Årets Ejerleder 2019 - Landskåringen

14. november 2019

PwC, Nykredit ErhvervsBank, Dansk Erhverv og Finans har fornøjelsen af at invitere dig til landskåringen ved Årets Ejerleder 2019. Vær med, når vi hylder Danmarks dygtigste ejerledere.

Til den store finale, landskåringen, kårer vi Årets Ejerleder 2019 og Årets Temaprisvinder 2019 blandt regionsvinderne fra syv regionskåringer landet over. Ved landskåringen til Årets Ejerleder hylder vi en ejerleder, der som frontfigur har haft en central rolle i skabelsen af en ekstraordinær succeshistorie til inspiration for andre ejerledede virksomheder. Temaprisen uddeles på baggrund af årets tema: Formål og værdier.

For fjerde år i træk uddeler vi også en særlig Hæderspris. Hædersprisen går til en ejerleder, som gennem en lang årrække har haft en betydende indflydelse på dansk erhvervsliv og er indbegrebet af, hvad det vil sige at være ejerleder.

Til landskåringen kan du opleve inspirerende indlæg ved blandt andre Eva Fischer, tidligere medejer af Brunata A/S, som vil fortælle om, hvordan virksomhedens værdier har betydning for fremtidig succes. Hør også et spændende indlæg af vinderen af Årets Ejerleder 2018, Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S, som vil give indblik i virksomhedens udvikling.  

Målgruppe

Den primære målgruppe for Årets Ejerleder 2019 er ejerledere i danske små og mellemstore virksomheder. I tilfælde af overtegning forbeholder vi os ret til at tildele pladser efter målgruppen.

Årets tema: Formål og værdier

I år sætter vi fokus på formål og værdier, da de spiller en væsentlig rolle for både virksomhedernes omdømme, konkurrenceevne og evne til at tiltrække og fastholde arbejdskraft.

Danske familieejede virksomheder er gode til at skabe vækst - også sammenlignet med udlandet. Når vi spørger dem, hvad baggrunden er for deres succes, svarer de, at deres virksomhedsværdier og et klart formål er afgørende.

Vi tror på, at fremtidens vindere er dem, der lykkes med at skabe fælles værdier og et tydeligt formål, og derfor har vi valgt formål og værdier som årets tema i Årets Ejerleder 2019.

Indlægsholdere

Cecilie Beck

Journalist, TV2

Cecilie Beck er konferencier.

Eva Fischer

Tidligere medejer, Brunata A/S

Hør indlæg ved keynote speaker Eva Fischer, medejer og bestyrelsesformand, Brunata A/S.

Bjarke Hansen

Ejerleder, Primo Tours A/S

Hør indlæg ved ejerlederen i Primo Tours A/S og sidste års vinder af Årets Ejerleder 2018.

Program

15:30 Registrering og networking
16:00 Velkomst og præsentation af dagens program v. PwC og konferencier
16:05 Introduktion til Årets Ejerleder og årets tema
16:10 Indlæg v. Eva Fischer, Brunata A/S
16:35 Kåring af Årets Temapris 2019
16:45 Pause
17:15 Kåring af Årets Hæderspris 2019 og indlæg ved Hædersprismodtageren samt opfølgende spørgsmål fra Cecilie Beck/salen
17:45 Indlæg v. Bjarke Hansen, ejerleder i Primo Tours A/S og vinderen af Årets Ejerleder 2018
18:00 Kåring af Årets Ejerleder 2019
18:20 Tak for i dag
  Tapas og networking
Indlæg v. Eva Fischer, Brunata A/S
Indlæg v. Eva Fischer, Brunata A/S

Tid

Torsdag den 14. november 2019 kl. 16:00-18:30
Der vil være åben for registrering og forplejning 30 min. før start.

Sted

PwC
Strandvejen 44, 2900 Hellerup

Sådan finder vi Årets Ejerleder

Årets Ejerleder er en årlig kåring, hvor vi kårer de dygtigste ejerledere i Danmark. For at finde finalisterne til regionskåringerne, analyserer PwC flere end 9.000 ejerledede virksomheder ud fra offentliggjorte regnskabsinformationer. Blandt disse gennemføres der personlige interviews med ejerledere fra ca. 125 virksomheder. Ejerlederne interviewes ud fra spørgsmål om ejerlederen og dennes virksomhed, ledelsesfunktioner og forretningsplan, performance og vækstambitioner, ejerskifte samt årets tema.

En ejerleder nomineres/udpeges i analysearbejdet og til interview, hvis virksomheden og ejerlederen opfylder følgende kriterier:

  • A/S – ApS – P/S
  • Minimum 10 ansatte
  • Virksomheden har eksisteret i minimum 5 år
  • Positiv egenkapital i seneste regnskab
  • Positivt resultat i seneste regnskab
  • Vækst i dækningsbidrag set over en 3-årig periode eller en vækst i dækningsbidrag på min. 15 % i seneste regnskabsperiode
  • Ekskl. børsnoterede selskaber og deres datterselskaber
  • Ekskl. datterselskaber af udenlandske virksomheder
  • Ekskl. selskaber af Børsens Top 100 eller deres datterselskaber
  • Ejerlederen skal have central indflydelse på den daglige drift
  • Ejerlederen skal have en betydende ejerandel (>20 %)

En lokal jury, bestående af bl.a. sidste års vinder, en lokal erhvervsperson og repræsentanter fra samarbejdspartnerne, mødes herefter og udvælger tre finalister og en regionsvinder i hver af de syv regioner. Blandt disse syv regionsvindere udvælger en landsjury herefter den person, der kåres som Årets Ejerleder.

Derudover udvælger den lokale jury i hver region også en temaprisvinder særligt på baggrund af årets tema. Blandt de syv regionale temaprisvindere udvælger en landsjury herefter den person, der kåres som Årets Temaprisvinder.

Analysearbejdet, der ligger til grund for kåringen af Årets Ejerleder giver et indgående kendskab til danske ejerledere og deres virksomheder, og hvordan de bidrager til væksten.

 

Kontakt os

Peter Zdrinka Nannestad

Business Development Director, PwC Denmark

Tlf: 3945 9563

Sara Filtenborg

Manager, PwC Denmark

Tlf: 3945 3150

Følg PwC