Innovation udpeges ofte som et vigtigt skridt på vejen til vækst. Men hvordan kan virksomhedens innovationsproces understøttes og forbedres af teknologien? Det er, hvad vi i denne udgave af det engelske magasin ”Technology forecast” undersøger gennem tre artikler, som kommer rundt om hele innovationsprocessen fra idé til handling, og interviews med fem innovations- og it-ledere fra internationale virksomheder.
Den første artikel undersøger, hvordan problemer med innovationsprocessen kan løses gennem strukturering. Artiklen sætter fokus på metoder til at sætte problemløsning i system, så det ikke kun er medarbejdere inden for produktudvikling, der tager del i processen.
Jesper Vedsø, partner i PwC vurderer, at strukturering og daglig implementering er nødvendigt, for at innovationen skal lykkes. ”Det handler om at skabe et miljø, hvor innovation indgår som en naturlig del af hverdagen og ikke bliver opfattet som en særskilt disciplin der gennemføres f.eks. 2 gange årligt. Det betyder, at virksomhedens processer, systemer og eventuelt ledelsesrolle skal tilpasses for at møde de nye krav”, siger Jesper Vedsø.
Den næste artikel fokuserer på, hvordan software kan hjælpe med at organisere og strukturere innovationsprocessen. Vi kigger nærmere på dels systemer, der kan lede idéer og hjælpe dem på vej fra idé til handling og dels systemer, der fungerer som problemløsningsværktøjer. Begge metoder øger deltagelsen i og gennemsigtigheden af innovationsprocessen.
Den tredje artikel giver indsigt i, hvordan it-chefer kan anvende it-infrastrukturen til at understøtte innovationsprocesser. For at sætte gang i innovationen kan it-cheferne bidrage på to forskellige områder. For det første kan de hjælpe med at få etableret en end-to-end innovationsproces. For det andet kan de sammensætte en teknologi, som virksomheden kan anvende til at gennemføre en stor del af innova-tionsprocessen.
Alle tre artikler understøttes af dybdegående interviews med ledere, som er på forkant med innovationsledelse:
Hvis du vil vide mere om, hvordan din virksomheds innovationsproces kan understøttes og forbedres af teknologien, er du velkommen til at kontakte os til en uforpligtende samtale. Du finder kontaktinformation øverst til højre.
Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.
Vi kontakter dig og aftaler nærmere.