Netværksmøder for fynske topledere

Vær med, når Berlingske Business i samarbejde med PwC Odense og Fynsk Erhverv indbyder til morgenmøder om topledernes nye dagsorden

PwC Odense og Fynsk Erhverv indbyder i samarbejde med Berlingske Business til otte live-transmissioner fra Berlingske Business Briefing 

Den storpolitiske scene er præget af opgør mod globaliseringen, samtidigt med at den teknologiske udvikling buldrer frem. Det vender op og ned på arbejdspladser og forretningsmodeller, og business as usual er ikke længere en mulighed. Hvad er modsvaret fra dansk erhvervsliv?

Det får du en række bud på, når Berlingske Business inviterer nogle af Danmarks fremmeste ledere til morgenmøder, hvor de fortæller om deres nye værktøjer. Gæsterne interviewes af erhvervsredaktør Peter Suppli Benson eller erhvervskommentator Jens Chr. Hansen efterfulgt af dialog med deltagerne.

PwC Odense og Fynsk Erhverv inviterer til disse otte morgenmøder via live-transmission fra Berlingske Business Briefing, hvor du samtidig deltager i et inspirerende netværk for de fynske topledere. Møderne afholdes fra kl. 8.30-9.30 hos PwC Odense, Rytterkasernen 21, 5000 Odense C. Der vil være registrering, morgenmad og netværk fra kl. 8.00.

Medlemsskabet inkluderer, at du til hvert møde er velkommen til at invitere en gæst med. Ligeledes hvis du selv er forhindret i at komme til et af møderne, er du velkommen til at sende en kollega i stedet for.

Prisen for et års medlemskab er 6.000 kr.
Obs. Prisen for de resterende møder i 2017 er 4.000 kr.

De otte live-transmissioner

Programmet for de otte live-transmissioner opdateres løbende, og indtil videre ser det således ud:

21. marts 2017:
Taler på første møde er Søren Nielsen, 46 år, der tiltræder som koncernchef og administrerende direktør i William Demant Holding 1. april 2017. I 2015 blev han viceadministrerende direktør i koncernen, og han har siden 2008 haft ansvaret for Oticon, hvor han fortsætter som administrerende direktør. 

 

26. april 2017: 
Mød Maria Rørbye Rønn, generaldirektør for DR.

At være generaldirektør og øverste chef for godt 2.600 ansatte burde være udfordring nok for de fleste. Maria Rørbye Rønn er øverste chef for Danmarks Radio og udover 2.600 ansatte, så står hun også til regnskab overfor både bestyrelse, 179 folketingspolitikere og 5,7 millioner danskere, mange med en mening om DR. Hvordan leder man en milliardvirksomhed med så mange ejere? Hvordan holder man ro og fokus på de interne linjer, når det stormer rundt om virksomheden? Og hvordan lægger man en langsigtet strategi, når alle vil blande sig?

Mød DR's generaldirektør Maria Rørbye Rønn i Berlingske Business Briefing til en snak om virksomhed, ledelse og strategi i en udfordret tid.

Se artikel fra CXO magasinet, hvori Maria Rørbye Rønn fortæller om DR's digitale dagsorden.

 

31. maj 2017:
Mød Thomas Woldbye, adm. direktør i Københavns Lufthavne

Han har 28 millioner kunder gennem butikken om året. Nu er han manden, der vil smide 20 milliarder kroner på bordet for at sikre fremtiden for Københavns Lufthavne. Thomas Woldbye er adm. direktør i Københavns Lufthavne, og han er manden, der med milliardinvesteringen vil give lufthavnen vokseværk, flere ruter og sikre plads til op mod 40 millioner rejsende.

Hvordan styrer man Danmarks største arbejdsplads med 22.000 ansatte på én adresse? Hvordan vil Thomas Woldbye finde 20 milliarder kroner, og hvordan lægger man strategi for en virksomhed, som er både privat og statsejet?

 

16. juni 2017:
Mød Anders Dam, ordførende direktør for Jyske Bank

Han er Danmarks længst siddende bankdirektør med 20 år i toppen af Jyske Bank. Fræk, kontant, krævende og ikke mindst kommunikerende. Der lyttes, når den rebelske stemme fra Silkeborg løfter stemmen og taler The Establishment midt imod. Mød Anders Dam, bankdirektøren der kom helskindet igennem finanskrisen og senest fusionen med BRF. Fremtiden kræver stærkere og mere solide banker. Det er Anders Dams opgave at sikre Jyske Banks fremtid i en stadig mere reguleret og politisk styret finanssektor.

 

30. august 2017:
Mød Henrik Uhd Christensen, CEO i Viking Life-saving Equipment

 

8. september 2017:
Mød Kim Fausing, CEO i Danfoss

 

31. oktober 2017:
Mød Jeff Gravenhorst, Group CEO i ISS

 

5. december 2017:
Mød Susanne Koch Mørch, CEO i Danske Spil

Målgruppe

Fynske topledere, der ønsker at indgå i et kompetent og spændende netværk, hvor man samtidig får mulighed for at lære af landets største ledere.

Om Berlingske Business Briefing

Berlingske Business Briefing udbyder i alt otte morgenmøder med live-transmission. Seks af de otte møder foregår hos PwC i Hellerup. De to øvrige møder foregår i hhv. Silkeborg og Varde.

Afholdelser

Kontakt os

Academy kurser
Kontakt vores rådgivere og få vejledning om kurser til dig
Tlf: 3945 3535
E-mail

Kontakt os

Academy kurser
Kontakt vores rådgivere og få vejledning om kurser til dig
Tlf: 3945 3535
E-mail

Følg PwC