Lønomkostninger – Løsning på vej vedr. fradragsret

04/09/17

Siden Højesteret slog fast, at lønninger til medarbejdere, der medvirker til at udvide virksomheden, er ikke-fradragsberettigede anlægsudgifter, har de fleste spurgt sig selv, hvordan virksomhederne rent praktisk skulle administrere, at fradragsretten nu afhang af en konkret vurdering af medarbejderens arbejdsopgaver. Regeringen erkendte problemet og lovede at fremsætte forslag om en lovændring. Dette løfte er nu indfriet.

Med lovforslaget indføres der en ny regel i ligningslovens § 8 N, hvorefter der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, ligesom udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet kan fradrages. Med denne regel hviler fradragsretten for lønomkostninger således dels på statsskattelovens § 6 for så vidt lønomkostningerne vedrører den løbende drift, og dels på den nye LL § 8 N for så vidt lønomkostningerne vedrører andet end den løbende drift. Ifølge lovudkastet omfatter den nye regel i ligningslovens § 8 N både lønninger, der angår udvidelse og indskrænkninger af virksomheden, og lønninger til projekter, der alligevel ikke gennemføres (forgæves afholdte omkostninger).

Der er dog særligt to forhold, man skal være opmærksom på. For det første er det kun det selskab, hvor medarbejderen er ansat, der kan opnå fradrag efter den nye regel. Afholdes lønomkostningerne af et selskab, men viderefaktureres udgiften til et andet selskab i koncernen, fordi omkostningen anses for at vedrøre dette, så går fradragsretten tabt. Det selskab, som oprindeligt afholdt udgiften, får godt nok fradraget efter den nye LL § 8 N, men er samtidig skattepligtigt af det, som modtages ved viderefaktureringen, hvorved fradraget udlignes. Selskabet, hvortil udgiften viderefaktureres, kan ikke fradrage denne, fordi dette selskab ikke har medarbejderen ansat. Da udgiften er en anlægsudgift, er der ingen anden fradragsmulighed. Når udgiften viderefaktureres inden for en koncern, sidestilles situationen således med de situationer, hvor der købes konsulentydelser fra eksterne selskaber, hvor udgiften fortsat er en ikke-fradragsberettiget anlægsudgift.

For det andet forudsætter fradraget efter den nye LL § 8 N, at det selskab, som afholder udgiften og har medarbejderen ansat, er den rette udgiftsbærer. Det må således ikke om lønomkostningen kunne siges, at den burde være afholdt af et andet koncernselskab, eller at den er afholdt af hensyn til aktionærernes interesser. Dette kan give praktiske problemer, idet afgørelsen af, hvem der er rette udgiftsbærer, ikke altid er klar. Det kom bl.a. til udtryk ved de tidligere afgørelser om, at en bonus til medarbejdere, som var knyttet op til salg af selskabet, ikke var fradragsberettiget, fordi den skulle anses for afholdt i aktionærernes interesse. Heller ikke efter den nye bestemmelse i LL § 8 N skal der ifølge bemærkningerne kunne opnås fradrag i disse tilfælde. I relation til udgifter i forbindelse med børsnotering kan der også opstå spørgsmål, om omkostningerne er begrundet i det enkelte selskabs forhold eller i aktionærernes forhold. Herom angives det i forarbejderne, at lønudgifter til ”Investor Relations”-aktiviteter og lønudgifter afholdt ved børsintroduktion som udgangspunkt også omfattes af den nye bestemmelse.

Det angives i bemærkningerne til lovforslaget, at da den nye regel i LL § 8 N skal give fradrag for lønomkostninger, der medgår til at udvide virksomheden ved køb af aktier i et selskab, indebærer den nye regel et brud med den eksisterende praksis om, at der ikke gives fradrag for udgifter, der afholdes til at opnå skattefrie indtægter. Indtægterne fra det tilkøbte selskab vil jo efterfølgende bestå af skattefrie udbytteindtægter og aktieavancer.

Ifølge forslaget skal erhvervsmæssige udgifter, der er afholdt i tilknytning til de lønomkostninger, der er fradragsberettigede efter den nye bestemmelse, tilsvarende kunne fradrages efter bestemmelsen. Der nævnes rejseudgifter, personalekaffe, kontorartikler eller husleje til lokaler, der benyttes i forbindelse med overtagelse af en anden virksomhed. Ifølge lovbemærkningerne er det ikke hensigten at udvide fradragsretten. Udgifter, der efter de nugældende regler skal tillægges anskaffelsessummen for et aktiv (accessoriske udgifter), kan således ikke fradrages efter bestemmelsen. I de seneste års praksis er accessoriske udgifter blevet begrænset til udgifter, der havde en meget direkte forbindelse til erhvervelsen af anlægsaktivet, og flere udgifter har dermed slet ikke kunnet fradrages. Set i det lys er det positivt, at der nu skabes en særlig hjemmel til, at disse udgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Ifølge lovudkastet skal den nye regel have virkning tilbage i tid til indkomståret 2012, men den nye regel sættes først i kraft den 1. juli 2018. Det forekommer meget uhensigtsmæssigt, idet den nye regel da principielt ikke kan lægges til grund ved de mange selvangivelser vedrørende indkomståret 2017, der skal indgives, inden reglen træder i kraft. Dette vil forhåbentligt blive ændret efter høringsfasen.

Det angives også i lovudkastet, at den nye regel har virkning for indkomstår før 2012, når den skattepligtige har indsendt genoptagelsesanmodning senest den 1. maj 2017, som endnu ikke er færdigbehandlet af Told- og skatteforvaltningen, eller hvor Told- og skatteforvaltningen har rejst genoptagelsessag, og sagen ikke er færdigbehandlet på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
 

Kontakt os

Søren Jesper Hansen
Partner, Tax
Tlf: 3945 3320
E-mail

Anne Cathrine Primdal Allentoft
Partner, Tax
Tlf: 3945 9435
E-mail

Niels Winther-Sørensen
Partner, Tax
Tlf: 3945 9131
E-mail

Kristoffer Kowalski
Director, Tax
Tlf: 3945 9397
E-mail

Følg PwC