Flest virksomheder vælger PwC

Markedsledende i alle kundesegmenter, 7 % vækst i både skatte- og rådgivningsforretningen samt en revisionsforretning, der er gearet til lønsom vækst. PwC’s årsregnskab for 2012/13 vidner om stærke relationer, flotte resultater og en samlet omsætning på DKK 1.865 mio.

1. oktober 2013 – Mogens Nørgaard Mogensen, Senior Partner og adm. direktør siger om årets resultat: ”Vi er stolte over at være kundernes fortrukne samarbejdspartner. Det er en stor tillidserklæring fra dansk erhvervsliv, som også minder os om, at vi i hver eneste kunderelation skal levere vores bedste.”

Han fortsætter: ”Vi har formået at skabe meget flotte resultater særligt i vores skatte- og rådgivningsforretning i år, og det er vi mere end tilfredse med – specielt set i lyset af et udfordrende økonomisk klima.”

Revisionsforretningen viser til trods for at have udbygget sin position blandt Danmarks 1.000 største virksomheder en mindre omsætningsnedgang, som kan tillægges et stærkt konkurrencepræget og tilbageholdende marked.

”Vi har i år haft fokus på optimere vores revisionsforretning og geare den til fremtidig vækst. Det er vi klar til nu”, lyder vurderingen fra Mogens Nørgaard Mogensen, der understreger, at ambitionerne er en lønsom vækst.

Hele 79 % af dansk erhvervsliv i Top 100 er blevet betjent af PwC inden for revision-, skat og/eller rådgivning i 2012/13. Inden for revisionsforretningen alene er PwC markedsledende i Top100 med en markedsandel på 35 %, og ser man på de følgende 900 virksomheder er markedsandelen det seneste år vokset til 27 %. PwC har således i året udbygget sin markedsposition, og er det revisions, skatte- og rådgivningshus, som betjener det største antal virksomheder.

Også blandt de små og mellemstore virksomheder har PwC med en markedsandel på 13 % en markedsledende position og er i det offentlige segment førende inden for bl.a. offentlig-private partnerskaber. PwC har derudover i 2012/13 skabt en flot organisk vækst på 7 % i både skatte- og rådgivningsforretningen.


Tæt samarbejde med kunderne

Fokus på kunderelationen, med den tætte løbende dialog om deres aktuelle behov, har i høj grad skabt grundlaget for det succesfulde årsresultat, hvor både kundetilfredshed og -loyalitet er steget, lyder vurderingen fra Mogens Nørgaard Mogensen:

”Vi har løbende investeret i de rette kompetencer og tilpasset vores forretningsområder, så vi hele tiden er på forkant med markedets behov og kan servicere og rådgive kunderne bedst muligt. En høj kundetilfredshed og de rette kompetencer med stor fokus på kvalitet er den vinderkombination, som fortsat driver PwC’s vækst og ambitioner." 

I PwC fastholder man også fremover det stærke fokus på relationer, værdi og kvalitet i samarbejdet.

Se nøgletal for PwC's resultat i 2012/13 her