Nedgang” viser, at 47% har oplevet faldende afkast på driften inden for de sidste 3 år. Desuden kan man se, at 25% havde negativt afkast i 2007. Analysen er foretaget på brancheniveau og især brancherne ”medier & forlag”, ”detailhandel”, møbelindustri” og ”emballage” er under pres.

Eksempelvis ses det, at det gennemsnitlige afkast på aktiverne ligger på over 14 % i møbelbranchen samtidig med, at to ud af fem virksomheder havde et negativt afkast i 2007. Inden for detailhandel var det gennemsnitlige afkast på 10 % mens andelen af tabsgivende virksomheder var på 24 %.

I mange brancher er det ikke den generelle markedssituation, der er et problem ”, siger Bent Jørgensen, partner og leder af ”Business Restructuring Services” i PwC.
Mange virksomheder giver samfundskriser, højere energipriser, større lønpres og alt mulig andet, skylden for deres dårlige regnskaber. Omsætningen falder med millionbeløb, alt i mens virksomhederne har bygget sine operationer op til at håndtere en øget omsætning. Mange virksomheder har simpelthen gearet sin forretning således, at de ikke kan klare udsving, ” mener Bent Jørgensen.

Muhammed-krise, fugleinfluenza, SARS udbrud, terrorangreb, fald i dollarkursen og stigning i olieprisen, kreditkrise og opbremsning i byggeriet er alle sammen ting, der påvirker mange virksomheders forretning. Der vil hele tiden ske ’uventede’ ting, der vil have en indvirkning på den måde, som en virksomhed ledes på.

Dårligt ledede virksomheder vil forblive overraskede og undskylde de dårlige resultater i årsregnskabet med eksterne forhold, mens de dygtige ledede virksomheder vil være i stand til at udnytte disse forhold ,” siger Bent Jørgensen hos PwC
”Forskellen ligger i godt markedskendskab kombineret med god planlægning, der gør virksomheder i stand til at reagere med det samme når det ’uventede’ sker,” siger han

Tænk offensivt når andre tænker defensivt
Hos PwC Business Restructuring Services fremhæver man, at når virksomheder har gjort deres organisation fleksibel og i stand til hurtigt at håndtere nye tiltag fra konkurrenter og kunder, så er virksomheden klar til at drage fordel af recessionen. De reducerede omkostninger og den frigjorte likviditet frigør ressourcer til at gå efter konkurrenternes markedsdele, ved at tilbyde disse en bedre service og kredittider end konkurrenterne kan i krisen.

I en tid med stigende renter og sværere adgang til kredit findes de billigste penge ofte allerede i virksomheder” , siger Bent Jørgensen, partner og leder af ”Business Restructuring Services” i PwC.
Desværre for virksomhederne er pengene dog ofte bundet i kundekreditter og i allerede færdigproducerede varer, der hober sig op i store lagerbygninger, der igen tynger regn-skabet i form af penge bundet i anlægsaktiver eller i form af husleje, der reducerer pengestrømmene fra driften. Restruktureres disse virksomheder ikke - vil der opstå kritiske situationer for overlevelse, ” mener han.

Årlig analyse
PwC planlægger at udføre en lignende analyse til næste år, så der derved kan sammenlignes på udviklingen i de enkelte brancher. Det vil netop være interessant, idet situationen i Danmark meget vel kan være en helt anden til den tid.

Den nuværende situation i Danmark ikke en krise for samfundet, men snarere en mulighed for at udskille de gode virksomheder fra de mindre gode, idet en kreditkrise vil forøge forskellen mellem de virksomheder, der generer værdi for deres aktionærer og kreditorer og dem der ikke gør. En udvikling hele Danmarks økonomi på sigt vil have glæde af,” konkluderer Bent Jørgensen hos PwC.

For spørgsmål til denne meddelelse, kontakt venligst:
 

  • Claus Fonnesbech, PR Koordinator, PricewaterhouseCoopers: 3945 3577 / 2588 4107 / cfo@pwc.dk
  • Bent Jørgensen, Partner, Business Restructuring Services, PricewaterhouseCoopers: 3945 9259 / 2960 9204 bej@pwc.dk

Om PricewaterhouseCoopers
Rådgivning om virksomhedskriser og restrukturering tilbydes i Danmark af afdelingen ”Business Restructuring Services” hos PricewaterhouseCoopers. PricewaterhouseCoopers tilbyder branchespecifikke ydelser inden for revision, skat og rådgivning med henblik på at skabe tillid hos offentligheden og øge værdierne for klienter og interessenter. Mere end 140.000 medarbejdere i 149 lande i vores netværk forener deres tankesæt, erfaring og løsninger for at udvikle nye perspektiver og praktisk rådgivning. PricewaterhouseCoopers er verdens største revisions- og rådgivningsfirma. www.pwc.dk