Ifølge loven om professionshøjskoler for videregående uddannelser, som blev vedtaget af Folketinget i juni 2007, blev alle professionsbacheloruddannelser – for eksempel til lærer, diplomingeniør, sygeplejerske, pædagog, fysioterapeut, socialrådgiver, jordmoder m.m. – nu samlet i professionshøjskoler.
Regeringen indgik derefter aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om etablering af højst 10 erhvervsakademier med formålet at styrke udviklingen af de korte videregående uddannelser (KVU) og videregående voksenuddannelser (VVU). Visionen er at få etableret et vækstlag, som kan fremme udviklingen af tekniske og merkantile professionsbacheloruddannelser - typisk 3-årige praksisrettede uddannelser til sygeplejerske-, lærer-, pædagog-, ingeniør-, finansmand- og it-uddannelser. De nyetablerede erhvervsakademier skal udvikle og udbyde uddannelserne i partnerskab med professionshøjskolerne.
Reformen trådte i kraft per 1. januar 2008, men Undervisningsministeriet har indtil videre ikke beskrevet den tekniske side af udspaltningsprocessen. Der er endnu ikke præciseret retningslinjer for størrelsen af erhvervsskolernes formue, som evt. skal overgå til de nyetablerede erhvervsakademier.
Loven er heller ikke særlig præcis på dette punkt, og ifølge ministeriet er der tale om en ”rimelig fordeling”. Derfor prøver vi at belyse, hvad der efter vores opfattelse kan indgå i en vurdering af denne rimelighedsbetragtning.
I nedenstående notat fremhæver vi nogle af de overvejelser, som erhvervsskolerne og erhvervsakademierne bør gøre sig i forbindelse med overgangen og behandler således følgende emner:
Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.
Vi kontakter dig og aftaler nærmere.