Ligebehandling

Ligebehandlingsregler har været gennem en rivende udvikling de seneste år. En stor del af reglerne udspringer af EU-retten. At have indsigt i de danske ligebehandlingsregler kræver derfor også indsigt i en række EU-direktiver. Ligebehandling dækker blandt andet over barselsregler og afskedigelsesbeskyttelse af gravide medarbejdere og medarbejdere på barselsorlov.

Retten til barselsorlov

Retten til orlov i forbindelse med graviditet og barsel er reguleret af barselsloven. Reglerne er komplicerede og kan være vanskelige at anvende. Dette skyldes til dels, at reglerne er ganske fleksible og åbner mulighed for mange forskellige måder at tilrettelægge orloven på. Ud over den løbende rådgivning til vores klienter afholder vi tillige kurser om barselsregler. Vi har derfor en solid erfaring med forståelsen og anvendelsen af disse regler.

Kan du afskedige gravide eller medarbejdere på barsel?

Der er ikke i dansk ret noget generelt forbud mod at afskedige gravide eller medarbejdere på barselsorlov. Man må dog ikke lægge vægt på graviditeten og/eller barselsorloven. I tilfælde af afskedigelse af en gravid eller medarbejder på barsel er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at afskedigelsen ikke var begrundet i graviditeten/barslen. Dette kaldes også omvendt bevisbyrde. I praksis er det særdeles vanskeligt for arbejdsgiveren at løfte den omvendte bevisbyrde.

Er der risiko for godtgørelse?

Der bør derfor altid udvises påpasselighed ved afskedigelse af gravide eller medarbejdere på barsel. Overtrædelse af ligebehandlingsloven kan medføre, at der skal betales godtgørelse til medarbejderen. En sådan godtgørelse kan løbe op i mange måneders løn. Der bør derfor altid indhentes juridisk rådgivning forinden en afskedigelse effektueres. Vi kan hjælpe med såvel den juridiske vurdering som udarbejdelse af alle relevante dokumenter.

Kontakt os

Har du brug for sparring eller vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, så kontakt os for en uforpligtende dialog.

Kontakt os

Catrine Søndergaard Byrne

Partner, Head of Employment, GDPR and Dataethics, PwC Denmark

Tlf: 2448 9299

Følg PwC