OPP handler om totaløkonomi - ikke om privat finansiering

Af Jan Hetland Møller, partner, PwC, og Torsten Schmidt-Jensen, director, PwC

Regeringen vil øge brugen af offentlige-private partnerskaber (OPP) i forbindelse med offentlige bygge- og anlægsprojekter. I arbejdet med at få mest muligt ud af offentlige investeringer og udgifter er det rigtigt set af regeringen, at OPP kan være et af flere midler. Den seneste tids offentlige debat om OPP - senest om større infrastruktur-projekter som fx havnetunnelen - har dog været præget af misforståelser, som har taget fokus fra en udbudsmodel, som indebærer nogen åbenbare fordele. Præmissen for kritikken er ofte, at OPP kun handler om privat finansiering, hvilket er forkert.

OPP er et alternativ til andre organiseringsmodeller inden for byggeri (totalentreprise, hoved- og fagentrepriser, partnering mv.) og ikke et alternativ til offentlig finansiering.

Præmis for kritik er forkert

OPP handler grundlæggende om at konkurrenceudsætte en langsigtet optimering af design, anlæg, vedligehold og drift. Når privat finansiering involveres i nogle OPP-projekter, skyldes det alene hensynet til at skabe en effektiv incitamentsstruktur, som sikrer, at OPP-leverandøren i gennem hele kontraktperioden er økonomisk motiveret for at levere den aftalte ydelse.

Langt fra alle de realiserede OPP-projekter i Danmark involverer imidlertid privat finansiering. Mange projekter er således blevet finansieret på traditionel vis gennem offentlig låntagning, kombineret med en privat garanti (som alternativ til finansiering). Skoler, plejecentre og administrationsfaciliteter er nogle af eksemplerne på OPP-projekter, der er realiseret med offentlig finansiering. I en dansk kontekst giver det således ikke mening at sætte lighedstegn mellem OPP og privat finansiering.

Det afkastkrav, som pensionskasser m.v. forlanger i OPP-projekter, ligger i dag ofte i omegnen af 4,0 til 4,5 %. Stat, kommuner og regioner kan p.t. låne til en langfast rente på under 2 %, så der er ikke tvivl om, at det offentlige kan låne billigere. Problemet er, at man ikke umiddelbart kan sammenligne det offentliges finansieringsomkostninger med det afkast, som en privat OPP-leverandør forlanger.

Erfaring med OPP er positiv

Såfremt der skal foretages en reel sammenligning, bør der således korrigeres for de anlægs- og driftsrisici, der overføres til OPP-leverandøren ved udbud som OPP (budgetoverskridelser, funktionsfejl og krav til vedligehold og service m.v.). De højere finansieringsomkostninger ved OPP er således primært udtryk for en slags forsikringspræmie, som det offentlige betaler for at overlade risici til den private part.

Visse kritikere har desuden sammenholdt OPP-betalingen over aftaleperioden med anlægsomkostninger for et tilsvarende projekt. Det er ganske logisk, at den samlede OPP-betaling i OPP-projekter med privat finansiering overstiger anlægsbetalingen. Den udskudte betaling ved brug af privat finansiering har en renteomkostning, som er helt sammenlignelig med, at den samlede ydelse for lånefinansieret boligkøb overstiger den kontante pris for boligen. Hertil kommer, at drifts- og vedligeholdelsesbetalinger i hele driftsperioden er en del af OPP-betalingen og derfor også skal tages med i betragtningerne ved en sammenligning med traditionelle udbudsformer. At sammenligne anlægsomkostninger med summen af OPP-betalinger over kontraktens løbetid giver derfor ingen mening.

Støt regeringen i brug af OPP

I Danmark er der kun foretaget én systematisk afdækning af erfaringerne med OPP. Denne blev foretaget i 2012 og viste i langt overvejende grad positive resultater. Alle de omhandlede projekter blev således i høj eller meget høj grad betragtet som succesfulde, og i langt hovedparten af projekterne var det ordregivers vurdering, at der var blevet udviklet innovative samt totaløkonomisk optimerede løsningsforslag. At projekterne er leveret til tiden og uden budgetoverskridelser er måske også værd tage med. Regeringen fortjener derfor opbakning til at øge brugen af OPP, så der kan bygges videre på de gode erfaringer, der allerede er gjort.

Kontakt os

Jan Hetland Møller

Partner, statsaut. revisor, PwC Denmark

Tlf: 4075 6991

Torsten Schmidt-Jensen

Director, PwC Denmark

Tlf: 3945 9261

Følg PwC