IASB og FASB har besluttet at udskyde færdiggørelsen af regnskabsstandarderne om indtægtsførsel, leasing og finansielle instrumenter til fra juni 2011 til december 2011. I denne korte engelske tekst præsenterer vi PwC’s syn på IASB og FASB’s arbejde med de nye regnskabsstandarder.
PwC bakker op om beslutningen om at udskyde færdiggørelsen af standarderne, da kvaliteten i standarderne er vigtigere end hastigheden af færdiggørelsen. Partner hos PwC, Jan Fedders udtaler: "PwC støtter beslutningen, da det efter vores opfattelse er nødvendigt for at sikre høj kvalitet af standarderne, dvs. standarder der er baseret på klare principper, er forståelse og kan implementeres uden unødige omkostninger."
Kvalitet skal have højeste prioritet, selvom det måtte ske på bekostning af rettidigheden i adressering af regnskabsmæssige problemstillinger. PwC anbefaler også, at IASB i lyset af de omfattende ændringer, der må forventes i forhold til høringsudkastene, udsender fornyede høringsudkast, som afspejler disse ændringer, inden de endelige standarder vedtages.
Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.
Vi kontakter dig og aftaler nærmere.
