CSR-standarder og –principper

Der findes adskillige danske og internationale organisationer, som tilbyder principper, systemer og indikatorer, der kan anvendes som udgangspunkt for jeres strategi, samt implementering og rapportering af jeres arbejde med bæredygtighed og social ansvarlighed. De tjener alle som ramme for arbejdet med CSR, men har forskellige formål.

 

Internationale standarder og principper

FN’s principper for samfundsansvar: UN Global Compact og UN PRI
FN’s principper for samfundsansvar er baseret på anerkendte internationale konventioner, der dækker over sociale, miljømæssige og etiske forhold. UN Global Compact retter sig mod alle typer af virksomheder, mens FN’s principper for ansvarlige investeringer (UN PRI) er målrettet investorer.

Læs mere om UN Global Compact


Global Reporting Initiative (GRI)

GRI står bag en international anerkendt rapporteringsstandard. GRI skitserer principper og indikatorer, som virksomheder og organisationer kan bruge til at rapportere op imod for at vurdere deres økonomiske, miljømæssige og sociale præstationer. PwC har i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen oversat GRI guidelines til dansk.


AccountAbility (AA1000-serien)
AA1000 er en rammestandard for dialog med virksomhedens interessenter om deres krav til virksomhedens håndtering af CSR-emner. Der er to essentielle AA1000-standarder. AA1000 AccountAbility Priciples Standard (APS) beskriver tre grundlæggende principper, som ansvarlige virksomheder skal efterleve, mens AA1000 Assurance Standard (AS) er den globale bæredygtighedsstandard, der er udviklet med henblik på at sikre en interessentbaseret rapportering vedrørende bæredygtighed.


ISAE 3000

ISAE 3000 er en international standard for afgivelse af erklæringer på ikke-finansielle rapporter.  IFAC (International Federation of Accountants) står bag standarden. Kun medlemmer, herunder PwC, kan afgive erklæringer efter standarden.

Læs mere om IFAC her.

 

Milljø og klima

The Greenhouse Gas Protocol (GHG-protokollen)
GHG-protokollen er et internationalt værktøj, der hjælper virksomheder med at forstå, kvantificere og styre deres CO2-udledning.

Læs mere om GHG-protokollen

Carbon Disclosure Project (CDP)
CDP er et britisk initiativ, der årligt indsamler informationer om klimaindsatsen i virksomheder over hele verden. Det sker på vegne af en række investorer, indkøbere og myndigheder. PwC blev i sommer 2008 valgt som global rådgiver for CDP og skal analysere virksomhedernes svar med henblik på udarbejdelse af CDP’s rapport over globale top-500 virksomheders C02-aftryk. Desuden skal PwC udarbejde CDP-rapporterne "US S&P500" og "UK FTSE 350" samt rapporten over det banebrydende Supply Chain Leadership Collaboration. PwC skal endvidere yde strategisk rådgivning til CDP om rapportering af CO2-udledninger og klimarisici, registreringssystemer for CO2 samt verificering af data.

Læs mere om CDP

ISO 14000
ISO 14000-standarderne er miljøledelsesstandarder, der fokuserer på, hvad virksomheder gør for at minimere deres negative påvirkning af miljøet og løbende forbedre miljøarbejdet i virksomheden.

Læs mere om ISO 14000

 

Anti-korruption

The Business Principles for Countering Bribery (BPCB)
BPCB er et værktøj udviklet af organisationen Transparency International til brug for virksomheder, der ønsker at udvikle, videreudvikle eller forbedre deres anti-korruptionspolitik.

Download principperne gratis på www.weforum.org

 

Medarbejder- og arbejdsforhold

Det Sociale Indeks
Det Sociale Indeks er et dialogbaseret ledelsesværktøj, som måler virksomhedens sociale engagement inden for 18 udsagn, der sætter fokus på de firee rummelighedsprincipper: Forebyggelse, fastholdelse, rekruttering og involvering. Værktøjet igangsætter en dialog mellem ledelse og medarbejdere og skaber konsensus omkring, hvor virksomhedens trivsel og sociale engagement befinder sig. Værktøjet er udarbejdet for Beskæftigelsesministeriet og Arbejdsmarkedsstyrelsen. PwC er sekretariat for Det Sociale Indeks.

Læs mere om det Det Sociale Indeks

OHSAS 18001
OHSAS 18001 er en international model for arbejdsmiljøledelse, som har til formål at strukturere virksomheders tilgang til at forebygge og styre arbejdsrelaterede sundheds- og sikkerhedsrisici.

Læs mere om OHSAS 1800

SA 8000
SA 8000 er en standard, der fokuserer på medarbejder- og arbejdsforhold i virksomheden og hos dens leverandører. Med en SA8000-certificering kan virksomheden dokumentere, at både egne og underleverandørers medarbejdere har ordentlige vilkår.

Læs mere om SA 8000

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.