Grundlæggende tarifering

Find toldkoden/varekoden i Toldtariffen

I samarbejde med TOLD|konsulenterne afholdes kursus i grundlæggende tarifering, hvor deltagerne får et godt kendskab til korrekt tarifering og lærer hvordan tariferingen skal gribes an.

Når varer importeres eller eksporteres, skal der angives en varekode i henholdsvis fortoldningen eller udførselsangivelsen. At finde den korrekte varekode kaldes ”tarifering”.

Ved import kan det have store økonomiske konsekvenser at anvende en forkert varekode, idet toldsatserne afhænger af varekoden og Toldstyrelsen kan ved en kontrol opkræve manglende told flere år tilbage.

På dette kursus vil deltagerne få et grundlæggende kendskab til korrekt tarifering og lære, hvordan tariferingen skal gribes an.

 

Indhold

 

  • Hvad er tarifering og hvorfor bruge tid på det?
  • Opbygning af Toldtariffen (TARIC).
  • Grundig gennemgang af de Almindelige Tariferingsbestemmelser (ATB).
  • Tariferingshjælpemidler.
  • Bindende Tariferingsoplysning (BTO).
  •  

    Målgruppe

    Kurset henvender sig til medarbejdere der arbejder med eller skal arbejde med tariferingsopgaver.

    Hovedinstruktør

    Jørn Hindsdal, der har mere end 40 års erfaring med tarifering både i Danmark og i internationalt regi.  Jørn var i en årrække leder af SKATs BTO afdeling og han har arbejdet 14 år i Verdenstoldorganisationen (WCO), hvor han senest var vicedirektør og ansvarlig for det Harmoniserede System (HS), der danner grundlaget for Toldtarifferne i mere end 200 lande og økonomier.

    Afholdelser

    Kontakt os

    Academy kurser

    Kontakt vores rådgivere og få vejledning om kurser til dig, PwC Denmark

    Tlf: 3945 3535

    Følg PwC