Kursus i HR-jura i praksis

Få et overblik over, hvilke muligheder en HR-afdeling har i forbindelse med ansættelse af en ny medarbejder samt håndtering af eksisterende medarbejderforhold.

Allround kursus skræddersyet til HR-funktionens udfordringer. Kurset tager højde for den nyeste lovgivning og domspraksis, og har fokus på de praktiske implikationer af reglerne, og hvordan de kan håndteres i en praktisk virkelighed. Kursets scope er hele ansættelsescyklussen fra ansættelse til ansættelsesophør og de udfordringer, der kan støde til undervejs i processen. Du bliver klædt på til at håndtere virksomhedens forpligtelser og undgå at begå fodfejl i relation til virksomhedens ansatte. Kurset er en oplagt mulighed for at opdatere den juridiske ramme for din praktiske virkelighed.

Udbytte

  • Du får et overblik over området og en omfattende materialesamling, der bliver dit opslagsværk efterfølgende. 
  • Du bliver klædt juridisk på til at tackle de udfordringer, som man uundgåeligt møder som arbejdsgiver.
  • Du bliver introduceret til den nye ferielov og de praktiske udfordringer, som din virksomhed bør tage højde for allerede nu.
  • Du kan sikre, at jeres praksis er i overensstemmelse med gældende lov og hensigtsmæssig i forhold til mulighederne.
Afholdelser

Mød Catrine Søndergaard Byrne som underviser i HR-jura

Playback of this video is not currently available

0:32

Husk, at du kan afmelde dig kurset uden beregning helt frem til fem uger før kursusafholdelse. Du kan naturligvis også flytte til et senere kursus eller give din plads til en kollega.

Indhold

Ansættelsesret
  • Intro til ansættelsessamtalen
    - Hvad må arbejdsgiveren spørge om, kræve af dokumentation mv.?
  • Ansættelseskontrakten
    - Ansættelsesbevisloven, hvem har krav på en kontrakt, i hvilken form
    - Henvisninger til håndbøger, væsentlige vilkår, udstationering.
  • Kort om persondata i ansættelsesforholdet (GDPR)
    - Behandlinger, behandlingsgrundlag, informationspligt og den registreredes rettigheder, accountability og minimumskrav i forbindelse med personaleadministration. 
  • Ansættelsesforhold
    - Tidsbegrænset ansættelse, deltid, vikarer mv.
Ferie, barsel og sygdom
  • Ferie og feriefridage
    - Ferieregler, optjening og afholdelse af ferie - nuværende regler, introduktion til samtidighedsferie og overgangsordning, feriepenge, ferie ved opsigelse.
  • Barsels- og fædreorlov
    - Rettigheder og pligter for arbejdsgiver og medarbejder, barselsfond, dagpengerefusion.
  • Sygdom
    - Rettigheder og pligter ved sygdom, lægeerklæring, refusion.
Klausuler, regler og opsigelser
  • Gennemgang af regler om ansættelsesklausuler
    - Hvornår kan klausuler anvendes?
    - Hvilke krav stilles der i lovgivningen?
  • IT-regler/overvågning/e-mail-politik
    - Hvordan kan en internetpolitik se ud?
  • Ændring i ansættelsesforholdet
    - Organisationsændring, stillingsændring, hvordan håndteres dette?
  • Opsigelse
    - Hvordan foretager man en juridisk korrekt opsigelse?
    - Varsler, fritstilling, suspendering.
Fratrædelsesaftale
  • Hvilke elementer bør være med i en fratrædelsesaftale?
  • Usaglig opsigelse/bortvisning
    - Hvad er reglerne for usaglig opsigelse?
    - Hvilke specifikke krav stilles der til bortvisning?

Målgruppe

Kurset i HR-jura er henvendt til dig, som er ansat i en HR-funktion, og ønsker overblik og indblik i det juridiske grundlag for jeres arbejde. Ansatte i andre funktioner er også velkomne til at deltage, men problemstillinger på kurset er typisk vinklet, som HR møder dem.

Skræddersyet kursus i din HR-afdeling?

Dette kursus er også oplagt at afholde som internt kursus i din HR-afdeling med fokus på netop jeres udfordringer, vi tilbyder også at undervise på engelsk efter særskilt aftale.

"Jeg bruger dagligt de mange gode elementer af personalejura i mit arbejde. Jeg havde ingen viden på dette område inden kurset, men jeg fik alt det at vide, der er behov for, så jeg hurtigt kan hjælpe stakeholders i min hverdag."

HR Partner og tidligere deltager på HR-jura i praksis

Find et kursus, der matcher dit behov

Få et nemt overblik over alle kommende kurser

Kontakt os

PwC's Academy

Spørgsmål og vejledning, PwC Denmark

Tlf: 3945 3535

Følg PwC