PwC’s rapport Intersections giver dig hvert kvartal et overblik over køb og salg af virksomheder inden for den globale transport- og logistiksektor. Denne udgave omhandler 4. kvartal 2010. Udgaven indeholder foruden et detaljeret sammendrag af kvartalets M&A-aktivitet en særlig rapport om potentielle vækstmuligheder på udviklingsmarkederne Vietnam, Indonesien, Sydafrika, Tyrkiet, og Argentina. Det er især vigtigt for virksomheds-
ledere at forstå de skattemæssige fordele og ulemper i hvert enkelt land, når de analyserer de langsigtede vækstmuligheder og risici. Skat kan være en afgørende faktor, når en virksomhed flytter med henblik på vækst.
Transport- og logistiksektoren står stærkt
Analysen viser et stigende M&A-aktivitetsniveau inden for transport- og logistiksektoren - både i antallet af handler og størrelsen af handlerne. Særligt antallet af mega-handler (dvs. værdi på minimum USD 1 billion) er steget i 4. kvartal 2010. Desuden viser analysen, at handlerne er fokuseret inden for transport af passagerer, hvilket formodentlig kan tilskrives de generelt store investeringer i infrastruktur, som finder sted rundt omkring i verdenen. En yderligere tendens er, at de finansielle investorer er tilbage på M&A-markedet, hvilket sandsynligvis er en følge af forbedringen på de finansielle markeder.
Der er udsigter til, at den positive fremgang fortsætter
Baseret på en stigende tendens igennem hele 2010, er den overordnede konklusion, at udsigterne for M&A-markedet inden for transport- og logistiksektoren i 2011 er meget positive. Du kan læse mere om de positive udsigter for 2011 i analysen.
Tidligere udgaver af Intersections
Er du interesseret i tidligere udgaver af Intersections? Så kan du finde dem på
PwC transportation and logistics industry website.
Vil du vide mere om transport- og logistikbranchen?
Hvis du har spørgsmål til analysen eller i øvrigt, er du velkommen til at kontakte transport- og logistikleder Bo Schou-Jacobsen. Du finder kontaktinformation øverst til højre.