Nye revisionsstandarder træder i kraft – få overblikket her

 

Med virkning fra 2016 træder der en række revisionsstandarder i kraft. Ideen bag de i alt seks standarder er at imødekomme investorernes forventninger til mere informative revisionspåtegninger. Ud over at det kommer til at betyde en række ændringer til den måde revisor rapporterer på i regnskabet, så kan det også få indvirkning på forskellige områder af regnskabet som ledelsen står for, fx. i forhold til beskrivelse af skøn.

Erhvervsstyrelsen har i juni 2016 udstedt en ny erklæringsbekendtgørelse, der muliggør implementeringen af de ajourførte revisionsstandarder i Danmark. Dette betyder bl.a. ny struktur og minimumsindhold af revisionspåtegningen (om end bekendtgørelsen ikke foreskriver en bestemt rækkefølge):

  • En konklusion
  • En omtale af grundlaget for den afgivne konklusion
  • En omtale af væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift
  • Fremhævelse af forhold i regnskabet
  • En omtale af revisors ansvar for revisionen
  • Oplysninger vedrørende andre forhold
  • Udtalelse om ledelsesberetningen.

Den nye påtegning gælder for regnskabsår der slutter efter den 15. december 2016. Tilsvarende forventes det, at pengeinstitutter og forsikringsselskaber omfattes af de samme regler som de børsnoterede selskaber men dog først fra kalenderåret 2017. Revisionsteknisk udvalg under FSR – Danske Revisorer forventes at frigive vejledning og eksempler i efteråret 2016.

Kommunikation af centrale forhold ved revisionen

Alle virksomheder, der får revideret regnskabet, er påvirket af de nye standarder. Reelt vil den helt store forskel dog være for de noterede selskaber, idet revisionspåtegningen skal indeholde en redegørelse for de centrale forhold ved revisionen (”Key Audit Matters eller ”KAM”), der efter revisors faglige vurdering var mest betydelige ved revisionen af regnskabet for den aktuelle periode. Centrale forhold ved revisionen vælges blandt de forhold, der er kommunikeret til den øverste ledelse i form af bestyrelse, herunder revisionsudvalg.  De forhold der skal beskrives vedrører ofte de regnskabsposter, der er skønsbaserede eller andre områder, der fylder meget i revisionen. Derved kan revisor bedre beskrive den risikobaserede tilgang der er taget udgangspunkt i ved revision af årsregnskabet. Det kan også assistere regnskabsbrugerne i deres forståelse af de områder, hvor der er væsentlige skøn forbundet med de finansielle oplysninger i regnskabet og hvordan de er adresseret i forbindelse med revisionen.

Det er vigtigt at pointere, at KAM ikke er en erstatning for oplysninger i regnskabet, der er krævet af regnskabsreglerne eller krævet for at give et retvisende billede. De kan heller ikke erstatte et forbehold eller en supplerende oplysning i påtegningen. Hvis der er væsentlig usikkerhed relateret til going concern vil det ikke indgå i KAM men i et særligt afsnit i revisionspåtegningen. Det samme princip gælder for forbehold i påtegningen, der ligeledes vil skulle omtales i et separat afsnit.

Erfaringer med implementeringen

Den nye og mere informative revisionserklæring er allerede indført i nogle lande. Selvom der stadig foregår implementering, er der allerede gjort en række erfaringer med implementeringen:

  • Tidlig planlægning er essentielt: Det tager tid at udarbejde rapporteringen, og det er erfaringen, at hvis man venter til afslutningen af revisionen, er det sandsynligt at der vil opstå forsinkelser. I en række tilfælde kan KAM således få indflydelse på de forhold som ledelsen offentliggør i regnskabet, fx. om usikkerhed og skøn, hvor ledelsen vælger at udvide eller ændre i deres beskrivelse. Det er derfor centralt, at ledelsen og revisor drøfter KAM allerede på planlægningstidspunkt samt kommunikerer i løbet af revisionsprocessen.
  • Beskrivelse af KAM kan være en iterativ proces: Revisor skal beskrive KAM klart og tydeligt og med præcision af, hvorfor forholdet kræver revisors opmærksomhed. Der skal også redegøres for, hvorfor det var et at de mest centrale forhold ved revisionen samt hvordan revisor har adresseret det. Da det ofte er følsomme oplysninger, der skal præsenteres og rapporteres kan det betyde, at der skal være en række iterationer i forbindelse med beskrivelsen.
  • Undgå standard formuleringer: De bedste beskrivelser er skræddersyet til den enkelte virksomhed. Standardformuleringer og generiske beskrivelser vil derfor typisk ikke give den same indsigt i revisionen.

Reelt er der begrænset tid indtil de første erklæringer med de nye områder skal rulles ud. Baseret på de erfaringer, der allerede er gjort, er det derfor vigtigt at komme i gang så hurtigt som muligt.

Kontakt os

Per Rolf Larssen
Partner, FS Assurance
Tlf: 3945 3487
E-mail

Følg PwC