Vindere af C20+ Regnskabspriserne 2017:

DONG Energy, Arla Foods og Novo Nordisk

En professionel, uafhængig jury har kåret vinderne af C20+ Regnskabspriserne. Tillykke til DONG Energy, Arla Foods og Novo Nordisk. Læs mere om priserne og få inspiration fra PwC's analyse af de største selskaber, C20 by Numbers 2017.

Film: Vindere af C20+ Regnskabspriserne 2017: DONG Energy, Arla Foods og Novo Nordisk

PwC har faciliteret kåringerne C20+ Regnskabspriserne. Tillykke til DONG Energy, Arla Foods og Novo Nordisk. Vinderne er udvalgt af en professionel og uafhængig dommerkomité. Læs mere om priserne, og få inspiration fra PwC's analyse af de største selskaber, C20 by Numbers 2017.

 

loading-player

Playback of this video is not currently available

C20 Regnskabsprisen
DONG Energy
 

Årsrapporten fra energikoncernen er af højeste kvalitet og har et meget højt informationsniveau. Desuden udmærker årsrapporten sig med en stærk præsentation af årets finansielle performance og en stærk markedsbeskrivelse.

”DONG Energy præsenterer i år en læsevenlig årsrapport af særdeles høj kvalitet, der fortjener anerkendelse på hvert af de tre temaer. Energikoncernen har en meget stærk præsentation af virksomhedens finansielle performance i året, der gik, og der er en god afveksling mellem verbal og grafisk information,” lød det bl.a. fra dommerkomitéen.

Regnskabsprisen+
Arla Foods
 

For andet år i træk har Arla udarbejdet den bedste årsrapport blandt de ikke-børsnoterede virksomheder. Årsrapporten kendetegnes ved at være moderne og læsevenlig med en høj informationsværdi samt en klar målopfølgning.

”Regnskabsdelen i årsrapporten er af meget høj kvalitet med gode regnskabskommentarer, som understøtter og forklarer udviklingen i tallene. Arla har desuden udarbejdet en moderne og læsevenlig årsrapport med et spændende layout, hvor der er en rigtig god kombination af grafiske tabeller og figurer, som understøtter budskaberne,” lød det fra dommerkomitéen.

Dommerkomitéens særpris
Novo Nordisk

Novo Nordisk har gennem flere år kommunikeret klart og transparent om ledelsens løn i sin årsrapport på en måde, som går langt ud over lovkravene hertil. Indsatsen blev i dag hædret med en særpris af dommerkomiteen.

”Der er – efter dommerkomitéens vurdering – tale om den danske årsrapport, der indeholder den mest informative og transparente beskrivelse af ledelsens lønpakke. Den kan inspirere andre virksomheder til at informere endnu mere om ledelsesvederlag og sammensætningen heraf,” lød det fra dommerkomitéen ved overrækkelsen af prisen.

PwC’s analyse C20 by Numbers

PwC har for femte år i træk lavet analysen ”C20 by Numbers”, som giver dig et indblik i udviklingen i regnskabstallene for C20-selskaberne.

Som noget nyt er analysen suppleret med nøgletal fra udenlandske selskaber i hhv. Sverige (OMX S30), Norge (OBX 25), Tyskland (DAX 30) og England (FTSE 100) for på den måde at have nogle benchmarks til at vurdere udviklingen i OMX C20. Data for de udenlandske selskaber er hentet fra S&P Capital IQ.

Temaerne for C20+ Regnskabspriserne 2017

  • ”Året der gik”: Virksomhedens performance og opfølgning på udmeldte forventninger
  • ”Det fremadrettede”: Virksomhedens strategiske målsætninger samt risici (drift og finansielle)
  • ”Det dynamiske”: Forbedring af informationsværdien af årsrapporten

Om dommerkomiteen

Vinderne vurderes og udvælges af en professionel, uafhængig og bredt sammensat dommerkomite. Dommerkomiteen består af følgende medlemmer:

  • Niels Leth, Analysechef, Carnegie Investment Bank
  • Kristian Wærness, Senior Vice President i Dampskibsselskabet NORDEN og formand for Rederiforeningens arbejdsgruppe for regnskab og revision
  • Claus Berner Møller, Pensions & Investments, Vice President, Danish Equities, ATP
  • Ole Steen Andersen, Professionelt bestyrelsesmedlem
  • Bjørn Sibbern, Administrerende direktør, Nasdaq OMX
  • Lars Jønstrup Dollerup, Finansdirektør, Københavns Lufthavne A/S
  • Niels Mengel, Formand, Dansk Aktionærforening
     

Kontakt os

Henrik Steffensen
Global IFRS-partner
Tlf: 3945 3214
E-mail

Dorte Baundal
Tlf: 3945 3596
E-mail

Følg PwC