Om bogen - Aktiv ledelse i en krisetid

Udgivet 2009

Den finansielle krise og den økonomiske afmatning er i dag et faktum. Over hele kloden og i alle brancher. Derfor skal alle virksomheder uanset størrelse forholde sig til, hvad de negative vækstudsigter indebærer. For rigtig mange virksomheder er der grund til at være bekymret. Men der er navnlig grund til bekymring, hvis man ikke aktivt møder krisens udfordringer. Til gengæld er der grund til at tro på fremtiden, hvis man handler.

PwC vil gerne bidrage til, at din virksomhed bliver klædt på til krisen – og dagen efter krisen. Bogen ”Aktiv ledelse i en krisetid” tilbyder konkret hjælp og vejledning til, hvordan din virksomhed kan arbejde sig gennem en turnaround, så den kommer gennem krisen på en fornuftig måde. Samtidig fokuserer den på de ekspansionsmuligheder, som krisen skaber for nogle virksomheder.

Din aktuelle situation bestemmer strategien

Afsættet til en strategi ud af krisen bør være et realistisk tjek af virksomhedens økonomiske situation lige nu og her. Derfor behandler bogen 3 forskellige typer udgangspositioner, som placerer virksomhederne i kategorierne:

  • Akut likviditetsmangel og daglig kamp for overlevelse
  • Pres på indtjeningen og de første mærkbare konsekvenser af krisen
  • Marginalt påvirket og klar til at udnytte krisen ekspansivt.

Virksomhedens fokus, muligheder og råderum afhænger af, i hvilken af ovenstående kategorier virksomheden befinder sig. Virksomheden med akut likviditetsmangel har begrænset handlefrihed. Her handler det om ”quick wins” og kortsigtet overlevelse. Virksomheden med pres på indtjeningen står over for et længere tidsperspektiv og flere handlemuligheder, hvor der bør fokuseres på en kombination af ”quick wins”, etablering af risikostyringssystemer og en fornyet strategiplan på mellemlangt sigt. Virksomheden med solide økonomiske reserver bør derimod lægge vægten på de strategiske planer for ekspansiv udnyttelse af de muligheder, som opstår i kølvandet på krisen.

Bogen indeholder desuden en fremadskuende vurdering af fremtidens vindervirksomheder. Denne del er baseret på interviews med verdens førende virksomhedsledere - og på PwC’s seneste erfaringer med rådgivning. Det er med andre ord det allernyeste, systematiserede kriseberedskab, læseren får stillet til rådighed i ”Aktiv ledelse i en krisetid”.

Advokat Esben Kjær fra Plesner Advokatfirma i København siger om "Aktiv ledelse i en krisetid":
"Jeg har med fornøjelse læst bogen, der er meget aktuel og berører mange af de emner, jeg for tiden arbejder med ved køb/salg af insolvente virksomheder".

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.