Nyt register for reelle ejere - næsten alle virksomhedstyper skal nu registrere sine reelle ejere

13/06/17

Som følge af EU's 4. hvidvaskdirektiv har Folketinget vedtaget en lov om etablering af et register for virksomheders reelle ejere, lov nr. 262 af 16. marts 2016. Loven trådte i kraft 23. maj 2017, og virksomhederne skal inden 1. december 2017 registrere sine reelle ejere i lighed med registrering af de legale ejere.

Erhvervsstyrelsen har udsendt en vejledning til hjælp for virksomhederne om registreringen – vejledningen forventes opdateret i efteråret 2017 som følge af praktiske problemstillinger og fortolkninger mv. af loven.

Registreringer af reelle ejere er en yderligere udbygning af Erhvervsstyrelses system til registrering af legale ejere. Hensigten bag loven er en øget gennemsigtighed for de forskellige selskabs- og virksomhedskonstruktioner. Registreringen betyder, at oplysninger om navn, adresse og oplysninger om personens reelle ejerskab (men ikke oplysning om fx CPR-nummer) er offentligt tilgængelige, når de er registreret i systemet.

Loven medfører, at en række virksomheder, som i dag helt er undtaget fra registreringspligt i Erhvervsstyrelsen, fremover skal registreres i styrelsen med en række grundlæggende oplysninger, der gør det muligt at identificere virksomheden og dens reelle ejere. Det har bl.a. betydning for fonde, interessentskaber, kommanditselskaber og selvejende institutioner.

Hvem omfattes af loven?

Udgangspunktet er, at alle virksomheder er omfattet af loven. Derfor er følgende virksomhedstyper omfattet af reglerne om reelle ejere og skal registrere sine reelle ejere: 

Selskabslovgivningen

Finansiel lovgivning

Lov om fonde og visse foreninger

Aktieselskaber (A/S)

Finansielle virksomheder omfattet af selskabsloven

Ikke-erhversdrivende fonde

Anpartsselskaber (ApS)

Gensidige forsikringsselskaber

Legater

Iværksætterselskaber (IVS)

Tværgående pensionskasser

Stiftelser

Partnerselskaber (P/S)

Sparekasser

Andre selvejende institutioner

Kommanditselskaber (K/S)

Andelskasser

Foreninger (fagforeninger, brancheforeninger m.fl.)

Interessentselskaber (I/S)

Sparevirksomheder

 

Virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA, SMBA)

Firmapensionskasser

 

Erhvervsdrivende fonde

Kapitalforeningen

 

Europæiske virksomhedsformer (SE, SCE, EØFG)

Investeringsforeninger

 

 

SIKAV

 

Følgende virksomheder er dog ikke omfattet af reglerne om reelle ejere og skal derfor ikke registrere reelle ejere:

  • Børsnoterede virksomheder, hvis ejerandele handles på et reguleret marked eller et tilsvarende marked, som er undergivet oplysningspligt i overensstemmelse med EU-retten. Bemærk, en børsnoteret virksomhed noteret med gældsinstrumenter (obligationer) er ikke fritaget for at registrere ejere, hvis aktierne ikke også er børsnoteret
  • Enkeltmandsvirksomheder 
  • Personligt ejede mindre virksomheder (PMV) 
  • Selvstændige offentlige virksomheder (SOV) 
  • Filialer
  • Frivillige foreninger
  • Andelsboligforeninger.
     

Hvilke pligter har den enkelte virksomhedsledelse i forhold til loven?

Virksomhedens ledelse er forpligtet til at gennemføre forsøg på at identificere sine reelle ejere – og en sådan undersøgelse kan resultere i tre forskellige registreringspligtige muligheder:

  • Virksomheden har reelle ejere, som kan identificeres
  • Virksomheden har ikke reelle ejere
  • Virksomheden kan ikke identificere sine reelle ejere.

Virksomheden skal foretage alle rimelige forsøg på at identificere de reelle ejere.

At udføre alle rimelige forsøg betyder, at virksomheden skal gøre alt, hvad der kan gøres for at identificere de reelle ejere, med mindre det vurderes at være urimeligt eller uhensigtsmæssigt at foretage yderligere.
Såfremt en reel ejer ikke ønsker at give sig til kende, har virksomheden derfor en pligt til at foretage andre handlinger for at indhente de nødvendige oplysninger.
Hvis de reelle ejere ikke kan identificeres, skal virksomheden kunne dokumentere, at den har foretaget alle rimelige forsøg på identifikation. Dokumentationen skal omfatte en beskrivelse af, hvilke handlinger, virksomheden har foretaget i forsøget på at identificere de reelle ejere. Det er dermed ikke nok blot at konstatere, at der ikke findes reelle ejere.
Det er PwC’s holdning, at virksomheder i denne situation må forventes, at denne dokumentation skal vise over for Erhvervsstyrelsen, at der er foretaget nok i forhold til at indhente oplysninger om de reelle ejere. Det er derfor vigtigt med detaljerede beskrivelser og konkret understøttende dokumentation som mails, oversigt over ejerstruktur, ejeraftaler, pantsætningsaftaler, vedtægter og andre dokumenter, der indeholder oplysninger om særlige forhold, som gør sig gældende i forhold til rettigheder mv.
Virksomheden skal ligeledes løbende ved skift i ejerforhold – og mindst én gang årligt - opdatere oplysningerne om de reelle ejere.
Virksomheden skal efter anmodning udlevere oplysningerne til SØIK eller andre offentlige myndigheder. For at der kan ske udlevering til Erhvervsstyrelsen og andre offentlige myndigheder, er det dog et krav, at oplysningerne skal være nødvendige for varetagelse af tilsyns- og kontrolopgaver.
Manglende registrering af oplysningerne vil kunne medføre bødestraf.


Hvad forstås ved begrebet reelle ejere?
Den legale ejer er den fysiske eller juridiske person, der som udgangspunkt direkte ejer virksomheden og for selskaber er registreret i ejerregistret.

Reelle ejere er defineret som den fysiske person eller de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene eller stemmerettighederne eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. Ved en ”tilstrækkelig del” anses som udgangspunkt 25 %, men det er alene en indikation. Virksomheden, der skal registrere sine reelle ejere, skal derfor se igennem ejerstrukturen af legale ejere.
Som det fremgår ovenfor, gælder kravet om registrering af reelle ejere også for enheder, hvor der ikke er ejere, fx fonde. For fonde og foreninger defineres reelle ejere som den eller de fysiske personer, der i sidste ende direkte eller indirekte kontrollerer fonden/foreningen eller på anden måde har ejerskabslignende beføjelser. Her vil det som altovervejende hovedregel være bestyrelsen, der er den reelle ejer.
Definitionen af reelle ejere er således meget bred og dækker fysiske personer, der har forskellige former for indflydelse over virksomheden. Ejerskab eller kontrol kan være både direkte og indirekte, fx gennem et holdingselskab eller et datterselskab. Ligeledes kan ejerskab etableres gennem aftaler, tegningsretter og købsoptioner samt ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer eller lignende. Der er derfor ikke nødvendigvis sammenhæng mellem de legale ejere og de reelle ejere.
Erhvervsstyrelsens vejledning angiver som eksempel følgende ejerstruktur, hvor virksomhed A skal identificere sine reelle ejere – alene baseret på ejerskab. I denne situation skal personerne m, h, j og p alle registres som reelle ejere i selskab A.
 

 

De reelle ejere skal dog ikke blot identificeres ud fra det legale ejerskab. De skal også identificeres ud fra andre former for kontrol. Hvilket blandt andet omfatter:

  • Udpegning af ledelsesmedlemmer
  • Godkendelse af årsrapport i forhold til udbyttebetalinger
  • Vetoret
  • Andre rettigheder.

PwC forventer, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en opdatering af vejledningen i efteråret 2017 vil give yderligere vejledning i forhold til disse forhold, da der kan være mange tvivlstilfælde fx i form af komplekse ejeraftaler, tegningsrettigheder, pantsætningsaftaler og rettigheder til udbytter.
Er der ingen reelle ejere, eller kan der ikke identificeres reelle ejere af virksomheden, skal de registrerede medlemmer af virksomhedens daglige ledelse registreres som reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system. Dette er relevant for kapitalselskaber mv., men ikke relevant for fonde og foreninger, hvor der pr. definition altid vil være en reel ejer i form af bestyrelsen.
Den daglige ledelse for kapitalselskaber er direktionen.
For virksomheder underlagt lov om visse erhvervsdrivende virksomheder vil afgrænsningen af den daglige ledelse i tilfælde af flere ledelsesorganer bero på en konkret vurdering af, om det er direktionen eller bestyrelsen, der skal registreres som den daglige ledelse. Endvidere kan nogle virksomhedsformer, fx kommanditselskaber have et andet ledelsesorgan end direktion eller bestyrelse – og når de reelle ejere ikke kan identificeres, skal den daglige ledelse registreres. Det afgørende er, at det er personer, der har kendskab til den pågældende virksomheds risiko for at blive inddraget i hvidvask eller terrorfinansiering, og som kan træffe de nødvendige beslutninger i relation til dette.
Når man registrerer den daglige ledelse som de reelle ejere, skal det samtidig også registreres, om den daglige ledelse er registreret som følge af, at det ikke har været muligt at identificere nogen reelle ejere, eller om de registreres som følge af, at de er de reelle ejere.
I skemaet nedenfor fremgår de mest almindelige selskabsformer og hvem der registreres, når der er reelle ejere og når reelle ejere ikke kan identificeres:
 

Virksomhedsform Selskaber (A/S, ApS og P/S) Fonde Foreninger Øvrige, inkl. I/S, K/S
Hvem anses som de reelle ejere? Følger af definitionen på reelle ejere - Bestyrelse
- Særligt begunstigede
- Personer, som fonden er oprettet til eller fungerer for
- Stifter, forvalter, protektor
- Bestyrelse
- Særligt begunstigede
Følger af definitionen på reelle ejere
Hvis der ikke kan identificeres reelle ejere? Medlemmer af direktionen N/A N/A Den daglige ledelse
De reelle ejeres rettigheder Konkret ejerbesiddelse - art og omfang, direkte/indirekte, opdeling af stemmerettigheder, ejerskab gennem pantsætning, aftaler eller lign., hver er berettiget til at udøve stemmerettigheder på ejerens vegne, kæde af kontrollerede selskaber for koncerner Krav på uddelinger, rådighedsbeføjelser, særlige rettigheder som gør, at stifter har ejerbeføjelser Stemmerettigheder Tegningsretter, udpegningsretter, købsoptioner
Undtaget Børsnoterede virksomheder, enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder (PMV), selvstændigt offentlige virksomheder (SOV), frivillige foreninger, andelsboligforeninger og andre juridiske personer, hvor der alene er tale om sekundær etablering såsom filialer og medarbejderinvesteringsselskaber.

Særligt om datterselskaber til børsnoterede virksomheder
Hvis datterselskabet er 100 % ejet af en børsnoteret virksomhed (kapitalandelene er noteret), skal virksomheden registrere, at den ikke har reelle ejere, hvorved direktionen automatisk indsættes i stedet.
Er datterselskabet ikke 100 % ejet af en børsnoteret virksomhed, skal datterselskabet registrere reelle ejere efter de almindelige regler herfor.

Særligt om visse erhvervsdrivende virksomheder
Efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er der en række interessentskaber og kommanditselskaber, som på nuværende tidspunkt ikke skal registreres i Erhvervsstyrelsens it-system, hvorfor oplysninger om ledelsen ikke er offentligt registreret, medmindre virksomhederne er frivilligt registreret.
Disse virksomheder er imidlertid omfattet af loven om reelle ejere, hvorfor den reelle ejer skal registreres.
I relation til kommanditselskaber er komplementaren den fuldt ansvarlige deltager, mens kommanditisterne har de forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder. Komplementaren vil sjældent være den reelle ejer, men der kan være situationer, hvor komplementarens samlede rettigheder gør, at komplementaren bliver den reelle ejer, hvorfor der skal foretages en konkret vurdering heraf.

Særligt om fonde
Som nævnt skal erhvervsdrivende fonde også indberette sine ”reelle ejere”. Selvom en erhvervsdrivende fond er undtaget fra lov om erhvervsdrivende fonde, er fonden alligevel omfattet af pligten til at indberette reelle ejere.
Det betyder blandt andet også, at følgende typer af fonde skal registrere sin bestyrelse som reelle ejere:

  • Grundskoler, der har undervisningsministeriet som tilsynsmyndighed
  • Fonde omfattet af lov om fonde og visse foreninger. Disse fonde er på nuværende tidspunkt alene registreret i Erhvervsstyrelsens it-system, hvis de er skatte-, moms- eller afgiftspligtige, og Civilstyrelsen kender måske heller ikke altid eksistensen af disse fonde/legater mv.

Det fremgår af lovgivningen for fonde, at fonde er selvejende og derfor netop kendetegnet ved ikke at have nogen ejere. Reelle ejere for fonde vil derfor være bestyrelsen, særligt begunstigede eller i visse tilfælde personer, som fonden er oprettet eller fungerer for. Det er personer, der har kontrol over midlerne i fonden eller i nogle tilfælde personer, der modtager midler fra fonden.
Dvs. bestyrelsen anses altid som de reelle ejere i en erhvervsdrivende fond, men at også andre personer/begunstigede kan være omfattet.

Hvilke oplysninger skal registreres?
Af lovbemærkningerne fremgår, at oplysninger om reelle ejere som minimum skal indeholde følgende:

  • Det fulde navn, adresse, fødselsdato
  • Nationalitet
  • Bopæl og bopælsland
  • Art og omfang af rettigheder
  • CPR-nummer eller tilsvarende dokumentation, der sikrer entydig identifikation af den pågældende person, herunder fødselsdato, såfremt personen ikke har et CPR-nummer (fortrolig oplysning, som ikke offentliggøres).

Reelle ejeres rettigheder
Som en del af de oplysninger om de reelle ejere, som virksomhederne skal indhente, er oplysninger om de reelle ejeres rettigheder. Det betyder, at virksomheden skal have kendskab til art og omfang af den reelle ejers rettigheder, herunder oplysninger om den konkrete ejerbesiddelse og om, hvorvidt det er gennem direkte eller indirekte ejerskab. Art og omfang omfatter endvidere også kendskab til opdelinger af stemmerettighederne i aktieklasser eller lign., ejerskab via pantsætning af stemmerettigheder, aftaler om stemmerettigheder eller lign. samt hvem der er berettiget til at udøve stemmerettigheder på ejerens vegne.
Endvidere skal der indhentes oplysninger ved kontrollerende indflydelse. Dette kan fx være en person, der besidder en ret til at udpege personer til selskabets ledelsesorganer, en person, der via vedtægtsbestemmelserne har ret til at godkende årsrapporter i forhold til udbyttebetalinger eller en person, der selvstændigt kan gennemføre eller nedlægge veto mod en vedtægtsændring.
Der har tidligere været overvejelser om, at også kæden af reelle ejere skulle oplyses. Dette krav er dog frafaldet igen.

Det Centrale Virksomhedsregister
Det er fastsat i loven, at alle juridiske personer, der er forpligtet til at registrere reelle ejere, fremover skal grundregistreres i Det Centrale Virksomhedsregister inklusive en tildeling af et CVR-nummer.
Det betyder, at en række interessentskaber, kommanditselskaber, selvejende institutioner, legater og andre virksomheder, som i dag er undtaget for registrering i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, selskabsloven eller lov om erhvervsdrivende fonde, nu skal registreres.

 

Kontakt os

Kim Tang Lassen
Global IFRS-partner
Tlf: 3945 3522
E-mail

Martin Kristensen
Senior Manager
Tlf: 3945 3683
E-mail

Sahra Albrecht
Senior Manager
Tlf: 3945 3462
E-mail

Følg PwC