Kursus i UiPath-udvikling

Lær at bygge dine egne robotter til din virksomhed.

På kurset lærer du om RPA-værktøjet UiPath’s opbygning, forskellige dele og funktioner, og du får en grundig træning i at bygge en software robot, som fungerer stabilt og med gennemsigtighed.

Kurset vil gøre dig i stand til selv at forstå og bygge robotter i UiPath på en effektiv og skalerbar måde, så du straks kan gå i gang, når du kommer hjem i din egen virksomhed igen.

Kurset er bygget op omkring teori og derefter øvelser, som gennemgår de enkelte dele. Der vil også være større opgaver, som kommer rundt i alle dele af den gennemgåede teori.

 

Kurset udgør sammen med "Kursus i RPA-forretningsanalyse" et samlet forløb og kan købes til en særlig pris.

Udbytte

I en vekselvirkning mellem oplæg og opgaveløsning lærer du:

  • Hvordan UiPath er opbygget.
  • Best practice til robotbygningen.
  • Hvordan en opgave kan løses på flere måder, og hvilken der er bedst.
  • At automatisere en robot.
  • At bruge UiPath Orchestrator til at skalere din robot.

Efter kurset vil du selv kunne bygge dine egne robotter i din egen virksomhed.

 

Indhold

Agenda 

  • Bygning:
    Vi opbygger robotter gennem øvelser, som gennemgår mange af funktionerne i UiPath, både når der skal arbejdes med hjemmeside, Excel eller egenudviklede programmer.
  • Design principper:
    Vi gennemgår, hvordan vi bedst opdeler robotten så den er:

1)    Nemmere at læse, forstå og teste

2)    Nemmere at vedligeholde

3)    De enkelte dele af den gøres genanvendelige

  • Fejlsøgning og –håndtering:
    Vi gennemgår og træner, hvordan vi finder frem til de fejl, som opstår under udviklingen, og hvordan vi kan håndtere fejl, som kan tænkes vil opstå i et produktionsmilijø. Derudover vil vi også gennemgå, hvordan vi alarmere om opståede fejl samt efterlader en generel logfil.

Målgruppe 

Kurset henvender sig til dig, som fremadrettet skal udvikle robotterne i din virksomhed eller skal kunne rette i dem.

UiPath er et meget nemt program at gå til, men for at få det fulde udbytte forventes det, at du er skarp til Excel i form af makroer (eller på anden måde kan kategoriseres som IT-superbruger) eller har arbejdet med udvikling før.

 

Afholdelser

Kontakt os

Academy kurser

Kontakt vores rådgivere og få vejledning om kurser til dig, PwC Denmark

Tlf: 3945 3535

Følg PwC