Udvidet gennemgang eller revision

Er din virksomhed i regnskabsklasse B, har du mulighed for at vælge mellem en ny erklæringsstandard - udvidet gennemgang - eller fortsat revision.

Få et indblik i de overvejelser, du skal gøre dig, når du skal vælge mellem fortsat revision eller udvidet gennemgang. 

Ny erklæringsstandard for dig i regnskabsklasse B

Indtil nu har det været sådan, at virksomheder over en vis størrelse skulle have deres årsregnskab revideret, men reglerne for, hvad revisor skal undersøge i henhold til revisionsstandarderne, har nogle gange været for omfattende i forhold til mindre virksomheder. Derfor har Folketinget den 6. december 2012 indført en ny erklæringsstandard, der egner sig bedre til virksomheder i regnskabsklasse B. Erklæringsstandarden hedder udvidet gennemgang.


Udvidet gennemgang

Valgmulighederne gælder for virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af de nævnte størrelser.

Som noget nyt kan holdingselskaber med ejerandele på over 20% i andre virksomheder, og som sammenlagt ikke overstiger grænsen for "klasse B små", undlade revision.

Du skal være opmærksom på, at der på ordinære generalforsamlinger, der holdes efter 1. januar 2013 kan træffes beslutning om at overgå til udvidet gennemgang for det kommende årsregnskab.

Læs mere om beløbsgrænser og krav


Udvidet gennemgang vil adskille sig fra revision, ved at revisor som udgangspunkt ikke:

  • Kontrollerer den fysiske lageroptælling som virksomheden har foretaget
  • Kontrollerer regnskabstal og -oplysninger ved test til underliggende dokumentation
  • Udarbejder et revisionsprotokollat til ledelsen i virksomheden.

Udvidet gennemgang kan således ikke sidestilles med en revision, da den ikke giver samme grad af sikkerhed for årsrapportens regnskabsoplysninger, men den kan være et godt alternativ for de virksomheder, som har mindre behov for denne sikkerhed. 


Stil skarpt på din virksomhed og dine interessenters behov

Det rigtige valg for din virksomhed vil bl.a. afhænge af, hvor kompleks din virksomhed er, dens ejerstruktur, ledelse og økonomiske situation, samt hvilke behov dine interessenter har. Her kan du bl.a. se en model og en inspirationsliste, som kan guide dig i forhold til din virksomheds behov.
 

Tre typer virksomheder og deres valg

Her kan du se eksempler på tre typer virksomheder, deres kendetegn og interessenter, og hvad de hver især ville vælge. Revision eller udvidet gennemgang?

Spørg PwC om udvidet gennemgang

Valget er dit, og vi hjælper dig gerne med at træffe det valg, der passer bedst til din virksomhed – også selvom du ikke er kunde hos PwC endnu.

Du finder os i hele landet, se mere her

 

Læs PwC's pressemeddelelse om udvidet gennemgang.

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.