En ejerledet virksomhed er kendetegnet ved, at ejeren er kraftigt involveret i virksomhedens daglige drift. Ofte er der ikke en bestyrelse, eller bestyrelsen består af familiemedlemmer og evt. en advokat. Hovedinteressenterne i mange ejerledede virksomheder er:
Samlet set vil det være en fordel for mindre ejerledede virksomheder at vælge udvidet gennemgang. Undtagelsen kan være der, hvor banken stiller krav om revision, hvis virksomheden har store vækstambitioner, eller hvis virksomheden forventes solgt inden for en kortere årrække.
Denne type virksomhed er kendetegnet ved, at der er en professionel bestyrelse, og ejerkredsen er bredere. Ikke alle kapitalejere deltager i driften. Virksomheden kan ofte have ambitioner om at vokse. Risiko for besvigelser får også en større betydning for bestyrelse og kapitalejere.
I denne type virksomhed vil den bredere ejerkreds og den professionelle bestyrelse ofte føre til, at revision af årsregnskabet er mere værdiskabende end udvidet gennemgang. Revision kan være med til at sikre et bedre fundament for vækst.
I mange tilfælde vil moderselskabet i internationale koncerner ikke stille krav om revision af den rapportering, som et mindre dansk datterselskab skal aflevere til moderselskabet. Dette rejser naturligt spørgsmålet, om der er behov for revision af det eksterne årsregnskab.
Såfremt der ikke er særlige forhold, som gør sig gældende, vil det i mange tilfælde være relevant at overveje udvidet gennemgang frem for revision. Særlige forhold kan være forventet kraftig vækst eller muligt frasalg inden for en kortere årrække.
Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.
Vi kontakter dig og aftaler nærmere.
