Insurance Banana Skins 2013

Hvilke risici truer forsikrings- og pensionsbranchen de kommende år?

PwC er stolte af at præsentere resultaterne fra undersøgelsen ’Insurance Banana Skins’, som tegner et billede af de risici, som industrien går i møde de kommende år. Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med Centre for the Study of Financial Innovation (CSFI) og indeholder indsigter fra 54 forskellige lande, herunder Danmark.  


Bølge af ny regulering truer forsikrings- og pensionsbranchen

Undersøgelsen viser, at den største trussel, som forsikrings- og pensionsbranchen står over for i de kommende år, kommer fra bølgen af ny regulering fra både ind- og udland. Dermed indtager regulering, det makroøkonomiske klima og den politiske indblanding i branchen top 3 på den danske liste over de største risici for forsikringsbranchen.

Globalt er trusselbilledet meget lig det danske, hvor ny regulering og makroøkonomiske forhold også ligger i top 3. Mens man i Danmark ser den politiske indblanding som en stor trussel, er der globalt større frygt for investeringsresultater. Den politiske indblanding ligger globalt på en 10. plads på listen over risici.

I toppen af den globale liste finder vi også forretningspraksis, der er strøget ind på en 4. plads i år fra en 18. plads sidste år. I Danmark bliver krav til forretningspraksis set som en mindre trussel og ligger på en 20. plads.  


Dansk optimisme

Med hensyn til paratheden af håndteringen af truslerne, føler den danske branche sig bedre forberedt end de fleste andre lande. Faktisk er det danske gennemsnit på 3,5 (på en skala hvor 5 er godt og 1 er dårligt) kun overgået af Spanien. Det globale gennemsnit er på 2,95.  


Om undersøgelsen

I undersøgelsen har man bedt ledelsen i 662 forsikringsselskaber og iagttagere fra 54 forskellige lande, herunder Danmark, om at udpege de største risici for branchen i de kommende 2-3 år. Undersøgelsen er gennemført i marts og april 2013. Det er hvert andet år og fjerde gang, at PwC laver denne undersøgelse i samarbejde med CSFI.


Om CSFI

The Centre of Study of Financial Innovation (CSFI) er en uafhængig tænketank, der undersøger udviklingen i den globale finanssektor. Tænketankens formål er at identificere nye forretningsområder, fremtidige trusler og skabe debat om væsentlige finansielle temaer.


Om Insurance Banana Skins

Insurance Banana Skins er en undersøgelse af risikolandskabet i forsikringsbranchen. Undersøgelsen udkommer hvert andet år i samarbejde mellem CSFI og PwC.

Læs vores pressemeddelelse her

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.