Årets Ejerleder 2017 - Region Hovedstaden

24. oktober 2017, København

PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans har fornøjelsen af at invitere dig til regionskåringen i Hovedstaden ved Årets Ejerleder 2017. Vær med, når vi hylder Danmarks dygtigste ejerledere.

Lukket for tilmelding 

Vær med, når vi kårer Årets Ejerleder og Temaprisvinder i region Hovedstaden. Ved regionskåringerne til Årets Ejerleder hylder vi en ejerleder, der som frontfigur har haft en central rolle i skabelsen af en ekstraordinær succeshistorie til inspiration for andre ejerledede virksomheder. Temaprisen uddeles på baggrund af årets tema: Samspillet mellem talent og teknologi.

Hør Jette Egelund, chairman i Vipp, fortælle om hendes personlige rejse fra et liv som social rådgiver til selvstændig ejer af en dansk designvirksomhed. Jette Egelund er 2. generation i den familieejede designvirksomhed Vipp. Hun voksede op med den skraldespand, som i 1939 blev skabt af hendes far til morens frisørsalon, og som i dag står blandt verdens førende designklenodier på MoMAs designudstilling i New York.  Efter at have været forbeholdt det professionelle marked i et halvt århundrede, havde Jette en drøm om at gøre spanden tilgængelig for private kunder: ”Jeg gjorde en ting som min far aldrig gjorde – nemlig at besøge kunderne.” – Jette Egelund.

Konferencieren er Natasja Crone fra TV2.

Regionsvinderne går direkte videre til den store finale, landskåringen, hvor vi kårer Årets Ejerleder 2017 og Årets Temaprisvinder 2017 blandt regionsvinderne fra de syv regionskåringer landet over, og hvor vi uddeler Årets Hæderspris 2017.

Målgruppe

Den primære målgruppe for Årets Ejerleder 2017 er ejerledere i danske små og mellemstore virksomheder. I tilfælde af overtegning forbeholder vi os ret til at tildele pladser efter målgruppen.

Årets tema

Samspil mellem talent og teknologi er afgørende for succes

I år sætter vi fokus på samspillet mellem talent og teknologi hos de ejerledede virksomheder. Digitalisering og ny teknologi vil fortsætte med at forandre verden og skabe nye muligheder – for virksomheder og samfund. De muligheder skal gribes. Samtidig er det nødvendigt, at topledelsen tager ansvar for, at mennesker og ny teknologi kommer til at spille bedst muligt sammen. Teknologien alene kommer ikke til at skabe fremtidens vindervirksomhed. Det er de rette mennesker og talenter med beslutningskraft, samarbejdsevner og innovative ideer, der er afgørende for succes.

Indlægsholder og konferencier

Jette Egelund

Chairman i Vipp

Hør Jettes personlige rejse fra et liv som social rådgiver til selvstændig ejer af en dansk designvirksomhed.

Natasja Crone

Journalist, TV2

Natasja Crone er konferencier.

Program

16:00 Registrering og networking
16:30 Velkomst
16:40 Introduktion til Årets Ejerleder og årets tema
16:50 Indlæg v/ Jette Egelund, Chairman i Vipp
17:20  Kåring af Årets Temapris 2017 i region Hovedstaden 
17:30  Kåring af Årets Ejerleder 2017 i region Hovedstaden 
18:10  Tak for i dag  
18:15  Tapas og networking 

Tid

Tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 16:30-18:15
Der vil være åben for registrering og forplejning 30 min. før start.

Sted

Dansk Erhverv, Børsen, Slotsholmen, Indgang B, 1217 København K

Sådan finder vi Årets Ejerleder

Årets Ejerleder er en årlig kåring, hvor vi kårer de dygtigste ejerledere i Danmark. For at finde finalisterne til regionskåringerne, analyserer PwC flere end 5.000 ejerledede virksomheder ud fra offentliggjorte regnskabsinformationer. Blandt disse gennemføres der personlige interviews med ejerledere fra flere end 125 virksomheder.

En lokal ekstern jury, bestående af bl.a. sidste års vinder, en lokal erhvervsperson og repræsentanter fra samarbejdspartnerne, mødes herefter og udvælger tre finalister og en vinder i hver af de syv regioner. Blandt disse syv regionsvindere udvælger en landsjury herefter den person, der kåres som Årets Ejerleder.

Analysearbejdet, der ligger til grund for kåringen af Årets Ejerleder giver et indgående kendskab til danske ejerledere og deres virksomheder, og hvordan de bidrager til væksten.


Se film fra Danmarks mest succesfulde ejerledede virksomheder fra sidste års Årets Ejerleder 2016

loading-player

Playback of this video is not currently available

 
 

Kontakt os

Peter Zdrinka Nannestad

Tlf: 3945 9563
E-mail

Paula Løve Aaes
Tlf: 3945 3299
E-mail

Følg PwC