Fradrag for visse lønomkostninger? Nej, siger Højesteret

30/06/17


Kan lønomkostninger til medarbejdere, som er beskæftiget med M&A-aktiviteter, fradrages på lige fod med øvrige lønomkostninger? Ifølge SKAT er svaret nej. Det var Østre Landsret enig i, men fandt dog samtidig, at praksis i de aktuelle indkomstår havde tilladt fradrag. Ifølge Østre Landsret kunne fradrag derfor kun nægtes med fremadrettet virkning. Nu har Højesteret ændret Østre Landsrets dom.

Spørgsmålet om fradragsret for lønomkostninger opstod, da SKAT nægtede to banker fradragsret for lønomkostninger til medarbejdere, der havde været beskæftiget med dels at overdrage nogle bankfilialer og dels at overtage nogle bankaktiviteter. I begge sager var det SKATs synspunkt, at medarbejdernes lønomkostninger ikke kunne anses for fradragsberettigede driftsomkostninger, men derimod var ikke-fradragsberettigede anlægsudgifter.

En fradragsberettiget driftsudgift defineres i lovgivningen som en udgift, der er medgået til at erhverve skattepligtig indkomst, mens en ikke-fradragsberettiget anlægsudgift er en udgift, der er medgået til at tilvejebringe et nyt indkomstgrundlag i form af start af/udvidelse af virksomhed. Forholder man sig udelukkende til disse definitioner, har SKAT en vis pointe. Køb og salg af virksomheder kan udgøre en udvidelse/indskrænkning af indkomstgrundlaget. Men er det den rigtige måde at anskue problemstillingen, når der er tale om en arbejdsgiver med mange ansatte, hvoraf de fleste utvivlsomt er beskæftiget med den løbende drift?

Det forudsætter jo, at der skal holdes ret meget styr på, hvad de enkelte medarbejdere foretager sig i løbet af arbejdsdagen, og arbejdsgiveren vil derfor typisk stå med en ganske problematisk administration. Netop dette forhold fik i foråret regeringen til at meddele, at hvis Højesteret gav SKAT medhold, ville regeringen via lovgivning sikre fradragsretten. Det vides ikke med sikkerhed, hvorvidt det også gælder fradragsretten tilbage i tid.

Højesteret konkluderer i dommen, at der ikke er grundlag for at antage, at lønudgifter altid skal anses for driftsomkostninger, men at der ligesom for øvrige omkostninger skal foretages en vurdering af, om de vedrører drift eller anlæg. Når en medarbejder udfører driftsopgaver og andre opgaver, der ikke vedrører driften, skal der derfor ifølge Højesteret foretages en opdeling – eventuel skønsmæssig – af omkostningerne, hvorefter kun de lønudgifter, der anses for at vedrøre driften, kan fradrages.

Modsat Østre Landsret fandt Højesteret ikke, at der havde eksisteret en fast administrativ praksis om fradragsret for lønudgifter for medarbejdere, der var beskæftiget med virksomhedskøb mv. En forudgående offentlig tilkendegivelse om, at fradragsretten blev nægtet, var derfor ikke nødvendig. SKAT var derfor berettiget til at nægte fradragsret for lønomkostningerne i de indkomstår, der var aktuelle i de to sager (2008-10). Bankerne fik heller ikke medhold i, at hvis lønudgifterne ikke kunne fradrages som driftsomkostninger, ville de i stedet kunne tillægges anskaffelsessummen for de anskaffede aktiver, der udgjorde udvidelsen af virksomheden. Højesteret fandt det imidlertid ikke godtgjort, at lønomkostningerne havde en sådan tilknytning til aktiverne, at de kunne tillægges anskaffelsessummen.

Efter dommen er situationen således, at SKAT umiddelbart kan nægte fradrag for lønomkostninger, der ikke anses for at vedrøre driften såvel bagud i tid som fremadrettet – det gælder ved SKATs almindelige ligningsmæssige gennemgang, og det gælder i de øvrige sager, der måtte versere i klagesystemet. Hvad der kommer til at ske, må dog afhænge af det bebudede lovforslag fra skatteministeren om indførelse af fradragsret for lønomkostninger, selvom de ikke er driftsomkostninger. Det må formodes, at lovforslaget tidligst kommer, når Folketinget åbner igen i oktober, og det bliver da interessant at se det nærmere indhold.
 

Kontakt os

Niels Winther-Sørensen
Partner, Tax
Tlf: 3945 9131
E-mail

Anne Cathrine Primdal Allentoft
Partner
Tlf: 3945 9435
E-mail

Følg PwC