Build and Beyond: The (r)evolution of PPPs in healthcare

Offentlig-private partnerskaber (OPP) i sundheds-
sektoren indgås for at sikre et effektivt samspil mellem
den offentlige sektor og private samarbejdspartnere i forbindelse med tilvejebringelse og vedligehold af nyt hospitalsbyggeri. Denne rapport undersøger udviklingen i OPP-modellerne, samt hvordan kapital- og driftsstrukturen, der opnås med et OPP, kan udnyttes mere bredt. Målet er at imødegå regeringens krav om bedre udnyttelse af sundhedsudgifterne.

Balance mellem offentlige og private ressourcer i sundhedssektoren

Der er endnu intet land, hvor sundhedssektoren er 100 % finansieret af det offentlige. Privatkapital og ekspertise vinder i stigende grad frem med henblik på at fremme effektivitet og innovation, selv om mange er enige om, at sundhedsydelser er det offentliges ansvar. Det er dog mindre åbenlyst, hvordan man finder den rette balance mellem offentlige og private ressourcer i finansieringen og styringen af sundhedssektoren. ”I Danmark er sygehusbyggeriet hidtil blevet finansieret via offentlige midler, dog med få mindre eksempler på privat finansiering af p-huse, som etableres i tilknytning til sygehusene”, siger Torsten Schmidt-Jensen, senior manager i PwC.

Regeringerne for OPP-modellen

I debatten om dette emne nævnes forskellige strukturer, som sikrer det mest fordelagtige resultat for både skatteyderne og den private sektor. En af disse strukturer er OPP. ”Baseret på to årtiers erfaringer med OPP i sundhedsinfrastrukturen (hospitaler og andre faciliteter) vender flere regeringer sig i stigende grad mod denne model som en mulighed for sikre en effektiv håndtering af risici samt totaløkonomisk fokus ved nyt hospitalsbyggeri. Dette er især sket i England, Spanien, Portugal og Sverige, Canada og USA”, siger Torsten Schmidt-Jensen.

OPP-strukturer kan knække omkostningskurven

Som beskrevet i rapporten Build and Beyond kan OPP-strukturer udvikles til at knække omkostningskurven. Over hele verden indgås disse partnerskaber for at få det offentlige og erhvervslivet til at udvise større ansvarlighed over for landenes mest værdifulde nationale ressource: borgernes sundhed.

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.