Intern revision og revisionsudvalg
EU-bestemmelser om revisionsudvalg
EU's 8. direktiv fastslår, at børsnoterede selskaber i EU - med visse undtagelser - skal etablere et revisionsudvalg. Reglerne er implementeret i dansk lovgivning i juni 2008. Dog gives der visse muligheder for at undlade at etablere et revisionsudvalg eller for evt. at lade den samlede bestyrelse varetage de opgaver, som et revisionsudvalg skal varetage.
Der er krav til sammensætningen af revisionsudvalget i forbindelse med uafhængighed og kompetencer, og derfor er det godt at forberede etableringen i god tid. Der forestår et arbejde med at opbygge denne funktion, identificere mulige medlemmer og vurdere udvalgets opgaver, ligesom der foregår et samspil med ledelse og bestyrelse samt både intern og ekstern revision.
PwC har omfattende erfaring med revisionsudvalg fra blandt andet selskaber børsnoteret i USA, hvor de blev et krav med de nye regler i Sarbanes-Oxley-loven. Vi kan derfor rådgive i forbindelse med etableringen af
revisionsudvalg.
Intern revision
Intern revision er allerede kendt fra finansielle virksomheder, hvor det er et krav, og vi har omfattende erfaring med at udføre intern revision for klienter såvel som at samarbejde med og fungere som støtte for virksomhedens egen interne revisionsafdeling.
Med intern revision ser flere og flere virksomheder, også udenfor den finansielle sektor, muligheden for at styrke kontrollen af virksomheden ved hjælp af intern revision. Samtidig kan intern revision typisk anvendes til også at gennemgå forvaltningen og f.eks. kontroller i nye systemer, før de sættes i drift.
Hos PwC kan du indgå aftale om udførelse af intern revision, ligesom du med fordel kan lade din interne revisionsafdeling få hjælp til faglig opdatering med vores kompetencer og revisionsværktøjer.
Læs mere om, hvilke ydelser PwC tilbyder inden for
intern revision.
Udfyld kontaktformularen på en af vores eksperter øverst til højre, så kontakter vi dig.