Nyt register for reelle ejere - næsten alle virksomhedstyper skal nu registrere sine reelle ejere

13/11/17

Opdateret 13. november 2017 

Som følge af EU's 4. hvidvaskdirektiv har Folketinget vedtaget en lov om etablering af et register for virksomheders reelle ejere, lov nr. 262 af 16. marts 2016. Loven trådte i kraft 23. maj 2017, og virksomhederne skal inden 1. december 2017 registrere sine reelle ejere i lighed med registrering af de legale ejere.

Erhvervsstyrelsen har udsendt en vejledning til hjælp for virksomhederne om registreringen – vejledningen forventes opdateret i efteråret 2017 som følge af praktiske problemstillinger og fortolkninger mv. af loven.

Registreringer af reelle ejere er en yderligere udbygning af Erhvervsstyrelsens system til registrering af legale ejere. Hensigten bag loven er en øget gennemsigtighed for de forskellige selskabs- og virksomhedskonstruktioner. Registreringen betyder, at oplysninger om navn, adresse og oplysninger om personens reelle ejerskab (men ikke oplysning om fx CPR-nummer) er offentligt tilgængelige, når de er registreret i systemet.

Loven medfører, at en række virksomheder, som i dag helt er undtaget fra registreringspligt i Erhvervsstyrelsen, fremover skal registreres i styrelsen med en række grundlæggende oplysninger, der gør det muligt at identificere virksomheden og dens reelle ejere. Det har bl.a. betydning for fonde, interessentskaber, kommanditselskaber og selvejende institutioner.

Hvem omfattes af loven?

Udgangspunktet er, at alle virksomheder er omfattet af loven. Derfor er følgende virksomhedstyper omfattet af reglerne om reelle ejere og skal registrere sine reelle ejere: 

Selskabslovgivningen

Finansiel lovgivning

Lov om fonde og visse foreninger

Aktieselskaber (A/S)

Finansielle virksomheder omfattet af selskabsloven

Ikke-erhversdrivende fonde

Anpartsselskaber (ApS)

Gensidige forsikringsselskaber

Legater

Iværksætterselskaber (IVS)

Tværgående pensionskasser

Stiftelser

Partnerselskaber (P/S)

Sparekasser

Andre selvejende institutioner

Kommanditselskaber (K/S)

Andelskasser

Fonde omfattet om mellemfolkelig overenskomst

Interessentselskaber (I/S)

Sparevirksomheder

Fonde der opfylder en kommunes eller regions forpligtelser i henhold til lov om social service

Virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA, SMBA)

Firmapensionskasser

Folkekirkens selvejende institutioner, trossamfund og godkendte uddannelsesinstitutioner1)

Erhvervsdrivende fonde

Kapitalforeningen

Selvejende institutioner, der er under tilsyn eller økonomisk kontrol af en offentlig myndighed i henhold til anden lovgivning

Europæiske virksomhedsformer (SE, SCE, EØFG)

Investeringsforeninger

Selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet offentligt tilsyn

 

SIKAV

Fonde, hvis aktiver ikke overstiger DKK 1 mio.

    Fonde, som er undtaget fra fondsloven, jf. lovens § 1, stk. 5.
    Foreninger (fagforeninger, brancheforeninger m.fl.)

Følgende virksomheder er dog ikke omfattet af reglerne om reelle ejere og skal derfor ikke registrere reelle ejere:

  • Børsnoterede virksomheder, hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten. Bemærk, at en børsnoteret virksomhed noteret med gældsinstrumenter (obligationer) er ikke fritaget fra at registrere ejere, hvis aktierne ikke også er børsnoteret
  • Enkeltmandsvirksomheder 
  • Personligt ejede mindre virksomheder (PMV) 
  • Selvstændige offentlige virksomheder (SOV) 
  • Filialer
  • Frivillige foreninger
  • Andelsboligforeninger.
     

Hvilke pligter har den enkelte virksomhedsledelse i forhold til loven?

Virksomhedens ledelse er forpligtet til at gennemføre forsøg på at identificere sine reelle ejere – og en sådan undersøgelse kan resultere i tre forskellige registreringspligtige muligheder:

  • Virksomheden har reelle ejere, som kan identificeres
  • Virksomheden har ikke reelle ejere
  • Virksomheden kan ikke identificere sine reelle ejere.

Virksomheden skal foretage alle rimelige forsøg på at identificere de reelle ejere.

At udføre alle rimelige forsøg betyder, at virksomheden skal gøre alt, hvad der kan gøres for at identificere de reelle ejere, med mindre det vurderes at være urimeligt eller uhensigtsmæssigt at foretage yderligere.
Såfremt en reel ejer ikke ønsker at give sig til kende, har virksomheden derfor en pligt til at foretage andre handlinger for at indhente de nødvendige oplysninger.
Hvis de reelle ejere ikke kan identificeres, skal virksomheden kunne dokumentere, at den har foretaget alle rimelige forsøg på identifikation. Dokumentationen skal omfatte en beskrivelse af, hvilke handlinger, virksomheden har foretaget i forsøget på at identificere de reelle ejere. Det er dermed ikke nok blot at konstatere, at der ikke findes reelle ejere.
Det er PwC’s holdning, at virksomheder i denne situation må forventes, at denne dokumentation skal vise over for Erhvervsstyrelsen, at der er foretaget nok i forhold til at indhente oplysninger om de reelle ejere. Det er derfor vigtigt med detaljerede beskrivelser og konkret understøttende dokumentation som mails, oversigt over ejerstruktur, ejeraftaler, pantsætningsaftaler, vedtægter og andre dokumenter, der indeholder oplysninger om særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til rettigheder mv.
Virksomheden skal ligeledes løbende ved skift i ejerforhold – og mindst én gang årligt - opdatere oplysningerne om de reelle ejere.
Virksomheden skal efter anmodning udlevere oplysningerne til SØIK eller andre offentlige myndigheder. For at der kan ske udlevering til Erhvervsstyrelsen og andre offentlige myndigheder, er det dog et krav, at oplysningerne skal være nødvendige for varetagelse af tilsyns- og kontrolopgaver.
Manglende registrering af oplysningerne vil kunne medføre bødestraf.

Hvad forstås ved begrebet reelle ejere?

Den legale ejer er den fysiske eller juridiske person, der som udgangspunkt direkte ejer virksomheden og for selskaber er registreret i ejerregistret.

Reelle ejere er defineret som den fysiske person eller de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. Ved en ”tilstrækkelig del” anses som udgangspunkt over 25 %, men det er alene en indikation. Virksomheden, der skal registrere sine reelle ejere, skal derfor se igennem ejerstrukturen af legale ejere.
Som det fremgår ovenfor, gælder kravet om registrering af reelle ejere også for enheder, hvor der ikke er ejere, fx fonde. For fonde og foreninger defineres reelle ejere som den eller de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte kontrollerer fonden/foreningen eller på anden måde har ejerskabslignende beføjelser. Her vil det som altovervejende hovedregel være bestyrelsen, der er den reelle ejer.
Definitionen af reelle ejere er således meget bred og dækker fysiske personer, der har forskellige former for indflydelse over virksomheden. Ejerskab eller kontrol kan være både direkte og indirekte, fx gennem et holdingselskab eller et datterselskab. Ligeledes kan ejerskab etableres gennem aftaler, tegningsretter og købsoptioner samt ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer eller lignende. Der er derfor ikke nødvendigvis sammenhæng mellem de legale ejere og de reelle ejere.
Erhvervsstyrelsens vejledning angiver som eksempel følgende ejerstruktur, hvor virksomhed A skal identificere sine reelle ejere – alene baseret på det direkte og indirekte ejerskab.
 

p og J skal registreres som reelle ejere, mens l, m og h ejer mindre end 25 % af virksomhed A. Ejerandelene opgøres således:

  • l ejer virksomhed A indirekte med (1 x 0,20 x 0,60) x 100 = 12 %
  • j ejer virksomhed A indirekte med (0,50 x 0,60) x 100 = 30 %
  • m ejer virksomhed A indirekte med (0,30 x 0,30 x 0,60) x 100 = 5,4 %
  • h ejer virksomhed A indirekte med (0,70 x 0,30 x 0,60) x 100 = 12,6 %
  • p ejer virksomhed direkte med 30%. 

De reelle ejere skal dog ikke blot identificeres ud fra det legale ejerskab. De skal også identificeres ud fra andre former for kontrol og i vejledningen er følgende eksempel medtaget: 

p har kontrol over B, da p har mere end 50 % af stemmerne i C, som igen har mere end 50 % af stemmerne i B. Som følge af denne kontrol er p også reel ejer i A. Som følge af kontrol er P reel ejer - men den ejerandel, som p skal registreres med i A, skal opgøres ved, at man ganger de faktiske ejerprocenter (fx hvis de faktiske ejerandele er 51 % i de to øverste og 26 % i A, skal p registreres med (0,51 x 0,51 x 0,26) x 100 = 6,76 % - og det skal anføres, at registreringen sker på baggrund af af kontrol).

Derudover er der andre forhold, som kan medføre, at en person har kontrol. Det omfatter blandet andet: 

  • Udpegning af ledelsesmedlemmer
  • Godkendelse af årsrapport i forhold til udbyttebetalinger
  • Vetoret
  • Andre rettigheder.

Det er den faktiske de facto indflydelse, som er afgørende fx i form af komplekse ejeraftaler, tegningsrettigheder, pantsætningsaftaler og rettigheder til udbytter mv., og som det er beskrevet i den seneste opdaterede version af Erhvervsstyrelsens vejledning, er det også værger for umyndige personer under værgemål. I Erhvervsstyrelsens vejledning fra 1. november 2017 illustreres dette blandt andet i følgende eksempler:

  • En person ejer fx 10 % af kapitalet i et selskab, om samtidig kan vedkommende udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmer i selskabet. Her er vedkommende reel ejer, selvom ejerandelen ikke udgør over 25 %. Såfremt personen har en ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer, men ikke kan udpege flertallet af bestyrelsesmedlemmerne, skal virksomheden foretage en konkret vurdering af den samlede indflydelse, som personen har.
  • En umyndig person, der skal registreres som reel ejer på grund af sin ejerandel. Værgen, der disponerer over stemmerne uden indflydelse fra den pågældende umyndige person, skal registreres som reel ejer af stemmerettighederne.
  • Virksomheder, der har egne kapitalandele, skal se bort fra disse kapitalandele, når vurderingen af reelle ejere foretages. En virksomhed ejer 60 % af sine kapitalandele og har to ejere, der hver ejer 20 % af kapitalen, skal registrere de to ejere som reelle ejere.
  • Har en ejer, der er reel ejer, overdraget stemmeretten på ejerandelene til en anden fysisk person, eventuelt gennem en eller flere juridiske personer - er begge personer reelt ejere og skal registrere oplysninger om henholdsvis ejerandele og stemmerettigheder.

Er der ingen reelle ejere, eller kan der ikke identificeres reelle ejere af virksomheden, skal de registrerede medlemmer af virksomhedens daglige ledelse registreres som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system. Dette er relevant for kapitalselskaber mv., men ikke relevant for fonde og foreninger, hvor der pr. definition altid vil være en reel ejer i form af bestyrelsen.

Den daglige ledelse for kapitalselskaber er direktionen.

For virksomheder underlagt lov om visse erhvervsdrivende virksomheder vil afgrænsningen af den daglige ledelse i tilfælde af flere ledelsesorganer bero på en konkret vurdering af, om det er direktionen eller bestyrelsen, der skal registreres som den daglige ledelse. Endvidere kan nogle virksomhedsformer, fx kommanditselskaber have et andet ledelsesorgan end direktion eller bestyrelse – og når de reelle ejere ikke kan identificeres, skal den daglige ledelse registreres. Det afgørende er, at det er personer, der har kendskab til den pågældende virksomheds risiko for at blive inddraget i hvidvask eller terrorfinansiering, og som kan træffe de nødvendige beslutninger i relation til dette.
Når man registrerer den daglige ledelse som de reelle ejere, skal det samtidig også registreres, om den daglige ledelse er registreret som følge af, at det ikke har været muligt at identificere nogen reelle ejere, eller om de registreres som følge af, at de er de reelle ejere.
I skemaet nedenfor fremgår de mest almindelige selskabsformer og hvem der registreres, når der er reelle ejere og når reelle ejere ikke kan identificeres:
 

Virksomhedsform Selskaber (A/S, ApS og P/S) Fonde Foreninger Øvrige, inkl. I/S, K/S
Hvem anses som de reelle ejere? Følger af definitionen på reelle ejere - Bestyrelse
- Særligt begunstigede
- Personer, som fonden er oprettet til eller fungerer for
- Stifter, forvalter, protektor
- Bestyrelse
- Særligt begunstigede
Følger af definitionen på reelle ejere
Hvis der ikke kan identificeres reelle ejere? Medlemmer af direktionen N/A N/A Den daglige ledelse
De reelle ejeres rettigheder Konkret ejerbesiddelse - art og omfang, direkte/indirekte, opdeling af stemmerettigheder, ejerskab gennem pantsætning, aftaler eller lign., hver er berettiget til at udøve stemmerettigheder på ejerens vegne, kæde af kontrollerede selskaber for koncerner Krav på uddelinger, rådighedsbeføjelser, særlige rettigheder som gør, at stifter har ejerbeføjelser Stemmerettigheder Tegningsretter, udpegningsretter, købsoptioner
Undtaget Børsnoterede virksomheder, enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder (PMV), selvstændigt offentlige virksomheder (SOV), frivillige foreninger, andelsboligforeninger og andre juridiske personer, hvor der alene er tale om sekundær etablering såsom filialer og medarbejderinvesteringsselskaber.

Særligt om datterselskaber til børsnoterede virksomheder

Hvis datterselskabet er 100 % ejet af en børsnoteret virksomhed (kapitalandelene er noteret), skal virksomheden registrere, at den ikke har reelle ejere, hvorved direktionen automatisk indsættes i stedet.
Er datterselskabet ikke 100 % ejet af en børsnoteret virksomhed, skal datterselskabet registrere reelle ejere efter de almindelige regler herfor.

Særligt om visse erhvervsdrivende virksomheder

Efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er der en række interessentskaber og kommanditselskaber, som på nuværende tidspunkt ikke skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, hvorfor oplysninger om ledelsen ikke er offentligt registreret, medmindre virksomhederne er frivilligt registreret.
Disse virksomheder er imidlertid omfattet af loven om reelle ejere, hvorfor den reelle ejer skal registreres.
I relation til kommanditselskaber er komplementaren den fuldt ansvarlige deltager, mens kommanditisterne har de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder. Komplementaren vil sjældent være den reelle ejer, men der kan være situationer, hvor komplementarens samlede rettigheder gør, at komplementaren bliver den reelle ejer, hvorfor der skal foretages en konkret vurdering heraf.

Særligt om fonde

Som nævnt skal både erhvervsdrivende fonde og ikke-erhvervsdrivende fonde og selvejende institutioner, legaver mv. indberette sine ”reelle ejere”. Selvom fonden er undtaget fra lov om erhvervsdrivende fonde og fra lov om fonde og visse foreninger - fx fordi de er underlagt et andet tilsyn end Erhvervsstyrelsen og Civilstyrelsen, eller fordi den ikke-erhvervsdrivende fonds aktiv masse er under DKK 1 mio. - er fonden alligevel omfattet af pligten til at indberette reelle ejere.
Det betyder, at blandt andet følgende typer af fonde skal registrere sin bestyrelse som reelle ejere:

  • Grundskoler, der har undervisningsministeriet som tilsynsmyndighed.
  • Folkekirkens selvejende institutioner og trossamfund (hvor Kirkeministeriet forsøger at finde en samlet indberetningsløsning for alle de institutioner, som de har kendskab til, da Kirkeministeriet i forvejen er i besiddelse af oplysningerne).
  • En række af disse fonde, selvejende institutioner og legater mv. er på nuværende tidspunkt alene registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis de er skatte-, moms- eller afgiftspligtige, og Civilstyrelsen kender måske heller ikke altid eksistensen af disse fonde/legater mv.

Det fremgår af lovgivningen for fonde, at fonde er selvejende og derfor netop kendetegnet ved ikke at have nogen ejere. Reelle ejere for fonde er lovgivningsmæssigt bestemt til at være fondens bestyrelse, særligt begunstigede eller i visse tilfælde personer, som fonden er oprettet eller fungerer for. Det er personer, der har kontrol over midlerne i fonden eller i nogle tilfælde personer, der modtager midler fra fonden.
Dvs. bestyrelsen anses altid som de reelle ejere i en erhvervsdrivende fond, men at også andre personer/begunstigede kan være omfattet.

I Erhvervsstyrelsens vejledning fra 1. november 2017 er givet to eksempler med forskelligt udfald:

  1. Descendenterne efter stifter modtager 50 % af fondens årlige overskud i uddelinger. I eksemplet registreres descendenter i gruppen af begunstigede personer og samtidigt beskrives retskravet - som i eksemplet er vedtægtsbestemt.
  2. En fond støtter almenheden af personer, der ønsker at dyrke ridesport i Odense kommune - og stiller faciliteter tili rådighed for alment tilgængelige arrangementer samt oprettelsen af en rideklub, jf. vedtægtens § 3. Selvom det er forholdsvis få personer i Odense kommune, der dyrker ridesport, så er kredsen af personer dog anset for så stor, at fonden ikke skal registrere reelle ejere.

Særligt om fondes ejerinteresser i virksomheder

En fond, der via stemmeandele eller ejerskab er deltager i en virksomhed, hvorved fonden ejer mere end 25 % af kapitalandelen i virksomheden eller kontrollerer mere end 25 % af stemmerne, skal i virksomheden registrere fondens bestyrelse som reelle ejere.

Er den pågældende virksomhed et børsnoteret selskab med aktier optaget til handel på et reguleret marked, skal selskabet ikke registrere fondens bestyrelse som reelle ejere, da selskabet er omfattet af fritagelsen for registrering af reelle ejere. Andre virksomheder ejet af den børsnoterede virksomhed fritages ligeledes - jf. omtalen ovenfor under særligt om dattervirksomheder af børsnoterede virksomheder.

Hvilke oplysninger skal registreres?

Af Erhvervsstyrelsens vejledning fremgår, at for personer med CPR-nummer oplyses:

  • Det fulde navn
  • Ejerandele i procent (beregnet i forhold til direkte og indirekte ejerskab via andre virksomheder)
  • Stemmerettigheder i procent (beregning i forhold til direkte og indirekte kontrol via andre virksomheder)
  • Hvis indflydelse på anden måde, anføres hvordan (ejeraftale, vetoret el. lignende)
  • Startdato for det reelle ejerskab.

For personer uden dansk CPR-nummer registreres ud over ovenstående oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Land
  • Personligt ID-nummer (pasnummer eller nummer fra identitetskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengenland)
  • Fødselsdato
  • Statsborgerskab ved fødsel.

Ved registrering af personer uden dansk CPR-nummer skal vedhæftes kopi af pas eller nationalitetskort, der kan anvendes ved indrejse i et Schengenland.

Særligt ved likvidation, tvangsopløsning eller konkurs

Der kan ikke gennemføres ændringer af reelle ejere, når virksomheden er under likvidation, tvangsopløsning eller konkurs. Ændringer heraf skal derfor være foretaget forud for den selskabsretlige ændring.

Man skal dog være opmærksom på, at hvis ledelsen er registreret, fordi virksomheden ikke har relle ejere eller ikke har kunnet identificere reelle ejere, vil det betyde, at likvidator indtræder i denne registrering i stedet for virksomhedens ledelse.

Virksomheder, der kommer under konkursbehandling, skal ikke registrere kurator.

Virksomheder, der er under tvangsopløsning og som ønskes genoptaget, skal registrere sine reelle ejere.

Reelle ejeres rettigheder

Som en del af de oplysninger om de reelle ejere, som virksomhederne skal indhente, er oplysninger om de reelle ejeres rettigheder. Det betyder, at virksomheden skal have kendskab til art og omfang af den reelle ejers rettigheder, herunder oplysninger om den konkrete ejerbesiddelse og om, hvorvidt det er gennem direkte eller indirekte ejerskab. Art og omfang omfatter endvidere også kendskab til opdelinger af stemmerettighederne i aktieklasser eller lign., ejerskab via pantsætning af stemmerettigheder, aftaler om stemmerettigheder eller lign. samt hvem der er berettiget til at udøve stemmerettigheder på ejerens vegne.
Endvidere skal der indhentes oplysninger ved kontrollerende indflydelse. Dette kan fx være en person, der besidder en ret til at udpege personer til selskabets ledelsesorganer, en person, der via vedtægtsbestemmelserne har ret til at godkende årsrapporter i forhold til udbyttebetalinger eller en person, der selvstændigt kan gennemføre eller nedlægge veto mod en vedtægtsændring.
Der har tidligere været overvejelser om, at også kæden af reelle ejere skulle oplyses. Dette krav er dog frafaldet igen.

Det Centrale Virksomhedsregister

Det er fastsat i loven, at alle juridiske personer, der er forpligtet til at registrere reelle ejere, fremover skal grundregistreres i Det Centrale Virksomhedsregister inklusive en tildeling af et CVR-nummer.

Det betyder, at en række interessentskaber, kommanditselskaber, selvejende institutioner, legater og andre virksomheder, som i dag er undtaget for registrering i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde, nu skal registreres.

 

Kontakt os

Kim Tang Lassen
Global IFRS-partner
Tlf: 3945 3522
E-mail

Martin Kristensen
Senior Manager
Tlf: 3945 3683
E-mail

Sahra Albrecht
Senior Manager
Tlf: 3945 3462
E-mail

Følg PwC