Investeringsanalyse

Overvejer du en større investering?

Står du over for at skulle opstarte et nyt økonomisk tungtvejende projekt – eller en beslutning om en større investering, har du behov for at vurdere projektets rentabilitet og finansieringsbehov. Det kan du gøre med PwC's analyseværktøj Real Option Valuation ROV TM.

Undgå fejlvurdering - brug PwC's analyseværktøj ROVTM

Traditionelle analysemodeller (f.eks. discounted cash flow) er som regel ikke tilstrækkelige som beslutningsværktøj i forbindelse med vurdering af større og komplicerede projekter. Især fordi de traditionelle modeller ikke indarbejder projektets risici og virksomhedens strategiske muligheder tilstrækkeligt godt i beregningerne. Hvis en virksomhed baserer sin investeringsbeslutning på traditionelle modeller, er der en reel risiko for, at de økonomiske konsekvenser af projektet fejlvurderes.

Analyse af investeringer og projekter

Konceptet, som vi kalder ROV TM , er en kombination af proces, metode og software. ROV TM bygger på finansiel optionsteori, og modellen har en lang række fordele i forhold til de traditionelle analysemodeller:
  • Bedre forståelse af projektets risici og usikkerheder

    ROV TM identificerer relevante usikkerheder og optioner

  • Mindre bias

    ROV TM inddrager en række af virksomhedens eksperter, hvilket er med til at minimere den subjektive påvirkning af analysen

  • Sikkerhed

    ROV TM angiver et konfidensinterval et for projektets tabsrisiko

  • Køreplan for investeringsbeslutning

    ROV TM viser den optimale investeringsstrategi og hvordan den ændres som følge af en ændring i en af usikkerhederne

  • Klar rapportering

    ROV TM indeholder som standard en række grafer, som illustrerer projektets økonomi på en enkel og overskuelig måde

  • Effektiv opfølgning

    ROV TM viser ændringer i rentabiliteten og den optimale strategi i takt med, at usikkerhederne materialiseres.


 

Få et bedre beslutningsgrundlag

Anvendelse af ROV TM giver et bedre beslutningsgrundlag, idet du bliver i stand til at svare på følgende essentielle spørgsmål:
  • Er der tale om en rentabel investering – og skal projektet iværksættes?
  • Hvad er investeringens primære risici, og hvordan påvirker de den strategiske planlægning (efterspørgselsusikkerhed, etableringsomkostninger, driftsomkostninger, konkurrence)?
  • Hvad er den optimale investeringsstrategi givet investeringens primære usikkerheder (timing, placering, konfiguration, partnere etc.)?
  • Hvad er sandsynligheden for succes og fiasko (eksempelvis at investeringen ikke er rentabel, eller at finansieringsbehovet overskrider et bestemt niveau)?
  • Hvordan skal ressourcerne allokeres imellem forskellige alternative investeringer?
  • Hvordan indarbejdes ændringer i det økonomiske eller politiske klima, og hvad er de økonomiske konsekvenser?
Implementeringen gennemføres af et team bestående af specialister fra PwC og nøglepersoner fra jeres virksomhed. Teamet identificerer og strukturerer de strategiske udfordringer og usikkerheder, som virksomheden står overfor.

Kontakt os 

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du er interesseret i at høre mere om investeringsanalyse eller din virksomheds muligheder. Find kontaktinformation øverst til højre.

Mød os...

Uanset din virksomheds forretningsmæssige udfordring kan vi hjælpe dig med løsninger inden for revision, skat eller rådgivning.

Vi skal tale om:
Bestil møde
Mange tak

Vi kontakter dig og aftaler nærmere.