Hvem vinder og hvem taber i musikbranchen?

København, 10. juni, 2008: Undersøgelsen "PwC ON MEDIA: Recorded Music - who benefits from digital?" kortlægger den digitale musikbranche anno 2008.
Brugen af musik er højere end nogensinde før - både via gamle og nye medieformer. Overgangen til digitale formater har ikke stimuleret en væsentlig genkøbs-cyklus, som ved tidligere format-skift. I 80’erne genkøbte mange deres musik, da båndkassetter "overtog" fra Lp-formatet og i 90’erne genkøbte mange igen, da CD’ere kom på markedet. Dette sker ikke med digitale formater, idet der er mange muligheder for at overføre eksisterende CD’ere til digital


Markedet er præget af, at digital distribution af musik typisk er mere profitabelt end fysisk distribution, p.g.a. lavere omkostninger i værdikæden.
"Udviklingen inden for musikbranchen ligner det der sker i mange andre brancher hvor digital distribution vinder frem", siger John G. Sørensen, partner og leder af Entertainment & Media hos PricewaterhouseCoopers i Danmark.
"Producent- og distributionsled mister kontrol og forbrugernes indflydelse stiger, med lavere priser og bedre valgmuligheder som resultat. I Danmark er vi langt fremme i denne udvikling på grund af en stærk teknologisk infrastruktur - bl.a. bredbånd og mobilt internet - og først og fremmest på grund af avancerede og kræsne forbrugere", forklarer John G. Sørensen.


PwCs undersøgelse peger på, at mange online musikabonnements-modeller møder bruger-modstand, især fordi kompatibilitet mellem afspillere er et væsentligt problem. Markedet mangler simpelthen standarder. Samtidig er markedet plaget af, at mange nye udbydere kun har et begrænset udvalg af musik.


Mobil musik-download udgør halvdelen af markedet i dag. Og området har åbnet markedet for nye spillere og giver distributører nye kilder til omsætning


Hvem vinder ræset?
Brugerne er de helt store vindere, konkluderer PwC i sin undersøgelse. I takt med at digital musik udbredes med mulighed for mere information og selektivt køb, har supermarkeder og online butikker nedsat priserne. Samtidig har online radio, større udbud af musik-tv, musikere uden pladskontrakter, der publicerer musik online, samt piratkopiering af musik ført til, at brugerne ikke længere behøver at betale for at lytte til musik


I anden række kommer kunstnerne. Væksten og udbud inden for nye distributionskanaler betyder væsentligt udbytte for kunsterne. Især nyere kunstnere nyder godt af mulighederne for at distribuere musik online.


"For producenter og distributører gælder det om at udvikle nye forretningsmodeller der respekterer de ændrede vilkår som tiltaler forbrugerne. Det danske marked med sine avancerede forbrugere er ideelt til at teste sådanne nye forretningsmodeller", siger John G. Sørensen, partner og leder af Entertainment & Media hos PricewaterhouseCoopers i Danmark.


Af eksempler på nye, innovative spillere på markedet, peger PwCs undersøgelse på:
- Online portaler, så som Yahoo og P2P pioneren Napster, der er blevet til abonnementsservice, som har udviklet deres egen musik-services
- Apple, der har cementeret sin position ved at linke iTunes til den meget populære afspiller iPod
- Mobil-operatører, som benytter musik til at booste indholds omsætningen, i Danmark føres ræset af TDC
- Sony Ericsson, der har målrettet deres indsats mod det mobile musik-marked ved at kapitalisere på deres Walkman brand

PwC undersøgelse konkluderer endvidere, at online marketing tillader, at uafhængige pladeselskaber og nye kunstnere kan opnå promotion og succes uden de store investeringer i reklame. Derved kan sociale netværk og video websider, så som MySpace og YouTube opnå del af musikindustri-omsætningen.